Læsetid: 4 min.

Ufaglærte udstødes af ny teknologi

29. september 1997

Op imod halvdelen af de ufaglærtes arbejdsløshed i Danmark skyldes ny teknologi, siger britisk økonom på baggrund af international undersøgelse af seks lande

En opsigtsvækkende analyse af den teknologiske udstødning af arbejdsmarkedet i Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA, viser, at ny teknologi og dens stigende kvalifikationskrav står bag halvdelen af de ufaglærtes arbejdsløshed i Danmark.
Analysen er udarbejdet af to britiske økonomer, John van Reenen og Steve Machin, fra Institute of Fiscal Studies i London, og den kaster politisk sprængstof ind i den danske debat om sammenhængen mellem ny teknologi, arbejdsløshed og globalisering af økonomien.
I morgen eftermiddag offentliggør Erhvervsministeriet Erhvervsredegørelsen
1997, der ventes at forholde sig til det ømtålelige spørgsmål.
Ny teknologi, men ikke globaliseringen, er den vigtigste forklaring bag den sociale marginalisering og permanente udstødning fra arbejdsmarkedet, siger John van Reenen til Information:
"Der er en verdensomspændende tendens til, at der bliver færre ufaglærte, som kan få arbejde. Det ser man i Danmark, Storbritannien og mange andre lande. Der er få beskæftigede i den gruppe, og lønningerne falder relativt i forhold til de faglærte og uddannede på arbejdsmarkedet", siger van Reenen, hvis analyser har stor interesse i bl.a. det danske erhvervsministerium.
"Hvis man ser på den strukturelle arbejdsløshed, så er de fleste af de arbejdsløse ufaglærte, og det er dem, der bærer den største byrde ved den teknologiske udvikling," siger han og peger på, at det ikke mindst er den informationsteknologiske revolution, der har skabt omvæltningen på arbejdsmarkedet. I 50'erne og 60'erne var der stor efterspørgsel efter ufaglærte, og de kunne få en god løn. Sådan er det ikke mere.

Global udstødning
John van Reenen vil ikke afvise, at globaliseringen af økonomien har været med til at fremskynde den teknologiske fornyelse - og dermed udstødningen af ufaglærte fra arbejdsmarkedet.
Flere internationale analyser, herunder fra økonomer i Den Internationale Valutafond, har vist, at udstødningseffekten ved udflytning af produktion til lavtlønslandene måske kan forklare 10-20 procent af de lavtlønnedes arbejdsløshed.
John van Reenen medgiver, at "det er umuligt for arbejdere i Vesten at producere tekstiler og tøj til samme pris, som arbejdere i Kina eller Indien. Globaliseringen har sat disse industrier under en del pres," siger han.
Men han mener, at det endnu er svært at give en ordentlig forklaring på, om import af billige varer fra udviklingslandene direkte fører til øget arbejdsløshed i de udviklede vestlige lande.
Hovedproblemet er, at de statistiske opgørelser over handel og importerede varer er ufuldstændige. John van Reenen har alligevel forsøgt at regne på det og "importeffekten er i vore analyser faktisk lig nul. Måske kan importen forklare 10 procent af de ufaglærtes arbejdsløshed, men det er jo ikke ret meget. Så vil vi stadig mangle at forklare de sidste 90 procent. Handel er ikke den vigtigste forklaring bag arbejdsløsheden, det er den teknologiske udvikling. Og resten kan sikkert henføres til arbejdsmarkedets institutioner," siger han.
Den teknologiske udstødningseffekt har været meget forskellig i de undersøgte lande, som van Reenen og Machin har undersøgt.
I Sverige kan den forklare op til 85 pct. af de ufaglærtes arbejdsløshed i 1980'erne. I USA og Storbritannien er den teknologisk betingede arbejdsløshed langt lavere end i Sverige eller i Danmark, Tyskland og Frankrig for den sags skyld.
Van Reenen peger på, at de lave britiske og amerikanske lønninger til ufaglærte har gjort det muligt for dem, trods den faldende efterspørgsel og stigende teknologikrav, at finde et arbejde.

Opsving hjælper ikke
Mere konventionelle økonomer mener, at den høje europæiske arbejdsløshed på 11 procent skyldes den lave økonomiske vækst, og blot der igen kommer gang i hjulene, så vil arbejdsløshedstallet begynde at falde. Disse økonomer kan bl.a. henvise til Danmark, hvor den registrerede arbejdsløshed er faldet kraftigt i de sidste års opsving. Efterspørgslen har været stor efter ikke mindst veluddannede og folk med en faglig uddannelse, men de ufaglærte og de dårligt uddannede har haft sværere ved at finde arbejde.
Der er stadig godt 900.000 danskere, som lever af offentlige overførselsindkomster, og det er blevet en permanent tilstand for ikke mindst de mere end 250.000 førtidspensionister, som selv vil have svært ved at klare et skånejob.
Det har skabt bekymring ikke mindst i Erhvervsministeriet, hvor man tvivler på, at det økonomiske opsving og en fortsat udpumpning af efterspørgsel i samfundet af sig selv vil kunne nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og mindske marginaliseringen.
John van Reenen mener, at der er brug for mere uddannelse, og at politikerne ikke bør bruge den globale økonomi som syndebuk.
"Mange politikere i bl.a. USA hævder, at den globale handel ødelægger beskæftigelsen for de ufaglærte arbejdere. Men det er fuldstændig forkert, og man hjælper ikke de ufaglærte arbejdere ved at blokere for den frie handel. Hvis politikerne virkelig ønsker at hjælpe den næste generation af unge arbejdere, så er det afgørende at forbedre deres kvalifikationer, dels ved at forbedre uddannelsen og dels ved at træne og efteruddanne dem. Det er den eneste måde, de vil kunne klare kravene fra den nye teknologi," siger John van Reenen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her