Læsetid: 2 min.

Udviklingen følger ikke de økonomiske lærebøger

16. september 1997

Det skulle blive så godt, siger klassisk økonomisk teori. Hvorfor det alligevel ikke er blevet det, forvirrer økonomerne

FN's økonomiske eksperter er rådvilde. Deres lærebøger duer tilsyneladende ikke længere.
Det fremgår med al ønskelig tydelighed af UNCTAD's 1997-rapport om handel og udvikling, at økonomerne ikke rigtig forstår de virkninger, som økonomiens globale liberalisering viser sig at have på de indkomstmæssige uligheder, nationalt og internationalt.
Et helt centralt dogme i klassisk økonomisk teori er den såkaldte tese om komparative fordele. Tesen siger, at i en verden, hvor handelen over grænserne er fri, vil det enkelte land indrette sig på at producere og eksportere de varer, som baserer sig på den mest effektive anvendelse af de ressourcer, landet har rigeligst af. Omvendt vil landet importere de varer, som det selv savner ressourcer til at producere.
For u-landene er kapital den mest sparsomme ressource, mens de som regel har masser af billig, ringe uddannet arbejdskraft. Derfor skulle frihandelen ifølge teorien indebære, at u-landene med fordel satser på at fremstille og eksportere varer, der forudsætter et stort indslag af ufaglært menneskelig arbejdskraft. Til gengæld importerer de varer, hvis fremstilling er kapitalkrævende. Resultatet skulle blive, at efterspørgslen på arbejdskraft
i u-landene stiger, og at
arbejdslønningerne derfor tilsvarende går op. De ufaglærte arbejdere i u-landene skulle dermed gradvist nærme sig indkomstniveauet i mere velstående lande. Altså større lighed som logisk konsekvent af et frit internationalt marked.
Sådan er det mildest talt ikke gået.
Gabet
Ganske vist har et stort antal u-lande siden midten af 1980'erne gennemført en række ensidige skridt til liberalisering af handelen ved at ophæve eksisterende handelsbarrierer. Det gælder ikke mindst hovedparten af de latinamerikanske lande, der aktivt har åbnet sig for verdenshandelen.
"Trods de teoretiske forudsigelser om mindsket indkomst-ulighed, så peger erfaringerne fra handelsliberaliseringerne i Latinamerika i en anden retning," skriver UNCTAD:
"I næste alle de lande, der gik ind på at gennemføre hurtige liberaliseringer af handelen udfra den såkaldte strategi om industriel import-substitution, er gabet mellem faglærte og ufaglærte arbejderes lønninger steget."
Erfaringerne fra Argentina, Chile, Colombia, Costa Rica, Mexico og Uruguay viser således ikke alene stigende lønforskelle, men også decideret faldende realløn og stigende arbejdsløshed blandt ufaglærte arbejdere. Ifølge FN's internationale arbejdsorganisation ILO er samme tendens til øget indkomstulighed observeret i en række lande i Afrika og Asien.
Økonomerne har spurgt sig selv, om frihandelen mon har fået u-landene til at importere en masse avanceret teknologi, der har øget efterspørgslen på uddannet arbejdskraft og dermed givet denne lønfremgang på bekostning af ufaglærte?
Nej, den forklaring holder ikke, svarer UNCTAD selv. For man kan ikke i statistikken registrere en sådan betydelig vækst i de pågældende landes teknologi-import. Tilsvarende kan man ikke se nogen markant vækst i landenes eksport af videnskrævende produkter.
Den virkelige forklaring
er måske snarere, siger UNCTAD, at der eksisterer nogle få lande med et meget stort overskud af meget billig arbejdskraft - læs: Kina og Indien - som netop i kraft af markedets globalisering kan opsuge de forudsagte fordele, på bekostning af en masse u-lande, der har lidt færre arbejdsløse og lidt højere lønniveauer. Teorien om at handelsliberaliseringen - via princippet om komparative fordele og ressourcernes optimale allokering - vil blive til alles fordel, til det fælles bedste, er stadig ikke bekræftet i praksis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu