Læsetid: 5 min.

Topmødet der er dømt til at mislykkes

4. september 1997

EU holder om to måneder et særligt topmøde, hvor eneste punkt på dagsordenen er kampen mod arbejdsløsheden. Nye ideer eftersøges desperat

Klaus van der Pas er en trænet og erfaren diplomat. Leder af den 20 mand store talsmandstjeneste i Europa-Kommissionen, som holder det enorme korps af Bruxelles-journalister informeret om alt fra EU's fiskeripolitik til planerne om den kommende udvidelse af Den Europæiske Union. Som på de fleste andre arbejdspladser er der også i talsmandstjenesten både gode og dårlige dage. Og dagen i går var en af de mere besværlige for Klaus van der Pas.
Europa-Kommissionen afholdt sit første møde efter sommerferien, og et af punkterne på dagsordenen var en første diskussion blandt de 20 EU-kommissærer om det kommende EU-topmøde om beskæftigelse.
I forbindelse med det sidste topmøde mellem EU-landenes stats- og regeringschefer i Amsterdam i juni, blev det besluttet, at der i løbet af efteråret skal holdes et ekstraordinært EU-topmøde, hvor eneste emner bliver kampen mod arbejdsløsheden. Det var ikke alle EU-landenes stats- og regeringschefer, som i Amsterdam var lige begejstrede for den ide. Ikke fordi der i noget EU-land findes en statsminister, som er imod bekæmpelse af arbejdsløsheden. Men fordi der i flere EU-lande er en bekymring over, at borgerne rent faktisk vil begynde at tro på, at EU kan gøre en indsats for bekæmpelse af arbejdsløsheden. Eller endnu mere konkret. At stats- og regeringscheferne samles til et EU-topmøde for at diskutere beskæftigelse og kort tid derefter knækker kurven med tallene for antallet af personer uden arbejde.
Når det alligevel blev besluttet, at der skal holdes et job-topmøde mellem EU-landene den 21. november i Luxembourg skyldes det omvendt, at med EU's manglende folkelige opbakning, er det nødvendigt at vise, at EU også spiller i en rolle i kampen for at skabe flere arbejdspladser.
Det var med den baggrund, at Klaus van der Pas i går eftermiddag mødtes med EU-pressen i Bruxelles for at fortælle, hvordan det var gået under Europa-Kommissionens første diskussion om, hvilke udspil og initiativer som Kommissionen vil komme med på det kommende EU-topmøde om jobs.
Cheftalsmandens opgave var på forhånd umulig. På den ene side skulle han forklare, at de 20 EU-kommissærer absolut er indstillet på, at EU også skal yde en indsats for at der skabes nye arbejdspladser til de omkring 18 millioner arbejdsløse i de 15 EU-lande. Og på den anden side skulle van der Pas være påpasselig med at understrege, at arbejdsløsheden ikke løses ved at Poul Nyrup Rasmussen mødes med sine EU-kolleger en enkelt dag i Luxembourg.
Adskillige EU-kommissærer understregede under gårdagens diskussion, at det er meget vigtigt, at der ikke skabes "falske håb" hos befolkningen. Og nøjagtig de samme kommissærer understregede samtidig, at det er vigtigt at topmødet i november viser, at EU spiller en vigtig rolle i netop kampen mod arbejdsløsheden.
At EU forsøger at spille en rolle i skabelsen af nye arbejdspladser er hævet over enhver tvivl. Emnet beskæftigelse har været på dagsordenen for næsten hvert eneste topmøde, siden det første gang blev taget op under det danske EU-formandskab på topmødet i København i juni 1993. Listen over forskellige EU-initiativer siden København-topmødet er lang, men indtil videre er der ingen tegn på, at den omfattende EU-aktivitet på dette område har ført til det eftertragtede knæk i kurven.
Efter EU-topmødet i København præsenterede Europa-Kommissionen i december 1993 en 160-sider rapport om vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i Europa. Det var formanden for Europa-Kommissionen, Jacques Delors, som var manden bag dette initiativ. Han har siden beklaget offentligt, at EU-landene ikke har fulgt op på initiativet.
