Læsetid: 4 min.

Topledere vil begrænse junglekapitalismen

17. september 1997

Markedskræfternes menneskelige fiasko rummer kimen til kapitalismens forfald, siger gruppe af danske topledere - De sætter krise-hjælp til kapitalis-men på dagsordenen for international konference

DOKUMENT
Til januar mødes en række internationalt fremtrædende samfundsanalytikere med topledere fra det danske erhvervsliv for at diskutere det paradoks, at den globale kapitalisme på én gang er på forrygende fremmarch og samtidig den direkte anledning til megen menneskelig og miljømæssig elendighed på kloden.
Konferencen om kapitalismens fremtid arrangeres af VL-gruppe 16, en af grupperne i det diskrete, men magtfulde netværk af ledere fra det private og det offentlige. Gruppen tæller blandt sine medlemmer ØK's administrerende direktør Michael Fiorini, FDB's formand Bjarne Møgelhøj, tidligere minister Thor Petersen (V) samt departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted.
Konferencen, der bl.a. skal høre indlæg fra økonomiprofessor Lester Thurow, Massachusetts Institute of Technology og fra tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, har som mål at give bud på, hvordan den kapitalistiske markedsøkonomi kan sikres overlevelse ved at tilføre den mekanismer, der sikrer social stabilitet og menneskeværd.
Information bringer her VL-gruppens optaktsskrivelse til konferencen:
Kapitalismens overlevelse
"It was the best of times,
it was the worst of times."
A Tale of Two Cities,
Dickens.
Kapitalismen har sejret. Markedsøkonomien har spredt sig over hele jordkloden. Markedskræfterne har bragt beskæftigelse og velstand til millioner af mennesker, der før levede i fattigdom - men også smerte og angst til millioner, der før levede i tryghed. Hvorvidt kapitalismen også kan overleve afhænger af, om vi er i stand til at besvare følgende spørgsmål:
*Hvilke samfundsstrategier skal vi bruge for at tæmme de kræfter i vores samfund, der på en gang er de grådigste og de mest skabende? Hvordan skaber vi et menneskeværdigt samfund i en verden domineret af de globale markedskræfter? Er social ansvar og konkurrenceevne uforenelige størrelser?
*Hvordan skaber vi et politisk system, der er handlekraftigt i den globale økonomi, og som kan genetablere befolkningens tillid til beslutningstagerne? Har de nationale systemer udspillet deres rolle i en verden domineret af globale netværk? Hvor ligger magten i fremtiden?
*Hvilke strategier skal erhvervslederne satse på i en verden, hvor selve forandringen er den eneste forudsigelige faktor? Hvilke teknologiske, økonomiske og sociale overvejelser bør lederne fremover inddrage i deres strategiske tænkning? Hvilken rolle spiller virksomhederne i fremtidens nye samfund?
*Hvilke spørgsmål vil dominere den globale agenda fremover og hvordan håndterer vi dem? befolkningstilvækst, kultursammenstød, ressourceknaphed, klimaforandringer, epidemier, fattigdom, flygtningestrømme og krige. Hvilken fremtid venter os, hvis vi ingenting gør?
Den største udfordring
Kapitalismens største udfordring på tærsklen til den 21. århundrede er at håndtere sin egen succes. De utæmmede markedskræfter er langsomt ved at rive de vestlige samfund fra hinanden. Den globale konkurrence polariserer befolkningen i to nye klasser - en global elite og en lokal underklasse. Den voksende sociale og økonomiske kløft underminerer den solidaritet og samhørighed, som de moderne velfærdssamfund bygger på.
Det er en udvikling, som er synlig også i de nordeuropæiske mønstersamfund, som Holland og Danmark. Spørgsmålet er, om vores samfundsmodel overhovedet kan overleve. Alle analyser peger på, at de nuværende velfærdssystemer i løbet af få år ikke vil være i stand til at løse de opgaver, de løser i dag. Der bliver behov for at sætte skatterne betydeligt op eller skære drastisk ned på de sociale udgifter, ingen af delene er realistisk, uden konflikter, som kan udløse en altødelæggende social borgerkrig.
Dybere sociale kløfter
Kløften i samfundene bliver dybere de kommende år. Den globale konkurrence skærper kravene på arbejdsmarkedet. Den højteknologiske elite kobler sig på den globale økonomi og skaber sin egen magiske verden, som er isoleret fra resten af samfundet ved hjælp af viden, elektronik og abstrakte arbejdsritualer. Denne informationsalderens overklasse forekommer uddannelsesmæssigt og intellektuelt uopnåelig for den voksende underklasse, der klamrer sig til industrialderens sidste rutinejob. Job, som bliver stadig mere indholdsløse og dår-ligt betalte, indtil de bliver helt nedlagt.
Kimen til forfald
Markedskræfternes menneskelige fiasko nummer kimen til kapitalismens forfald. I takt med at virksomhederne forsøger at styrke deres konkurrenceevne risikerer de samtidig at underminere tilliden til den frie markedsøkonomi. De voldelige strejker og fascistiske strømninger i Europa og opbakningen bag protektoristiske populister som Ross Perot og Pat Buchanan i USA er eksempler på den voksende mistillid, som vil tage til i styrke, når den næste recession sætter ind.
Mistilliden til markedskræfterne skader den enkelte virksomhed. Truslen om social udstødning skaber en utryghed hos lønmodtagerne, som går det vanskeligt at gennemføre forandringer og fornyelse. Det bliver vanskeligere at skabe politisk lyd-hørhed for erhvervslivets synspunkter. Regeringerne straffer virksomhederne med sociale afgifter eller ved at begrænse mulighederne for afskedigelser. Mens arbejdsmarkedet således bliver mere usmidigt, bliver den politiske udvikling mere uforudsigelig, hele samfundets evne til at tilpasse sig kravene i den globale konkurrence forringes.
Kolossal udfordring
Dybest set er det kapitalismens fremtid, der står på spil. Kapitalismen kan ikke længere skaffe sig tilhængere ved at bruge kommunismen som skræmmebillede. Kapitalismens troværdighed afhænger derfor af, om den er i stand til at bidrage til et menneskeværdigt. socialt bæredygtigt samfund. Et økonomisk system, der fremmer virksomhedernes vækst og trivsel, men skaber arbejdsløshed og elendighed for en stor del af borgerne, fremstår i længden ikke som et attråværdigt system.
Derfor er det afgørende at udvikle en ny samfundsmodel, som formår at balancere markedsøkonomiens dynamik med social stabilitet og økonomisk bæreevne. Der er behov for en ny vision om det menneskeværdige samfund i den globale kapitals tidsalder. Det er ikke alene en forudsætning for social og politisk stabilitet i verden, men også for at verdenssamfundet kan mønstre politisk overskud til at løse de fælles, globale problemer.
Dette repræsenterer en kolossal udfordring for verdens lederskab - og måske helt især erhvervslederne. Det vil være vanskeligt - eller helt umuligt - at skabe et mere menneskeværdigt samfund, hvis ikke virksomhederne handler mindre brutalt. Hvis erhvervslivet ikke påtager sig et aktivt medansvar for at formulere de nye moralske, økonomiske og politiske visioner for det 21. århundredes kapitalisme, risikerer de at se et voldsomt opgør med de frie markedskræfter.

Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu