Læsetid: 4 min.

USA vil skyde satellit ned

9. september 1997

Hæren begrunder eksperimentet med, at fjendtlige nationer snart vil kunne udspionere USA's militær fra rummet. Kritikere forudser en optrapning af rumkapløbet

BOSTON
Den amerikanske hær planlægger senere i denne måned at nedskyde en militær satellit med et laservåben - det første forsøg af sin slags under foreløbig 15 års bestræbelser på at udvikle rumvåben. Det oplyste dagbladet New York Times i sidste uge.
"Det er højst sandsynligt, at det lykkes. Herefter vil verden være trådt et skridt nærmere en rumkrig," siger den amerikanske forsvarsekspert Joseph Cirincione i en kommentar til Information. Han er seniorforsker på Henry L. Stimson Center i Washington.
Eksperimentet har vakt stor opsigt i forsvarskredse, fordi det jordbaserede laservåben er beregnet til at eliminere satelliter udstyret med spionøjne under en konventionel militær konflikt på jorden.
"Hvis dette laservåben bliver inkluderet i vort arsenal, er der intet til hinder for, at andre lande også vil udvikle laservåben. Det ville starte et våbenkapløb i rummet," mener Cirincione.
Fjendtlige nationer
Fra den amerikanske hærs side argumenterer man, at udenlandske magter allerede fra næste år vil kunne hyre civile satelliter, udstyret med spionøjne. Det ville give fjendtlige nationer som Irak, Libyen og Iran kapacitet til at få indsigt i USA's og NATO's militære planer i en krigssituation. Derfor bør man i fremtiden kunne skyde sådanne satelliter ned, fremfører hæren.
Men det paradoksale ved dette argument er, at præsident Bill Clintons regering i 1994 gav den amerikanske rumindustri lov til at sælge den hidtil hemmelige teknologi anvendt i spionsatelliter til private producenter i både USA og udlandet. Det skete, fordi rumindustrien befandt sig i en økonomisk krise, og havde behov for ekstra indtægter.
Det uheldige resultat af denne kommercialisering af militær teknologi er, at kommercielle satelliter, hvis spionøjne kan aflæse det amerikanske forsvars dybeste hemmeligheder, snart vil flyve side om side med militære spionsatellitter i kredsløb omkring jorden.
Ifølge kritikere af anti-satellitvåben klinger hærens argument for udviklingen af et laservåben falskt.
"Der ville være god grund til bekymring, hvis nogle af disse fjendtlige stater havde købt og opsendt deres egne satelliter eller hyret plads på første klasse i en privatejet satellit. Men det er ikke tilfældet, og hvis det en dag bliver aktuelt, giver det ikke mening at skyde satelliten ned. I stedet burde man kræve, at ejeren lukker for spionøjet i en konfliktsituation," siger Joseph Cirincione.
Det planlagte forsøg på at nedskyde en militær satellit skal snarere ses i en anden sammenhæng. For det første er fremstilling af laservåben mod satelliter knyttet til det langt større raketforsvarsprojekt, Strategic Defense Initiative, som tidligere præsident Ronald Reagan lancerede i begyndelsen af 1980'erne.
Konkurrence
For det andet konkurrerer forskellige private våbenleverandører ivrigt om at fremstille det mest effektive laservåben. Den, der er først på banen med et dueligt våben mod satelliter, har en større chance for at skaffe statsfinansiering til at gå videre med den langt større udfordring - at bygge et laservåben, der kan ramme missiler og sprænghoveder i rummet.
Laservåbnet kendes under navnet Miracl, (Mid-infrared Advanced Chemical Laser), og er blevet bygget af de to forsvarsproducenter Lockheed Martin og TRW. Miracl er installeret på et raketanlæg i White Sands, New Mexico, som har kostet 800 mio. dollar at opføre, og hvis drift løber op i 30 mio. dollar om året.
Konkurrenten til Miracl hedder Kinetic Energy Anti-satellite Vehicle og fremstilles af Boeing Corp. i Huntsville, Alabama.
"De planlægger ikke nogen afprøvning før 1999, så folkene bag Miracl håber at vinde ved at demonstrere deres laservåbens duelighed to år tidligere," siger Cirincione.
At USA nu nærmer sig fuldførelsen af et effektivt laservåben mod satelitter kan tilskrives Ronald Reagans iværksættelse af SDI-programmet i 1980'erne. Ekspertise og teknologi oparbejdet i den sammenhæng anvendes til anti-satellitvåben. USA kunne have afprøvet jordbaserede laservåben tidligere, men det nedlagde Kongressen forbud imod i 1990. Efter valgsejren i 1994 lod det republikanske flertal forbudet udløbe.
Stjernekrigsprojektet har indtil videre kostet 50 mia. dollar, men er efter alt at dømme ikke kommet ret langt. Det mest lovende projekt hedder Alpha - en luftbåren kemisk laser, der skal sendes i kredsløb om jorden af en raket. Fordelen ved denne metode er, at laserstråler over atmosfæren virker langt kraftigere. Men i sin nuværende udgave er Alpha tre gange tungere, end en raket kan løfte. Selv om præsident Bill Clinton prioriterer våbnet lavt, har den republikansk-styrede kongres bevilget store beløb. I 1997 blev der afsat 148 mio. dollar på forsvarsbudgettet.
Den amerikanske hær føler sig sikker på, at Miracl kan ramme og uskadeliggøre luftvåbnets satellit, M.S.T.I.-3, hvis afstand fra jorden er 416 km. Dens teleskoper og kameraer har til opgave at observere raketter opskudt fra jorden, også fjendtlige missiler, men dens levetid på et år er udløbet.
Ikke desto mindre hævder fabrikanten, at M.S.T.I.-3, der har kostet 60 mio. dollar, vil kunne bruges til at overvåge miljøet, forudsige afgrøder og udforske mineralforekomster på jorden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu