Læsetid: 4 min.

Sympatiaktion for Spørge-Jørgen

6. september 1997

Pelle Koppel fra det århusianskeTeater Spørgsmålstegnet har et absurd venteværelse med sig til København

Byens lys
Fire unge i et venteværelse. Frøken Grøn, den blå Adolf, den røde Adolf, og så hr. Gul, som netop ikke hedder Adolf, men som er af den overbevisning, at han er død. Alle fire venter i venteværelset - på at finde sig selv, på at få lappet deres cykel eller måske på at møde skæbnen, som ligger i hænderne på en eller muligvis flere guder - englen taler udenom eller har "ingen kommentarer" til spørgsmålet.
Stykket Venteværelset - et spørgsmål om liv og død beskriver Pelle Koppel som en blanding af lommefilosofi, sjov og ballade og lokumspoesi og som en "hyldest til Spørge-Jørgen".
En ung opsætning, hvor de fem medvirkende er mellem 23 og 29 med Pelle Koppel som alderspræsident.
Han spiller selv forestillingens engel, der undervejs sætter sin autoritet over styr, da døden pludselig vælger at gå bort, så englen får problemer med transporten hinsides.
"Det er en absurd forestilling om fire unge eksistenser, fire viljer i en surrealistisk, fremtidsagtig verden, hvor man venter," siger Pelle Koppel.
Den 29-årige skuespiller har også skrevet og instrueret stykket, der midt i festugen havde premiere på Entré Scenen i Århus.
Stykket er blandt andet blevet til ved, at han har kastet en masse ideer sammen, som han ikke har haft mulighed for at anvende som skuespiller på Aarhus Teater.
Egentlig havde Pelle Koppel ikke regnet med, at Venteværelset nogen sinde ville blive opført. Han havde vist manuskriptet til nogle dramaturger, som syntes, at det var da fint nok, men så heller ikke mere.
Så Pelle Koppel blev "totalt overrasket", da Statens Teaterråd på baggrund af en ansøgning med bidder af manuskriptet valgte at støtte stykket ganske rundhåndet.
Nu står den på en måneds forestillinger i Århus, inden den unge trup stiger om til København, hvor stykket spiller hele måneden på det gamle Københavneren, Kaleidoskop på Nørrebrogade.
Reaktionerne fra publikum til de første forestillinger i Århus har været positive. Den absurde humor, de mange ordlege og vitser er faldet i god jord hos en fortrinsvis yngre tilskuerskare.
Sportshumor
Også teaterforeningen Teater Spørgsmålstegnet, som står bag forestillingen, og hvor Pelle Koppel er "kunstnerisk leder" - sagt med tilhørende nonchelant håndbevægelse - er præget af en noget indforstået ironisk sportshumor.
Spillertruppen forsøger sig således ifølge Koppel med en "ny spillestil" i stykket, ligesom der i præsentationen i programmet lægges vægt på, hvor skuespillerne er udlejet eller opkøbt fra, og hvor gode replikker, de tidligere "har fået at arbejde med".
Med Koppels fortid som anfører for ungdomslandsholdet i håndbold har han haft sportsverdenen tæt inde på livet.
Han har stået i et dilemma, hvor han måtte vælge mellem halgulv og skrå brædder, eftersom aftenforestillinger og de mange træningstimer ikke kunne forenes.
Beslutningen faldt ud til fordel for teatret, fordi Pelle Koppel begyndte at ryge for tidligt og derfor "holdt op med at vokse" og aldrig blev de planlagte to meter og syv centimeter, men stoppede ved 1,73 meter.
"Og så havde teatret mere perspektiv for mig. Den her verden bliver ved med at udvikle sig, mens håndbolden kun er for en tid og er meget det samme hele tiden," siger han.
Det endelige skift til teatervejen faldt sammen med, at han spillede med i Dr. Dantes jubilæumsforestilling Kærlighed, Koppels første voksen-stykke, efter at han i en årrække havde spillet og lavet børneteater.
Come-back
For Pelle Koppel bliver det at opføre Venteværelset i København en slags come-back. Han er født og opvokset i København, men har de sidste syv år boet i Århus, efter at han blev optaget på byens teaterskole.
Han blev færdiguddannet i 1994, hvorefter både han og de fem andre fra holdet blev ansat på Aarhus Teater efter afgangsforestillingen Først bliver man jo født af Line Knutzon.
Sideløbende med jobbet på teatret skabte han og nogle
af holdkammeraterne Teater Spørgsmålstegnet til anderledes teaterprojekter, og det første var monologen Hvad fanden er meningen?, som Pelle Koppel skrev og opførte på Aarhus Teater for to år siden.
Men efter tre år som fast mand på Aarhus Teater med roller i alt fra den jyske opsætning af danternes Gasolin til Spillemand på en tagryg flytter Pelle Koppel nu tilbage til København, til kæresten og barnet og til en tilværelse som freelance-skuespiller.
"Jeg vil videre, og det tror jeg, man skal sørge for at komme, inden man falder for meget til," siger han.
Det skulle forsøges
Det har været hårdere, end han forestillede sig både at have ansvaret for teksten og for instruktionen af Venteværelset. Men det skulle forsøges.
"Det er for meget at gøre begge dele, det skal jeg ikke prøve igen. Men det hænger sammen med, at jeg er så kålhøgen, at jeg siger, selvfølgelig kan jeg det, det skal prøves. Men nu har jeg så nu fundet ud af, hvor grænsen går," siger Pelle Koppel.
Hyldesten til Spørge-Jørgen kører ufortrødent videre hver aften de næste par måneder med sine spørgsmål om liv og død, og det indimellem.
Der leveres ikke et færdigsyet budskab i venteværelset.
"Jeg er lige så snotforvirret som alle andre," siger Pelle Koppel - men han mener, at man bør blive ved med at spørge dumt, også selv om man risikerer at få smæk og blive lagt i seng.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu