Læsetid: 4 min.

Terror og psykose lige uden for hovedstadens port

10. september 1997

Hvordan kan massakrerne i Algeriet finde sted i umiddelbar nærhed af militærforlægninger, uden at sikkerhedsstyrkerne griber ind

Massakren fredag i Beni Messous kostede over 80 mennesker livet; de fik halsen skåret over, blev halshugget eller på anden måde lemlæstet med knive og økser. Omkring 60 blev såret.
Terroren i Algeriet kommer næsten dagligt til udtryk, og nu nærmer den sig hovedstaden: Den lille landsby Reis, hvor næsten 300 blev massakreret i forrige uge, ligger 25 km fra Algier, men til Beni Messous er der mindre end 10 km.
Endnu engang ved man ikke meget om omstændighederne ved blodbadet - andet end øjenvidners beretninger om "ubærlige" scener med et halshugget spædbarn og lig, der i al hast blev syet sammen og begravet.
Det hele begyndte ifølge den algeriske presse hen imod kl. 21, da en væbnet gruppe ankom i lastbiler og udgav sig for at være sikkerhedsstyrker, der ville orientere sig om situationen på stedet. Kort efter dræbte de en ung mand med øksehug, og da de panikslagne indbyggere forsøgte at flygte, blev de beskudt med maskinpistoler. Derefter gik drabsmændene i gang med deres uhyggelige arbejde, som varede mere end to timer.
Ligesom angriberne - ifølge pressen og myndighederne islamistiske grupper - altid går frem på samme måde, er sikkerhedsstyrkernes reaktion også forbløffende ens. De griber først ind flere timer efter overfaldet.
Uforklarlig passivitet
I Reis ligger en lille garnison få hundrede meter fra skuepladsen for massakren, og i umiddelbar nærhed af Beni Messous finder man ikke mindre end fire militærforlægninger.
Massakren fredag aften udspillede sig således 200 meter fra det politiske politis hovedkvarter og 300 meter fra to kaserner, som rummer henholdsvis gendarmeriet og helikopterbårne specialstyrker - en omstændighed, der har fået selv den statskontrollerede presse til at stille spørgsmål.
Hvordan skal man f.eks. forklare, at terroristerne bevæger sig frit rundt i lastbiler, massakrerer civile i flere timer og tager flere kvinder med, da de kører væk igen - alt sammen uden af blive forstyrret? Og det foregår lige uden for en stærkt bevogtet hovedstad.
Hvordan skal man forklare denne passivitet, som kritiseres af befolkningen og pressen? Flere gange har militæret undskyldt sig med, at soldaterne ikke kunne komme frem på grund af miner, eller at de frygtede at falde i et baghold, hvis de reagerede på råbene om hjælp.
Denne forklaring kan måske accepteres, når det drejer sig om isolerede og bjergrige områder, men hvordan skal man kunne tage den alvorligt i en forstad til Algier?
Hvordan skal man kunne tro på, at militæret frygter en fælde, når skrigene flænser luften i flere timer, og når lyden af skud ikke efterlader nogen tvivl om, hvad der foregår lige i nærheden?
Disse spørgsmål får man aldrig noget svar på. Det virker især påfaldende i en situation, som i flere dage har været præget af forvirring. F.eks. er flyveblade, som truer med at "skære halsen over på 16 familier i hvert kvarter", underskrevet af en ukendt gruppe ved navn El-Ghadiboun ala Allah (Oprørere mod Gud).
Ny slags terrorister
Disse "oprørere" fremstilles i pressen som "islamister, der er vrede på Gud, fordi han ikke vil give dem sejren", og som kan genkendes på, at de har "skåret en finger af og barberet deres øjenbryn".
"Med andre ord en helt ny slags terrorister", siger mange algeriere, der er skeptiske over for en beskrivelse, der er lige så frygtindgydende som den er umulig at få bekræftet. Den psykose, der har grebet Algier og omegn, forekommer at være koordineret og udbredt overalt.
Øjenvidner beretter, at der en dag ved middagstid opstod panik i boligkvarteret El-Biar, da flere mænd med knive kom kørende i Nissan-biler.
"Alarmen lød næsten øjeblikkeligt, og borgerne kom ud af husene, bevæbnet med alt, hvad de kunne bruge til at forsvare sig med", skriver dagbladet El Watan søndag.
Algerierne spørger sig selv, om sådanne episoder er "organiseret".
I mangel af beskyttelse fra statens side har de dannet selvforsvarspatruljer i de forskellige kvarterer - samtidig med, at man søndag kunne iagttage, at flere af militærets vejspærringer blev fjernet.
Den manglende reaktion fra sikkerhedsstyrkerne og myndighedernes totale stumhed bidrager i hvert fald ikke til at dæmpe befolkningens angst.
Tilbageslag for regering
Det officielle nyhedsbureau har overhovedet ikke omtalt massakren i Beni Messous og har ikke engang citeret de aviser, der gjorde det. De seneste massakrer er et tilbageslag for regeringen, som ellers har brystet sig af at have situation under kontrol - i hvert fald i Algier og de andre store byer.
Den tiltagende vold viser, at militæret er ude af stand til at sørge for befolkningens sikkerhed. Samtidig betyder den blodige udvikling, at det dag for dag bliver sværere at bevare den lukkede holdning over for omverdenen, som FN's generalsekretær, Kofi Annan, har kritiseret.
Det er som om islamisterne i Den Væbnede Islamiske Gruppe (GIA) med deres morderiske vanvid ikke længere er nok til at beskytte regimet mod den internationale indblanding, som det først og fremmest frygter.

© 1997 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her