Læsetid: 3 min.

Tyske CDU'er signalerer blødere Euro-linje

18. september 1997

De ledende kristlige-demokrater, Wolfgang Schäuble og Karl Lamers, signalerer opblødning af Euro-kriterier

Berlin
Et nyt fælles EU-positionspapir fra ledende medlemmer af Helmut Kohls Kristligt-Demokratiske Unionsparti (CDU) og det bayerske søsterparti (CSU) bløder op i forhold til regeringen Kohls hidtidige lettere rigide 'tre komma nul betyder tre komma nul'-fortolkning af Møntunionens konvergenskriterier.
Samtidig afviser papiret blankt enhver snak om udskydelse af Møntunionen: Med en udsættelse risikerer man Euro'ens fuldstændige kollaps, hedder det i papiret.
Udmeldingen - der er forfattet af formanden for CDU/CSU's Forbundsdagsfraktion, Wolfgang Schäuble, og CDU's udenrigspolitiske talsmand, europapolitikeren Karl Lamers, samt de ledende CSU medlemmer Michael Glos og Rudolf Seiters - kommer efter længere tids intern strid om den europapolitiske linje regeringspartierne imellem.
Oplægget skal således ses som en klar modoffensiv overfor den euro-skeptiske CDU/CSU-fløj, ikke mindst anført af Bayerns Ministerpræsident, Edmund Stoiber.
Papirets væsentligste pointe er, at Møntunionens tre procents kriterie for den offentlige gælds andel af bruttonationalproduktet, "ikke er videnskabeligt begrundet" - et argument, der trods sin åbenbarhed, hidtil har været usigeligt i Tyskland.
Således betones det i papiret, at beslutningen om, hvilke medlemmer, der godtages som fremtidige medlemmer af Møntunionen, "i sidste instans afhænger af det enkelte lands vilje og duelighed til vedvarende at fortsætte stabilitetskursen efter indtrædelsen i Møntunionen."
Dette betyder dog ikke, fortsættes der, at tre procentskriteriet ikke er vigtigt. Finansmarkedernes tiltro til projektet "forbliver kun så længe, politikken orienterer sig imod klare grænser."
Udstrakte hænder
Direkte indenrigspolitiske udmeldinger er der rigeligt af i papiret. Til de tyskere, der er kede af at miste D-Marken - altså de fleste - er der gentagne forsikringer om, at "frygten for en svag Euro er ubegrundet. Alt taler for, at den indre værdi i den nye valuta bliver stabil." For, hedder det i papiret, "stabilitetsbevidstheden er praktisk talt forbilledelig i alle Unionens medlemsstater. Prisstigningsraterne ligger i de fleste lande under to procent, og udviser således 'prisstabilitet' i forhold til Forbundsbankens definition."
En hånd udstrækkes også til den Euro-skeptiske Forbundsbanks præsident, Hans Tietmeyer.
Flere gange i papiret nævnes således Forbundsbankens rolle, dels som model for den Europæiske Central Bank, dels som medvirkende stillingtager til, om stabilitetskriterierne nu også virkelig er opfyldt ved den nye valutas igangsættelse.
Tonen over for de europæiske partnere er også blid, ja, ovenud optimistisk:
"At for eksempel Frankrig i næsten fem år har haft en lavere inflationsrate end Tyskland; at Frankrig i henved tre år ikke har betalt højere renter end Tyskland; at den franske franc i flere år har stået i en stabil position i forhold til D-Marken, og at den i dag gælder som en af de mest stabile valutaer i verden; at Italien siden konsolideringen i 1992 er kommet betragteligt foran," o.s.v.
Ifølge papiret, altsammen en direkte følge af de europæiske landes vellykkede monetære og finanspolitiske anstrengelser for at leve op til Møntunionens stabilitetskriterier.
Så sandelig andre toner, end når en sur og lettere uforskammet tysk finansminister, Theo Waigel, for skade kommer til at nævne Italien som et af de lande, der sandsynligvis ikke vil være i stand til at komme med i Møntunionen.
Tysklands lederrolle
Set i forhold til det for tre år siden udgivne 'Kerne-Europa-papir' fra Schäubles og Lamers hånd - der i den grad formåede at sætte, og stadig sætter, Europa-debattens dags-orden - er det nysudkomne papir en noget tynd og ØMU-fikseret udgave.
Nye visioner er det småt med; papiret retter sig helt klart mere mod den interne tyske EU-debat, end mod resten af Europa.
Dog bør det bemærkes, at begreber som "Tysklands interesse" og "Tysklands ansvar" som følge af Tysklands forhistorie (læs: Hitler) i papiret kædes sammen med et begreb om Tysklands særlige "geografiske placering" (læs: Mittellage).
En snært af geo-politisk tænkning, der, sammen med Tysklands økonomiske størrelse, i Schaüble/Lamers forståelse automatisk tildeler Tyskland en "ledende rolle" (Leitfunktion) i forhold til udformningen af fremtidens Euro-Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu