Læsetid: 3 min.

Uddannelsessystemet er stadig kønsopdelt

9. september 1997

Statistikeren Inge Henningsen afliver myten om kvinders erobring af gymnasiet og
de videregående uddannelser

Den overdrevne frygt for, at de dygtige kvinder skal overtage først uddannelsessystemet og dernæst samfundet, er uden statistisk dækning, siger statistikeren, underviser i matematisk statistik ved Københavns Universitet, Inge Henningsen.
"Der er sket meget lidt de sidste tyve år. Kvindeandelen inden for de videregående uddannelser er steget en kende, men når man i dag taler bekymret om de kvinder, som stormer frem som Attilas horder, kan det ikke dokumenteres," sagde hun i et oplæg på den konference på kvindecentret Kvinder På Tværs, der netop er afviklet i anledning af RUC's 25 års jubilæum.
Hun aflivede også de senere års oplysninger om, at
pigerne nu skulle dominere gymnasiet.
"Hvad er det for forhold, der giver den myte næring," spurgte hun og slog fast, at det samlede antal gymnasieelever ikke er steget, ligesom kvindeprocenten ikke er steget.
Inge Henningsen sagde på konferencen, at kvinderne ganske rigtigt i løbet af de sidste 30 år uddannelsesmæssigt har overhalet mændene - med i gennemsnit et halvt års længere uddannelse. Men vi har stadigvæk
et kønsopdelt uddannelsessystem, hvor kvinder og mænds vilkår for at vælge uddannelse er forskellige, beklagede hun.
Statistikeren siger, at den eneste grund til, at kvindeandelen registreres at være steget, skyldes, at man har udvidet studiepladserne inden for det humanistiske område - det område, kvinderne søger.
Kvinder manipuleres
Inge Henningsen: "Da adgangsbegrænsningerne satte ind omkring 1978, var det de områder, kvinderne søgte, det gik ud over. Kvinderne måtte så søge andre steder hen."
"Statens uddannelsespolitik flytter altså rundt på kvinderne på en helt anden måde end mændene. Den kendsgerning kombineret med få uddannelsespladser på de traditionelle kvindeuddannelser rammer kvinderne hårdt," sagde Inge Henningsen og tilføjede:
"Det er min opfattelse, at kvinder i meget mindre grad end mænd har et reelt uddannelsesvalg. Men når man bebrejder systemet det, får man det svar, at det ikke har noget med kvinder og mænd at gøre, men med behov."
Inge Henningsen beklagede, at pigerne/kvinderne tolker vilkårene som individuel utilstrækkelighed, når sandheden er, at pigerne simpelthen skal have højere karakterer for at komme ind på de humanistiske fag, end drengene skal præstere for at læse matematik og fysik.
Inge Henningsen: "Når man i undersøgelser spørger piger, om de tror, de engang kommer til at arbejde indenfor det fag, de gerne vil, svarer de nej. Når man spørger drengene, svarer de ja. Det tolkes så, som at pigerne mangler selvtillid. Jeg mener bare, pigerne er realistiske," siger Inge Henningsen.
Hendes konklusion er, at de fag, kvinder helst søger, ofte er professions-fag som tandlæge, jurist, teolog og læge. Mens drengene søger områder som fysik og matematik.
"Og så tror jeg, der er en tendens til, at pigerne stiger op i de hirarkier, de traditionelt har befundet sig i - de bliver for eksempel læger i et sygehusmiljø, kvinder traditionelt har befundet sig i som laboranter og sygeplejersker.
Inge Henningsen sagde, at kvinderne nok har måttet lade sig dirigere over på nye områder, men at de her er tro mod deres oprindelige interesser. Således søger de naturvidenskabelige kvinder områder som kemi og miljø.
Søger lavstatus
"Hvis man vender det faglige hierarki på hovedet, ser man, hvor kvinderne er. De trækker præcis ned i lavstatus-områderne," konkluderer statistikeren.
"Det er ikke tilfældigt, at det er mænd, der i dag skaber kunstig intelligens, mens kvinderne søger det organiske og naturlige. Helt overordnet vil jeg sige, at mænd søger det simple, og kvinderne det komplekse," sagde hun og undrede sig mellem linierne over, at jo mere opfundet og konstrueret en videnskab er - jo finere.
Inge Henningsen konkluderer også, at kvinder altså ikke udfordrer de faglige hierarkier, de befinder sig i. Og ikke insisterer på, at det, de beskæftiger sig med, er vigtigt.
Inge Henningsen: "Det undrer mig tit, at kvinder ikke reagerer."
Hun hæftede sig på konferencen igen og igen ved den statslige uddannelsesplanlægning, der rammer pigerne.
"For eksempel vil man have pigerne til at føle skam, fordi de ikke interesserer sig for fysik, men hellere vil læse biologi. Eftersom alt viser, at der i dag er mere perspektiv i biologien, er det jo vanvittigt," sagde hun.
Statistikeren var ikke i tvivl om, at en uvildig forskningsundersøgelse ville vise, at kommende ressourcer bør placeres der, hvor kvinderne er.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her