Læsetid: 6 min.

Tornerosesøvn i EU's baghave

6. september 1997

Enhedslistens Keld Albrechtsen vil gøre Danmark til et socialistisk foregangsland, men SF'eren Margrete Auken anklager ham for at satse på en baghavestrategi i EU

JA eller NEJ
Den ene har en økologisk kolonihave, og den anden har i 25 år dyrket økologiske roser og skvalderkål i sin baghave, men de er dybt uenige om, hvilken strategi de som socialister skal vælge over for EU og Amsterdam-traktaten.
SF's Margrete Auken mener, at Amsterdam-traktaten giver bedre muligheder for at "tøjle den tøjlesløse kapitalisme og de uhæmmede markedskræfter. Jeg er optaget af det overstatslige samarbejde, fordi det giver de små lande nogle spilleregler, og hvis de er dygtige, har de chancen for at præge udviklingen," siger hun.
Keld Albrechtsen kalder det "underligt, at venstre fløjen, ikke mindst SF'erne, ser EU som en kampbane." Han mener, at klassesamarbejdet mellem de borgerlige partier og socialdemokratiet er blevet cementeret på EU-plan, i Ministerrådet, Europa-Parlamentet og ved EF-Domstolen, der består af dommere udpeget af socialdemokratiske eller kristelig demokratiske regeringer.
"Jeg tror ikke en meter på, at man kan gennemtvinge forbedringer. Selv i det tilfælde, at Margrete kan få udelukket de kristelig demokratiske partier fra magten, så vil den overstatslige EU-model spille fallit," siger Albrechtsen.
Han vil godt acceptere mellemstatslige aftaler om minimumsregler for selskabsskat eller CO2-afgifter. Men kun så længe EU som overnationalt system ikke blander sig.
"Jo mere vi flytter magt fra de nationale parlamenter til EU-bureaukratiet, jo mindre bliver vores muligheder for som enkeltpersoner og demokratiske bevægelser at påvirke tingene. Det er bundlinien for mig."
Indspiste bevægelser
"Når jeg besøger Bruxelles, så kan jeg fysisk fornemme, hvordan man er ved at opbygge et nyt lag af eurokrater, der taler deres eget sprog; som ikke er omfattet af almindelige menneskers lovgivning; som har deres egne rettigheder hævet over folket og som har deres egne skattesystemer. Man skal tilbage til den sovjetiske nomenklatura for at se en tilsvarende udskilning af det herskende lag, og det er imod enhver form for demokrati," siger Keld Albrechtsen.
Han mener, at Kommissionen dygtigt har knyttet miljøbevægelserne og de faglige organisationer til sig:
"De får som alle andre lobbyister lov til at spise frokost med kommissærerne og bliver indspist i systemet. Det kan godt være, at de bliver drønrasende, når jeg siger det, men sådan er Bruxelles," fastslår han.
"Man må gøre sig klart, at det ikke ser bedre ud i dit mellemstatslige system," indskyder Margrete Auken, "se på lønningerne og den udbredte arrogance i det internationale diplomati. Diplomaterne gider ikke engang spise frokost med miljøbevægelserne. Men herinde på Christiansborg kan vi godt spise frokoster sammen, og det er ganske flot at påstå, at det kun er de andre, der bliver indspiste og korrumperede af det. Vi giver også penge til den danske miljøbevægelse, men jeg mener ikke, at vi har korrumperet dem ved at give dem økonomisk mulighed for at lave et ordentligt arbejde."
Keld Albrechtsen indrømmer, at der er tale om en bredere international tendens, der ikke bare kan afgrænses til EU.
"Men problemet er mangefold værre i Bruxelles, hvor man forsøger at koncentrere statsmagt," siger han.
Margrete Auken mener dog ikke, at EU's ekspertvælde, teknokrati og forvaltningssprog er værre end eksempelvis Folketingets.
"Tag de fleste af vores love herinde på Christiansborg og fordel dem i forsamlingshusene og til kaffekanderne. De vil ikke forstå et levende kvidder af det," siger hun.
- Og der er lukkede komité- og udvalgsmøder i både Folketinget og i EU?
"Præcis, vi har det begge steder og det er en meget sej sag at ændre. Jeg vil aldrig påstå, at det er nemt. Men man skal ikke få mig til at sige, at først når det er blevet folkeligt, vil jeg være med. Det er jeg alt for utålmodig til at vente på," siger Margrete Auken.
Baghavestrategi
Keld Albrechtsen går ind for, at Danmark skal være foregangsland på for eksempel miljøområdet.
"Man skal ikke være underlagt harmoniseringsbestemmelser, der dybest set udtrykker industriens og de konservative og socialdemokratiske partiers interesser," siger han.