Året efter i 1994 præsenterede Europa-Kommissionen endnu en hvidbog. Den handlede om socialpolitikken i EU-landene og hovedtemaet var igen skabelsen af nye arbejdspladser. Samme år fremlagde Europa-Kommissionen også et storslået projekt om de såkaldte Transeuropæiske netværk. Et forslag som gik ud på, at EU skulle bidrage til, at det var muligt for EU's medlemslande at fremrykke forskellige store anlægsprojekter som eksempelvis byggeriet af Øresundsbroen. Flere lande havde forskellige anlægsprojekter på tegnebrættet men ventede med at sætte arbejdet igang, fordi der manglede penge i statskassen. Tanken var, at ved at EU skulle hjælpe med at finansiere projekterne, skulle de kunne sættes i gang hurtigere. Men EU-landene kunne ikke enes om, hvor på EU-budgettet pengene skulle findes og dette spørgsmål diskuteres stadig jævnligt i EU.
Endelig var spørgsmålet om nye arbejdspladser også oppe til diskussion på EU-topmødet i Essen i december 1995, hvor det blev besluttet, at EU-landene skulle forsøge at koordinere deres initiativer med skabelsen af nye arbejdspladser.
I 1995 fremlagde Europa-Kommissionen planer om, hvordan pengene fra EU's socialfond i fremtiden skulle bruges mere bevidst på skabelsen af nye arbejdspladser. I 1996 var Europa-Kommissionens formand Jacques Santer på banen med et forslag om en social tillidspagt som skulle indgås mellem EU-landenes politikere og arbejdsmarkedets parter i Europa. En pagt som igen havde til formål at skabe nye arbejdspladser.
På topmødet i Amsterdam i juni blev EU-landene enige om, at der skulle skrives et særligt kapitel om beskæftigelse ind i EU's nye Amsterdam-traktat.
Med andre ord har bekæmpelsen af arbejdsløsheden været på EU's dagsorden, siden det første gang dukkede op under topmødet i Bella-Centret i juni 1993.
Med den lange række af EU-initiativer allerede sat i værk, er det svært for de 20 medlemmer af Europa-Kommissionen at komme op med nye geniale ideer til, hvad EU kan komme med at nye initiativer, når der skal være job-topmøde i Luxembourg i november.
Der er mindre ideer, som at den Europæiske Investerings Bank skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at låne penge billigere, når pengene skal bruges til egentlig skabelse af nye arbejdspladser. Og et andet hovedtema som diskuteres i Kommissionen er behovet for bedre uddannelse af de arbejdsløse. Den danske miljøkommissær Ritt Bjerregaard benyttede også lejligheden i går til at gøre opmærksom på, at der efter hendes opfattelse også kan skabes nye arbejdspladser gennem forbedringer af miljøet.
Men der er ikke for øjeblikket lagt op til, at Europa-Kommissionen er i stand til at fremlægge nye storslåede initiativer for bekæmpelsen af arbejdsløsheden, når Kommissionen i begyndelsen af oktober skal beslutte sig for, hvilket udspil den vil komme med i forbindelse med job-topmødet.
På forhånd ser det ud til, at både Europa-Kommissionen og EU's stats- og regeringschefer vil komme på en svær opgave, når de efter job-topmødet mødes med den europæiske presse. Hvis ikke job-topmødet blev holdt, ville stats- og regeringscheferne blive mødt med spørgsmålet om, hvorfor EU ikke gør noget for beskæftigelsen.
Nu da topmødet holdes, vil kvikke journalister formentlig konfrontere EU-lederne med spørgsmålet om, hvor mange nye arbejdspladser som Luxembourg-topmødet skabte.
Næsten uanset hvad landene i fællesskab gør under EU-kasketten, når det gælder bekæmpelsen af arbejdsløsheden, ser det foreløbig ud til, at projektet mislykkes, hvis det går ud på at give offentligheden indtryk af, at EU spiller en enorm og vigtig rolle i skabelsen af nye arbejdspladser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu