Læsetid: 3 min.

Ungkarlens lokkende karisma

17. september 1997

Stephen Sondheims Company på Aalborg Teater er klart mere kalorierig end så mange af tidens musicals - men det er langt fra Sondheims bedste værk

musical
Vi har særligt fine erfaringer med Broadways Stephen Sondheim her i Aalborg; i 1988-89 fik vi således et temmelig enestående, generøst kompendium over hans mangfoldige musicalvirke. Fra de mundrette West Side Story-sangtekster, over den all-embracing eventyrmusical Into the Woods, og til hovedværket, den frysende onde hævn-'opera' Sweeney Todd, et formidabelt mix af Dumas, Dickens og von Kleist. Klange og billeder man aldrig glemmer. "Flødeskum med barberblade" som han selv har benævnt sine lige-på-yderkanten af-det-sangbare, dissonantiske melodilinjer.
Company hedder hans gennembrudsværk, tilbage fra 1970, højt dekoreret og stadig spillet rundt omkring, til dagen med let retouche - også i Jesper Kjærs udmærkede oversættelse - bragt op til nu. Holde kunstnerisk mål med ovennævnte kan det dog ikke, desværre.
Gi'r den hele armen
Det er ikke fordi Aalborg Teater ikke giver den hele armen, med begejstring, scenografisk high tech-fantasi, orkestral og sanglig power osv. Snarere fordi Company's historie er så temmelig hverdagslig og usikker på sit virkelige fokus og fordi musikken er tilsvarende sparsomt tilmålt. Som om trivia, på trods af mange morsomme detaljer, kun med besvær kan løftes til sang.
Bobby, den sidte ungkarl i vennekredsen, fylder 35. Han skal fejres - og han skal ind i folden. Lige dele omsorg og misundelse nærer dette fromme ønske. I en for sin tid sikkert temmelig fordringsfuld kalejdoskopisk komposition følger man Bobbys i tid og rum flakkende refleksion, der indbefatter både vennekredsens mere eller mindre mistrøstige ægteskaber og hans egne løse eventyr. Hvad det slutteligt bliver til med Bobby, står hen i det uvisse.
Det er forsåvidt godt nok. Men det er som om Sondheim - på basis af en bog af George Furth - har villet for meget på én gang. Sædeskildringerne fra det velbjergede, hektiske Manhattan truer med at brede sig helt i egen ret, på bekostning af Bobbys eksistentielle midtvejs-misère, som dermed overvejende bliver bestemt udefra, bliver uden indre dynamik og nødvendighed.
Der er gedigent morsomme og træfsikre karikaturer - og herlige skuespillerture - blandt flere af de fem par i 'kompagniet', mens andet er mere forudsigeligt og knap så strømførende, og under alle omstændigheder efterlades Bobby oftest passivt på sidelinjen, uden rigtig at træde i karakter. Hans rolle som projektionsfigur for indebrændte længsler matches ikke virkelig af hans egen villen og gøren, og selv i sengen med sin naive stewardesse-veninde invaderes han af de andres forventninger.
Gør ikke ondt nok
Stakkels glimrende Morten Staugaard har ikke meget andet end sin selvsagte sceniske presence at støtte sig til.
'Gift dig og bliv ulykkelig, lad være at gifte dig og bliv lige så ulykkelig' - det er som om denne klassiske vits aldrig bliver spidset rigtig til i al dens paradokse smertelighed. Det hviner ikke i plomberne, gør ikke ondt nok, bliver ikke tragikomisk nok. Og så spredt som Sondheims musik er her, danner den ikke nær så skærende ledemotiver og tirrende kontraster som sagen godt kunne udfordre til.
Nå, slut med brokkeriet. Især Lisbeth Gajhede, Christiane G. Koch, Britt Voigt, Per Lykke Hansen, Birgit Thøt Jensen, Maria Vonsild og Malene Schwartz herself har deres sublime øjeblikke, Gajhedes absurde gamin-gåpåmod og Kochs pludseligt flinende, naive vanvid er gribende morsomt. Der synges også med nerve, og Bent Lundgaards lille orkester lyder som en hel masse - når det altså lyder.
Let har det ikke været for Morten Hovman at få samlet alle musicalens løse tråde; disciplinen fejler ikke noget, og måske er stykket bare ikke virkelig spilleligt i dag uden langt mere radikale greb i tekstens korpus. Lad os for pokker se noget nyere, mere gennemarbejdet af Sondheim en dag snart. Men indtil da er Company klart mere kalorierig end så mange andre musicals vi har døjet med de senere år.

*Stephen Sondheim: Company. Iscenesættelse: Morten Hovman. Oversættelse: Jesper Kjær. Scenografi: Søren Glad. Kapelmester: Bent Lundgaard. Medvirkende: Morten Staugaard, Lene Falck, Jan-Michael Senderovitz, Lennore Howard Teisen, Martin Loft, Britt Voigt, Per Lykke Hansen, Lisbeth Gajhede, Frank Gundersen, Malene Schwartz, Jørgen W. Larsen, Birgit Thøt Jensen, Maria Vonsild og Christiane G. Koch. Aalborg Teater, Store Scene, t. 18. okt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her