Læsetid: 5 min.

Transnationale selskaber svinger taktstokken

27. september 1997

Omsætning i 44.000 transnationale selskaber er nu større end samlet verdenshandel over grænserne, viser ny FN-rapport

Det er de transnationale selskaber, som Shell, Ford, General Electric, General Motors, Volkswagen, IBM, Toyota, Nestlé og Mitsubishi der svinger taktstokken i en stadig mere globaliseret økonomi.
Verdens 10 førende transnationale selskaber har en årsomsætning på mere end 1000 milliarder dollar - og det svarer relativt til en sjettedel af verdens handel med varer og serviceydelser over grænserne. Disse selskaber, der står bag fabrikker, varer, kontorer og investeringer overalt på kloden, har mere end 2,4 millioner ansatte.
Men de repræsenterer kun toppen af isbjerget. En ny rapport, "World Investment Report 1997" fra FN's organisation for handel og udvikling, UNCTAD viser, at verdens mere end 44.000 transnationale selskaber - som har godt 280.000 datterselskaber - nu har en samlet årsomsætning på omkring 7000 milliarder dollar.
Værdien af disse selskabers "internationale produktion overstiger nu eksporten (af varer og serviceydelser, red.) som den dominerende måde at betjene de udenlandske markeder," skriver UNCTAD, der samtidig påpeger, at mere end en trediedel af verdens handel med varer og serviceydelser sker internt i de enkelte transnationale selskaber. FN-økonomerne vurderer, at det derfor er op til totrediedele af verdenshandelen, som knytter sig til de transnationale selskabers produktionsnetværker.
Nationerne åbnes op
Selv om markedet for mange produkter, ikke mindst serviceydelser, fortsat overvejende er nationalt, så betyder liberaliseringer og åbning af markederne, at de transnationale selskaber kan bevæge sig mere og mere frit på tværs af landegrænserne.
Siden 1991 har regeringer verden over lavet cirka 600 ændringer af de nationale investeringsregler, og det har i 95 procents tilfælde ført til mere liberalisering, påpeger UNCTAD.
I løbet af de sidste fem år er antallet af bilaterale investeringsaftaler tredoblet til nu 1330 aftaler, og 162 lande har således forsøgt at tiltrække udenlandske investorer. Det er udviklingslandene og de øst-og centraleuropæiske lande, der har tilpasset sig reglerne i de rige vestlige OECD-lande.
Staterne konkurrerer indbyrdes om at få flere direkte udenlandske investeringer, og i OECD-landene er selskabsskatten faldet fra et gennemsnit på 43 procent i 1986 til 33 procent i dag - og i EU er flere lande på vej endnu længere ned. Man håber, at udenlandske investeringer giver flere arbejdspladser, en hurtigere overførsel af ny teknologi og medvirker til at øge den økonomiske vækst.
I modsætning til de flygtige og kortsigtede bevægelser på det globale kapitalmarked, fra børs til børs, fra valuta til valuta, er direkte udenlandske investeringer mere attraktive. Det er ansvarlig og langsigtet kapital fra udenlandske investorer, der også har et ønske om at engagere sig i ledelsen af den pågældende virksomhed.
Efter kraftig vækst i de direkte udenlandske investeringer i 1994 og 1995, så steg de kun med 10 procent i 1996 til ialt 349 milliarder dollar. Men vækstraten er stadig højere end væksten i det globale bruttonationalprodukt og i den internationale handel, der samme år voksede med henholdsvis 6,6 procent og 4,5 procent.
Bag disse klassiske parametre er en langt mere omfattende globalisering ved at udfolde sig i fuldt flor. UNCTAD-rapporten viser, at det ikke er nok at måle globaliseringens omfang med tal for den samlede verdenshandel og direkte udenlanske investeringer.
De transnationales datterselskaber investerede alene i 1996 ikke mindre end 1400 milliarder dollar i de markeder, hvor de i forvejen var lokaliseret med fabrikker, og forskningsafdelinger og distributionsselskaber. Det er fire gange meget, som de gænseoverskridende investeringer, og det giver et bedre billede af, hvor dybt globaliseringen går, påpeger FN-økonomerne.
USA og EU dominerer