Men Margrete Auken mener ikke, at harmoniseringer kun er af det onde.
"Jeg er rystende uenig. Det er fuldstændig uansvarligt i forhold til miljøet at sige, at vi kan være foregangsland. På en masse områder er vi jo elendigt stillede, og vores miljøpolitik er lige så dårlig som i den vigtige del af EU. Miljøministeren er jo regeringens svageste minister. Svend kan få masser af applaus af sådan nogle som os, men når det kommer til stykket, så er det er svært at få øje på hans klo i finansloven. Det går jeg ud fra, at Enhedslisten er enig med mig i. Det vil være fuldkommen tåbeligt at være imod harmoniseringer, men det skal være på højest tænkelige niveau," siger Margrete Auken.
Hun vil have flertalsafgørelser for at skabe nogle gennembrud:
"Hvis de andre, som jeg skal handle med, bare fortsætter uden at tænke på miljøet, så er den baghavestrategi, som Enhedslisten står for, fuldstændig uansvarlig, og den kan ikke lade sig gøre."
"Du kan godt sidde og sige, at det der væmmelige EU ikke ligner dit idealsamfund, og derfor vil du ikke røre ved det. Og så kan du vente på, at de revolutionære betingelser vokser frem i dit eget Torne-roseslot, mens vi andre vil ændre det hele på de betingelser, som vi faktisk har," siger hun og påpeger, at miljøbevægelserne, de faglige organisationer og kunstnerne også er tilhængere af Amsterdamtraktaten.
Keld Albrechtsen afviser, at Enhedslisten har isoleret sig i et dansk Torneroseslot uden alliancepartnere. Han ser et dansk nej som led i en bredere proces i retning af et andet europæisk samarbejde end EU.
"Vi tilhører ikke den kategori af unionsmodstandere, der tror, at man kan mure sig inde i nationalstaten. Men en dansk udmeldelse af EU er et første skridt, der gør det muligt at opbygge et mellemstatsligt samarbejde, der også indbefatter Rusland og Ukraine," siger han.
Dåser og gensplejsning
Keld Albrechtsen og Mar-grete Auken kan godt enes om, at en lille gruppe af EU-lande bør gå foran på miljøområdet, i det tilfælde at man ikke kan overtale hele EU til det.
Men så hører enigheden også op.
Keld Albrechtsen mener, at EU-harmoniseringer konsekvent ender på laveste fællesnævner, og han henviser til EU-Kommissionens udspil i dåsesagen, hvor "hensynet til dåsefabrikanterne i de store EU-lande er et afgørende element."
- Og herhjemme tager man i forsvaret for vores returflaskesystem hensyn til Carlsberg-bryggeriernes "monopolkapital"?
"Forhåbentlig kan vi bevare et flertal i Folketinget for vores returflaskesystem. Det er velfungerende med en høj returprocent og miljømæssigt forsvarligt, men det vil EU-Kommissionen nu ødelægge og åbne for industriens interesser. Det er rigtigt, at man i Amsterdam-traktaten har fået indføjet ordene 'et højt beskyttelsesniveau' på miljøområdet, men når EU-Kommissionen så opfatter ståldå-ser til øl som et højt beskyttelsesniveau, så viser det for mig, at ordene ikke har en selvstændig betydning."
Han mener, at man også harmoniserer til laveste fællesnævner på andre områder, som for eksempel åbning af markedet for gensplejsede produkter.
- Men den danske regering er også ved at godkende gensplejsede produkter? Hvorfor skal EU så gøres til syndebuk?
"Vi har en regering, som på en række punkter har givet op over for EU-Kommissionen, og i Folketinget har flertallet ofte konsekvent gennemført den samme politik, som er gældende i EU," indrømmer Keld Albrechtsen.
- Margrete Auken, når du accepterer flertalsafgørelser og harmoniseringspolitikken, så risikerer du vel også, at du må acceptere gensplejsede fødevarer?
"Hvis vi havde kunnet få Svend til at sige nej til den der Roundup-roe, så havde vi stået stærkere. Men det er også Daniscos og dansk kapitalismes interesser, der nu slår igennem. Jeg ville være glad, hvis vi bare kunne forbyde Danisco det, men hvis vi overhovedet skal have en chance for holde de der gensplejsede produkter fra os, så er den eneste mulighed EU's mærkningsordning. Det er et vigtigt skridt, og vi kan ikke komme ret meget længere," mener Margrete Auken.

*Tidligere interviews i serien "ja eller nej" er bragt den 25. og 30. august. Serien fortsætter.

Side 4:
Økologisk Råd er i syv traktatsind
Gyldenkilde
måske ud af SF
Side 15-16: Opinion

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu