Læsetid: 6 min.

En tæmmet historie

30. september 1997

Trods to vidt forskellige bogudgivelser om RUC's første 25 år er der stadig behov for en bog om centrets historie

Nye bøger

Når man har læst de to bøger, der er udsendt i anledning af RUC's 25 års jubilæum og i øvrigt har fulgt centrets udvikling, forekommer det at være et lille mirakel, at det i dag lever og har det godt.
Ingen andre højere uddannelsesinstitutioner har haft så ringe udgangsbetingelser eller været hærget af så massive ydre pres og indre konflikter. Det er til gengæld også det eneste fællesindtryk de to bøger leverer. I alle andre henseender fortæller de vidt forskellige historier om et universitetscenter, der ved siden af Christiania og Tvind har været de seneste årtiers mest omstridte projekt.
RUC i 25 år er en halvofficiøs antologi hvor en række af de personer, der har haft ansvaret for den interne og eksterne styring og for den faglige og pædagogiske udvikling videregiver deres erindringer og erfaringer fra kortere eller længere perioder af centrets historie.
Bortset fra enkelte oplivende, personligt engagerede indlæg er det en ret monoton gennemgang af de politiske, faglige og pædagogiske problemer, som RUC har gennemlevet. De enkelte bidrag er for så vidt ikke uinteressante og tilsammen tegner de sikkert ret præcist konturerne af den aktuelle (selv)forståelse af RUC som den mest dynamiske og moderne af vore højere uddannelsesinstitutioner, den der bedst aflæser og tilpasser sig tidsånden.
Så er der anderledes større udfordringer i Else Hansens historie med den lidt misvisende titel en KORAL i tidens strøm - koraller er vist ikke helt så levende og handlende væsner som RUC har været. Else Hansen er selv ruc'er fra 1980'erne, men har i følge eget udsagn kun haft overfladisk berøring med konflikterne på centret. Det er forudsætninger, der skulle give gode muligheder for at kombinere indlevelse og distance. Ikke desto mindre blev bogens tilblivelse præget af nogen turbulens, som man kunne følge det her i bladet for nogle måneder siden.

'Marxistisk missionsskole'
Det er jo sandt at sige heller en nem opgave at skrive historien om en så konfliktfyldt institution, hvor tilmed de fleste af centrets aktører går lyslevende rundt om forfatteren. Ved at koncentrere fremstillingen just om konflikterne har Else Hansen heller ikke gjort sig opgaven lettere, men til gengæld fået stof til en til tider medrivende dramatisk historie.
Bogens knudepunkter er RUC's grundlæggelse og hurtige udvikling til det, centrets første rektor, Erling Olsen, med vanlig sans for det fængende fik døbt en "marxistisk missionsskole".
Dernæst de store opgør med statsmagten, indsættelse af det eksterne rektorat, det indre opgør med 'pakkeløsning' og 'kup' i slutningen af 70'erne, og endelig reorganiseringen i begyndelsen af 80'erne som vejen til en "normalisering" af RUC, men samtidig med bevarelse af status som et alternativ til de øvrige universiteter.
Denne fokusering på de politiske konflikter indebærer en tidsmæssig ganske skæv vægtning af de 25 års historie. Mere end to tredjedele er helliget det første tiårs turbulens, og det sidste tiårs udvikling er stedmoderligt behandlet. Det medfører, at vi selvfølgelig får hele det næsten mytologiske forløb i den tidlige fase, men samtidig svækker det bogens mulighed får at skabe en identitetsmæssig ramme for de nuværende generationer af RUC-studerende. Vi får ikke meget at vide om virkningerne af nedbygningen af den demokratiske styringsform som følge af universitetsloven af 1992. Men måske er de helt aktuelle oprørstendenser blandt de studerende den bedste kommentar til den situation.