Der er en stærk geografisk koncentration i investeringsmønstrene. De udviklede lande i EU, USA og Japan modtog, med 295 milliarder dollar, næsten trefjerdedele af alle direkte udenlandske investeringer. Denne triade står samtidig bag 85 procent af alle udadgående investeringer. De amerikanske og europæiske (ikke mindst britiske) virksomheder er i front.
Den fremstormende økonomiske supermagt, Kina, fik med 42 milliarder dollar en trediedel af alle direkte investeringer til de såkaldte udviklingslande, og de øvrige asiatiske lande modtog et tilsvarende beløb.
I Latinamerika topper Brazilien - i kraft af japanske og amerikanske investeringer - med 9,5 milliarder dollar, skarpt efterfulgt af Mexico og Argentina.
Afrika er derimod hægtet af det globale investeringsboom med kun 4 procent af alle de investeringer, der sendes ind i udviklingslandene. Hvis man ekskluderer Sydafrika, så får de afrikanske udviklingslande kun 5,3 milliarder dollar i direkte udenlandske investeringer
Afrikas olieproducerende lande modtager mere end 70 procent af disse investeringer, og det korrupte militærdiktatur Nigeria - som blandt andet har store investeringer fra Shell - toppede med ialt 1,7 millliarder dollar. Angolas diamantminer, Malis og Tanzanias guldminer og Zambias kobberminer får også øjnene til at stråle hos udenlandske investorer.
Samtidig er der en klar tendens til at Egypten, Marokko og Tunesien oplever en kraftig kapitaltilstrømning - ikke mindst fra EU-landene - og UNCTAD peger på, at investeringerne går til hoteller, til infrastruktur og til elektronik- og bilindustrien. Disse tre middelhavslande trækkes nu ind i den nye storeuropæiske arbejdsdeling.
Selskaber samler magten
Magten på markedet er koncentreret hos de transnationale selskaber, og ikke hos nationalstaterne. De 100 største transnationale kommer, bortset fra koreanske Daewoo, alle fra triaden, USA, EU og Japan. De ejer værdier i udlandet til ialt 1700 milliarder dollar, og de har en årsomsætning på 2000 milliarder dollar.
I perioden 1993 til 1995 voksede de transnationale selskaber med 26-30 procent, men i samme periode fyrede de 4 procent af deres globale arbejdsstyrke på ialt 5,8 millioner personer. Så i realiteten blev endnu flere bortrationaliseret i de dyre udviklede hjemlande, for de transnationale øgede antallet af ansatte i udlandet med fire procent.
Den proces kan blive forstærket i de kommende år. UNCTAD kan citere en undersøgelse foretaget af rådgivningsfirmaet, Arthur Andersen, der viser, at de adspurgte transnationale selskaber frem til årtusindskiftet ikke vil øge produktionen i hjemnationen.
Derimod udvider de i udlandet - 53 procent af selskaberne siger, at mere end 60 procent af deres omsætning vil stamme fra produktion i udlandet. Idag er det kun 28 procent af virksomhederne der er så internationalt orienterede.
Konkurrencepolitik
Globaliseringen er kommet længst i olie-, mine-, bil og elektronikindustrien. Men også den kemiske industri og medicinalvirksomhederne er, efter store fusioner i de seneste år, rykket op på listen over verdens 100 førende transnationale selskaber. Og globaliseringen rykker også frem i servicesektoren; seneste eksempel er en fusion mellem de to store rådgivningsfirmaer, Price Waterhouse og Coopers&Lybrand.
På markedet for produktion af harddiskdrev til computere, sidder fire transnationale selskaber på 50 procent af markedet, men der er skarp konkurrence, priskrige og stor ustabilitet i den evige teknologiske kappestrid; og det endda på et marked, hvor magten er koncentreret på få hænder i en slags "oligopol"-struktur.
Alligevel kommer UNCTAD med en påmindelse til verdens politikere om, at transnationale selskabers aktiviteter og markedsmagt også kan underminere den globale økonomis effektivitetsgevinster.
I en kommentar til rapporten siger UNCTADs generaldirektør, Rubens Ricupero, at "konkurrencepolitikken må have større opmærksomhed. (..)Hvis gevinsterne ved de direkte udenlandske investeringer skal maksimeres, så er der brug for en effektiv konkurrencepolitik på internationalt plan."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu