Læsetid: 5 min.

Det tydeligtgjorte ansigt

23. september 1997

Jørgen Gustava Brandts tusindbladede poesi

ny bog
Dér står de på rad og række i reolen, henved fyrretyve digtsamlinger af Jørgen Gustava Brandt, i forskellige formater, farver, tykkelser, de første med typografiske omslag, så mere brogede, undertiden med maleren Jørgen Gustava Brandts kompositioner. Wivels forlag tog sig af den højtidelige debut med den bibelske titel, Korn i Pelegs mark (1949). Om Peleg hedder det i GT, at på hans tid var Israel splittet, her metaforisk ment, men senere skulle digteren i øvrigt vende tilbage til israelske temaer blandt mange andre splittelser og en tålmodige sammenhængstanker. Gyldendal tog over, og efter et mellemspil hos Borgens forlag vendte Brandt atter mod Klareboderne, der nu står for udgivelsen af et omfattende udvalg - men dog kun knap halvdelen - af digte skrevet mellem 1946 og 96, håndplukket af poeten selv, der er afbildet i tre stadier bag på de tre bind. Henved 1200 sider vers.
De er forbavsende at læse debutbogen igen i lyset af alt, hvad der senere kom til. Mange spor er allerede lagt ud, endda nu slettet, men det lille digt "Gud og leret" af den 17-årige er passende valgt til optakt. Det er nok usikkert i brugen af "skæbnens instrument", men udtrykker oplevelsen af, at verden åbner sig og "nye klange stiger op og går ind og synger i mit ansigt". Vigtigst er fornemmelsen af et stort nærvær, et religiøst instinkt, der hjælper ham til forbavsende kombinationer af det store og det små i storbyernes forrevne efterkrigstid. Læsning i den store modernisme er mærkbar, svensk, engelsk, fransk, med et bredt og vågent ordforråd til makabre natlige visioner - på vej ned i den indre skakt, som blev en yndet vej i den ny poesi.
Men først afprøvede Brandt den danske tradition i de to 1950'er-samlinger, Tjørneengen og Dragespor, der her i udvalget kun lige er markeret før det egentlige gennembrud med Fragment af imorgen og Janushoved fra 1960 og 62. Da skete der noget med splittelsen og dobbeltheden, som de to titler markerer. Da gav det sig til at synge i ansigtet i en opdagelse af jeg'ets vældige omsætningsenergier med en materialeudvidelse i kombinerede landskaber og bymæssige iscenesættelser. Amagers naturområder og det indre København opfattes med sanseskærpelse men også som dele af en nyskabt mytologi, der bl.a. omfatter sære skikkelser, bumser, gnomer og dæmoner. "Du står i dagen, giv dagen dit lys".
Svar på tidens tryk
Der er stadig højtid i erklæringerne, men ironien er vågnet, erotikken er med, spillet er i gang. Og sproget begynder at lege med syntaksen, der kan strækkes ud og ind i nye guirlander. Lodretheden i den religiøse orientering krydses af de vandrette udvidelser, "skraldespiller, med pind i hånd hen ad parkens jerngitter." Sådan går en dreng i gummisko i digterens spor, mens fremmedheden bliver nærværende som en pludselig kat. Og med samlingen Etablissement fra 1965 kunne digteren nu det hele med den særlige strømmende stil, selv gennemstrømmet, duvende gennem opaliserende lokaliteter og kamre, en peripatetiker, der skaber en personlig 'ambiance' - et yndlingsord - af farver, af stemmer i nærvær.
Man taler om udvikling i forfatterskaber. Sådan skal det jo helst være. Forandringer kan påvises, nye områder kan inddrages, teknikker forbedres. Og der sker noget undervejs i dette store, let kendelige forfatterskab, som besvarer tidens tryk med modydelser. Demokratiseringens tiår, 1960'erne, talte f.eks. for forenklinger og letfatteligheder. Gustava Brandt havde sit apparat klar også til dette med Der er æg i mit skæg og Fritvoksende digte, en ny taletone gjorde referatdigte til en tillokkelse for nye identifikationer, men han fandt sit mere personlige arbejdssted i sine Ateliers, titel på fem samlinger af værksteder, hvor meget forskelligt inviteredes indenfor. Længe før engle blev almindelige gæster i 1980'ernes unge lyrik, havde Gustava et detaljeret kendskab til dem, både de blå og de hvide:

næsten elegant, men ikke
lapset
med fjedrende vinger som
fugles
hvide og gråbrune, blødt
skraverede
står englen, let bøjet (som i
usikker hilsen)

Den lidt forlegne engel gør en gestus: Du ved besked!
Og det er sagen. Et sted er der en hemmelig eksistenskontrakt, en skjult fællesviden, et stille sted med et smuthul. Sådanne lokaliteter tilføres den verdslige mystiks vidtstrakte områder af orient og musik.
Et ansigt viser sig i regnen. Trilogien om "Jatharam, Regnansigtet", med den fabelagtige, intime byskildring Mit hjerte i København (1975) i midten, er denne stilhed omkring det myldrende liv. Og det midt i de samtidspolemiske digte, kulminerende i Afmagt (1977). Det var tiden for Ekstra Bladets smædekampagne mod danske digtere, en journalistisk skamplet vist uden sidestykke i den litterære civilisation.
Usvækkede kræfter
Brandts territorier udvidedes i 1980'erne direkte med europæiske scenerier, især Italiens kolorit vakte kulturhistorisk stof og fantasi, nye op- og nedstigninger, undertiden anført af Harlekin-figuren. Bekostelig viden og sindrig musik blander karneval og filosofi i både rappe og rolige rytmer.
Sammenlignet med yngre samtidsdigtning er Jørgen Gustava Brandts tempo gående, dvælende i stadige trinvariationer. Det har fortsat usvækkede kræfter i egne kompositionsmønstre. De er ikke lette at beskrive, bruger sjældent de faste retoriske gentagelsessystemer, men er snarere arabesker, ikke sonater, men impromptuer og kromatiske fantasier og selvskabte storformer, vidtløftige i betydningen 'strækker sig vidt', eller elegante hop på indviet sted.
Blandingen af fjernviden og lokalkendskab, fyraftenshygge med sus i poplerne og asiatisk sprødhed i bjergklokken er stadig spændvidden i det roligt strømmende, men netop spændstige forfattersskab, der med denne udgave viser sig i fortættet form, den er rund og smuk som et ansigt i sine tætte konfrontationer, sine møder med det uudsigelige og dog udtalte, en artikulation af nutidens lange og delvis tabte traditioner, nævnt ved navn, sat på plads i digtets rækker af ord. Ansigt til ansigt hedder den seneste samling (1996) med forklaringen "Kata-strofer, selvmodsigelser og andre vendinger."
I nutidens Norge og førhen i Sverige kendes skikken at udgive store samtidsdigteres samlede eller dog rigeligt udvalgte værker. Her er det nu en sjældenhed, som burde kunne oparbejdes igen med eksempel i denne manifestation af et halvt århundredes lyriske aktioner. Adskillige veldædige fonde har bidraget til at gøre værket tilgængeligt for et mindre greb i lommen. Det er ikke en pocketbook, men tre smukke papindbunde bøger i klassisk design.

*Jørgen Gustava Brandt: Digte 1946-1996. Et udvalg. I/III. 1192 s. 385 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her