Læsetid: 4 min.

Sydøstasien kvæles i røg

24. september 1997

Den indonesiske regering indrømmer nødtvungent, at de store tømmerfirmaer er skyld i skovbrande - Malaysia overvejer at evakuere to millioner mennesker

Røgen fra skovbrande i Indonesien har lagt sig som en tyk tåge over store dele af Sydøstasien og truer nu millioner af menneskers helbred.
I går meddelte myndighederne i den malaysiske del af Borneo, Sarawak, at man overvejer at evakuere områdets to millioner indbyggere, hvis situationen forværres yderligere.
Sarawak har været i undtagelsestilstand siden fredag, hvor det såkaldte luftforurenings-indeks nåede op over 500. Ifølge det malaysiske system anses 500 og derover for at være særdeles sundhedsfarligt. Når forureningen ligger mellem 200-300, svarer det til at ryge 20 cigaretter om dagen.
I går blev forureningen målt til 839 i Sarawak.
Røgen ligger også tungt over den indonesiske del af Borneo, kaldet Kalimantan. I går indførte guvernøren i Vestkalimantan højeste alarmberedskab og beordrede alle skoler lukket i foreløbig en uge, siger Stepanus Djuweng til Information i telefonen fra Pontianak, der er provinshovedstad i Vestkalimantan.
Ude af kontrol
Skovbrandene, der hærger to store områder i Indonesien - Kalimantan og Sumatra - er tilsyneladende helt ude af kontrol. Ifølge de indonesiske myndigheder er et areal på 80.000 hektar ved at gå op i flammer og 20 millioner indoneseres helbred i fare.
Stepanus Djuweng fortæller, at lufthavnen i Pontianak er lukket og flytrafikken indstillet, mens indbyggerne opfordres til at holde sig indendøre eller i det mindste bruge masker, hvis de går ud.
Nyhedsbureauet Reuter beretter fra hovedstaden Kuching i Sarawak, at tågen i går var så tæt, at man næsten ikke kunne se en hånd for sig.
Helt så slemt står det ifølge Stepanus Djuweng ikke til i Pontianak, men situationen er alt andet end normal i byen, der ligger ved ækvator:
"Normalt er der meget varmt på denne årstid, men i øjeblikket er temperaturen ved middagstid som klokken syv om morgenen. Vi har aldrig oplevet noget lignende."
Stepanus Djuweng er leder af Institute of Dayakology, en uafhængig organisation for de oprindelige indbyggere på Borneo, kaldet dajakkerne.
Dajakkerne har traditionelt levet i Kalimantans regnskove, hvor de dyrker jorden ved hjælp af svedjebrug, hvilket vil sige, at de hugger mindre arealer af skoven ned og derefter brænder arealet for at gøre jorden klar til dyrkning.
Men ifølge Stepanus Djuweng skyldes de store skovbrande, der i øjeblikket hærger Kalimantan, ikke dajakkerne:
"I første omgang forsøgte myndighederne at give dajakkerne skylden, men nu har både præsident Suharto og miljøministeren indrømmet, at det er de store tømmerfirmaer og plantageejere, der står bag brandene," siger Djuweng og tilføjer, at dajakkerne normalt brænder skoven i august, men i år har ventet på grund af en usædvanlig tørke i Indonesien.
Rydder områder
Tømmerfirmaerne har derimod ikke taget det hensyn.
Størstedelen af Kalimantan er dækket af regnskove, og det er denne rigdom, der har lokket de store tømmerfirmaer til området. Den indonesiske centralregering i Jakarta har givet firmaerne eneret på skovhugst i store områder, som ifølge dajakkerne tilhører dem, og som de får ringe eller slet ingen erstatning for, når firmaerne rykker ind.
Stepanus Djuweng nævner blandt andet, at regeringen har givet et tømmerfirma retten til skovhugst i et kæmpeareal på fem millioner hektar alene i Vestkalimantan.
"Problemet med firmaerne er, at de ikke arbejder på en bæredygtig måde. Når de fælder træer i et område, efterlader de en masse døde træer og affald, som ilden kan få fat i, når et område senere bliver ryddet for at gøre klar til nye og hurtigtvoksende træer," siger Stepanus Djuweng.
Problemet er det samme med plantageejerne, der også rydder store områder for at gøre plads til afgrøder, der kan sælges. Ødelæggelserne forværres desuden af regeringens transmigrationprogrammer, der flytter et stort antal mennesker fra andre områder af Indonesien til Kalimantan.
"De tre - plantageejerne, tømmerfirmaerne og transmigranterne - er med til at ødelægge Kalimantans naturlige ressourcer," siger Djuweng, der efterlyser en bæredygtig udnyttelse af regnskovene.
Suharto undskylder
Et møde mellem miljøministrene fra medlemslandene i den sydøstasiatiske organisation, ASEAN, førte i sidste uge ikke til afgørende beslutninger om, hvad landene skal gøre ved forureningen, der udover Malaysia også har bredt sig til Singapore, Brunei og Filippinerne.
Før mødet undskyldte den indonesiske præsident Suharto forureningen over for de øvrige lande, men foreløbig er den eneste plan, at Indonesien og Malaysia i samarbejde skal forsøge at bekæmpe brandene bl.a. ved hjælp af kunstig regn.
Imens breder utilfredsheden sig i regionen. I weekenden demonstrerede en gruppe i den malaysiske hovedstad Kuala Lumpur. Demonstranterne, der alle bar masker, sagde at præsident Suhartos undskyldning ikke var nok, og de krævede handling her og nu.
"Vi beklager, at den manglende handling fra både den malaysiske og indonesiske regerings side har betydet en alvorlig helbredsrisiko for mange mennesker," sagde en af demonstranterne til Reuter.
Demonstrationer er et særsyn i Malaysia, der styres med fast hånd af myndighederne, ligesom den indonesiske regering heller ikke bryder sig om utidig indblanding fra befolkningens side.
Kræver retssager
Djuweng fortæller, at der også har været mindre demonstrationer i Pontianak, men de har især været rettet mod de lokale myndigheder i protest mod, at de stadig forsøger at give dajakkerne skylden for brandene i området.
Emmy Hafild, der er leder af en uafhængig indonesisk miljøorganisation, der kalder sig Walhi, siger til Reuter, at hun tror, der vil komme flere demonstrationer, fordi lokalbefolkningen lider under forureningen.
Miljøorganisationen kræver, at den indonesiske regering retsforfølger de firmaer, der står bag brandene.
Indonesien har love, der kan bruges til en retsforfølgelse, men den indonesiske miljøminister Sarwono Kusumaatmadja indrømmede i sidste uge, at myndighederne sjældent gør brug af dem, og han antydede da heller ikke, at regeringen skulle have planer om at bruge dem nu.
Istedet har miljøorganisationen planer om at føre private sager mod tømmerfirmaerne. "Vi mener, at sagerne skal behandles som brandstiftelse," siger Emmy Hafild.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu