Læsetid: 2 min.

Udlandet vender blikket mod Algeriet

26. september 1997

Situationen er nu så slem, at USA og Frankrig vil drøfte, hvad udlandet kan gøre mod massakrer

Den seneste blodige massakre i Algeriet får nu udlandet til at reagere. USA's og Frankrigs udenrigsministre, der mødtes i forgårs, er enedes om at begynde en dialog om, hvad de to lande kan gøre for at komme den algeriske civilbefolkning til hjælp. Dermed antyder Frankrig en kursændring i sin hidtidige meget forsigtige politik over for sin tidligere koloni. Frankrig har holdt på, at det ikke er det rette land til at tage et internationalt initiativ.
Også den tyske udenrigsminister Klaus Kinkel rejser spørgsmålet om indgriben. På FN's generalforsamling, hvor ingen siden mødets start mandag ellers har nævnt krisen i Algeriet, brød Kinkel i går tavsheden og spurgte, hvor længe udlandet kan blive ved med at lukke øjnene.
"Jeg ved godt, hvor svært det er at hjælpe udefra, men vi kan ikke acceptere en situation, hvor fuldstændig uskyldige mennesker bliver dræbt på frygteligste vis i nattens mørke, uden at verden rejser sig op og reagerer," sagde Klaus Kinkel til generalforsamlingen.
Reaktionerne bryder med en årelang passivitet, der har præget omverdenens indstilling til den seks år lange borgerkrig i Algeriet mellem militærstyret og islamistiske oprørere. Krigen er hidtil blevet opfattet som et internt algerisk anliggende, men den stigende vold, der rykker tættere og tættere på hovedstaden, har fået blandt andet den forbudte algeriske bevægelse, Den Islamiske Frelserfront (FIS) til at råbe om hjælp udefra.
Ildevarslende tegn
Den algeriske regering afviser af al magt indblanding udefra, og det gør det svært for udlandet at blande sig. Landets præsident Liamine Zéroual skældte ud på FN's generalsekretær Kofi Annan, da Annan den 3. september ringede til præsidenten og udtrykte sin bekymring over forholdene i landet.
Siden har sagen taget en markant drejning. I forgårs annoncerede FIS - der ses som en af de mere moderate islamistiske medspillere i konflikten - at bevægelsen fra den 1. oktober vil indlede en våbenhvile med hæren. Det får observatører til at påpege, at der nu er tale om en ny situation.
"Men det er stadig meget svært at se, hvad udlandet kan gøre, når regeringen afviser indblanding," siger David Hirst, der er Mellemøst-korrespondent for det britiske dagblad The Guardian. Han ser udviklingen i konflikten - at massakrerne rykker tættere på hovedstaden og intensiveres - som et ildevarslende tegn, der kan læses på to måder.
"Det kan enten tyde på, at GIA nyder en eller anden form for uudtalt opbakning fra høgene i regeringen, og at disse høge dækker over GIA's massakrer i hovedstadens fattige forstæder. Eller det antyder, at regeringen ganske enkelt har mistet kontrollen over situationen, så det nu er umuligt for sikkerhedsstyrkerne at dæmme op for islamisternes fremmarch," sigerHirst.
Begge teorier leder i retning af den konklusion, at regeringen er ved at falde fra hinanden.
"Er det tilfældet, er en ting sikker: alle de aktuelle massakrer vil blegne i sammenligning med det kaos, der vil komme," siger David Hirst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her