Dæmoniseringen
Koncentrationen om det første årti giver Else Hansen rig mulighed for at ride med på den grasserende dæmonisering af 70'erne som et rædselsårti hærget af marxister af mange afskygninger, der både i forskning, undervisning og stillingsbesættelser lod hånt om al seriøs faglighed til fordel for den rette politiske overbevisning. Uden tvivl var miljøet på RUC til tider både fagligt destruktivt og personligt opslidende, men Else Hansens dokumentation er forbløffende tyndbenet og uden blik for, at det faglige miljø var langt mere komplekst end hendes reduktion af det til stridigheder mellem kapitallogikere og strukturalister lader formode.
Problemerne var så at sige indbygget i selve planlægningen af Centret. Alle parter var enige om, at det fagligt og pædagogisk skulle repræsentere et alternativ til de traditionelle universiteter, først og fremmest Københavns Universitet. De akademikere, der stod til rådighed ved bemandingen af RUC, var for manges vedkommende formet af studenteroprøret og politiseringen af det akademiske liv ved de gamle universiteter ikke alene i Danmark, men også i Sverige, hvorfra mange af især de samfundsvidenskabelige lærere blev rekrutteret. Det indebar også en ny relation mellem studenter og lærere, præget af stor lighed og studenterindflydelse på tilrettelæggelsen af det, der har været RUC's særkende fremfor noget, det problemorienterede projektarbejde. Traditionsbruddet blev det dominerende islæt, og RUC kom til at savne den gensidige udfordring mellem tradition og oprør, som trods alt prægede de gamle Universiteter. Til gengæld tilførte det RUC vitalitet og tiltrækningskraft på studerende med en anden social og faglig baggrund end den, der prægede de etablerede institutioner.
Det mest spændende og for RUC's befolkning mest udfordrende i Else Hansens fremstilling er fire myter, som hun mener at kunne identificere som bærende for selvforståelsen på Centret i dag. De kommer til sidst, men ser i virkeligheden ud til at have været styrende for hele hendes undersøgelse. I Else Hansens version lyder myterne således:

*De ydre fjender har forhindret RUC i at realisere de fremragende muligheder, som lå i det oprindelige koncept.
*Det problemorienterede projektarbejde i deltagerstyrede grupper er en fremragende pædagogisk model, som altid har været realiseret med succes.
*Tværfaglighed har altid været grundstammen i forståelse af faglighed og studiestruktur på RUC. RUC's uddannelser er tværfaglige.
*Politiske hensyn har aldrig domineret videnskabelige hensyn på RUC.

Myterne er i følge Else Hansen ikke "løgnagtige", men skabt for at give "et billede af en kontinuitet, som vanskeliggør diskussioner, forståelse og brug af udviklingspotentialer." Myterne er skabt som en "organisatorisk nødvendighed", og de tabuiserer fortidens problemer, brud og nederlag for at give den enkelte mening, samling og retning i tilværelsen. Den historiske mytologi er blevet fortalt for at vise, at RUC altid har været bygget op om projektarbejdet og et fleksibelt uddannelsestilbud:

Nutiden drukner
"RUC ikke blot støttede moderniteten, RUC var simpelthen moderniteten" - altså alt det som RUC repræsenterer i dag som erhvervslivets og det offentliges kæledægge, en magnet for de studerende.
Det forbløffende ved Else Hansens præsentation af disse myter er, at den gennemføres uden antydning af dokumentation. Pludselig bliver fremstillingen præget af en ejendommelig anonymitet. Det er blot den historie, som blev og bliver fortalt. Af hvem, til hvem og hvor fremgår ikke. Den skæve vægtfordeling i bogens disposition bliver yderligere invaliderende for hendes muligheder for at sandsynliggøre eksistensen af disse fire RUC-myter.
Vi får stort set intet at vide om livet på RUC i de senere år. Er disse myter virkelig fundamentet for Centrets succes og tiltrækningskraft? Kunne det ikke tænkes, at den beror på ganske andre forhold? For eksempel at der ved siden af projektundervisningen bedrives en ganske omfattende og gennemgående solid forskning med inddragelse af de fremmeste internationale og nationale teorier og metoder. Alt det får vi intet at vide om.
Else Hansen har meget sympatisk og i god RUC-ånd villet skrive en absolut tiltrængt kritisk jubilæumsbog. Skade blot at kritikken er så uforløst og dårligt underbygget.

*Else Hansen: En koral i tidens strøm. RUC 1972-97. 364 s, 250 kr. Roskilde Universitetsforlag
*RUC i 25 år. Red.: Henrik Toft Jensen m.fl. 344 s., 195 kr. Roskilde Universitetsforlag
* Niels Finn Christiansen er lektor i historie ved Center for Arbejderkulturstudier RUC

KUA - ikke RUC
Niels Finn Christiansen, der i gårsdagens avis anmeldte to bøger om RUC's første 25 år, er ikke som oplyst lektor i historie på Center for Arbejderkulturhistorie på RUC, men derimod på Københavns Universitet Amagerred.1.10.1997

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu