Læsetid: 3 min.

USA styrker sin militære stilling i Østasien

26. september 1997

Kina mener, at en ny sikkerhedsaftale mellem USA og Japan krænker dens suverænitet i Taiwan-strædet

BOSTON
Kina valgte i går at fremlægge en dæmpet kritik af et nyt, forstærket sikkerhedssamarbejde indgået i denne uge mellem USA og Japan.
"Vores holdning er blevet repeteret flere gange," svarede den kinesiske udenrigsminister Qian Qichen studst under et pressemøde med sin amerikanske modpart Madeleine Albright i New York onsdag aften.
Mere sagde Qichen ikke, selv om Kina frygter, at Taiwan vil blive lagt ind under en japansk-amerikansk sikkerhedsparaply.
I Beijing mener vestlige diplomater, at Kina fører en lav profil i den prekære sag for at undgå kurrer på tråden, inden præsident Jiang Zemin vil møde præsident Bill Clinton under et statsbesøg i Washington i slutningen af oktober.
Kineserne har ellers grund til at være irriteret. Det styrkede sikkerhedssamarbejde mellem USA og Japan, der afløser nogle gamle retningslinier fra 1978, forpligter nemlig japanerne til at stille fly- og flådebaser til rådighed for amerikanske tropper i en krisesituation. Det kunne være i forbindelse med krigsudbrud, redningsaktioner og naturkatastrofer i regionen.
Herudover vil Japans flåde foretage minesøgning i søstræder, inspicere skibe mistænkt for overtrædelse af et FN-embargo i internationalt farvand og levere efterretninger til den amerikanske militærkommando i Stillehavet.
Kina anser Taiwan for at være en rebelsk provins og har aldrig udelukket anvendelse af militærmagt til at generobre øen. Siden den amerikanske Kongres i 1978 anerkendte Kina og Taiwan som en nation, har USA forsøgt at formidle forsoning mellem de to lande. Ifølge Taiwan Relations Act er USA ikke forpligtet til at forsvare Taiwan militært, såfremt Kina invaderer øen, siger Joseph Nye, en tidligere amerikansk viceforsvarsminister.
"Bortset fra et direkte engagement i en konflikt er USA rede til at støtte Taiwan på mange måder i en krigssituation, men vi vil udelukkende hjælpe Taiwan med defensivt militært udstyr. Taiwan skal være i stand til at forsvare sig selv," siger Joseph Nye, der er dekan for Kennedy School of Government på Harvard University til Information.
Nordkoreansk bekymring
Kina frygter imidlertid, at den japanske flåde i fremtiden vil kunne gå ind i Taiwan-strædet under dække af sikkerhedsaftalen med USA.
"Uanset om en sådan operation hører under aftalen eller ej, vil Kina tolke det som en overtrædelse af sin suverænitet," siger en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium ifølge Reuter.
Emnet er yderst prekært, fordi USA i starten af 1996 sendte to hangarskibe ind i Taiwan-strædet, da Kina inden præsidentvalget i Taiwan optrappede nogle planlagte militærøvelser i området. Det sårede den kinesiske stolthed og vakte bestyrtelse i den kinesiske hærs generalstab, som måtte trække næsen til sig.
Også Nordkorea frygter en genoplivelse af Japan som militærmagt. Under Anden Verdenskrig besatte japanske tropper både Kina og Korea, og begge steder bebrejder man japanerne for aldrig at have søgt en åben forsoning med sine tidligere fjender.
Efter Japans nederlag til USA i 1945 blev en artikel indføjet i landets nye forfatning, som forbyder staten at gennemføre militære operationer uden for det nationale farvand, også i samarbejde med et andet land.
Under en fælles pressekonference onsdag med den amerikanske forsvarsminister William Cohen udtalte Japans forsvarsminister Fumio Kyuma, at det forstærkede sikkerhedssamarbejde ikke er i strid med forfatningens paragraf 9.
Symbolsk hensigt
USA og Japan understregede også, at der er tale om en bilateral aftale, som hverken Kina eller andre lande i Østasien bør opfatte som rettet mod dem.
"USA har aldrig skubbet på for at ændre ordlyden i artikel 9. Det er et internt japansk anliggende. Jeg tror ikke, det vil ske i den nærmeste fremtid. Dertil er modstanden i Japan for stor," siger Joseph Nye, der ledede bilaterale drøftelser om en revision af sikkerhedsaftalen i 1993-95.
"USA's hensigt er rent symbolsk at understrege, at et nært militært samarbejde mellem USA og Japan skal tjene som en stabiliserende faktor i regionen efter Den Kolde Krig."
Hermed antydes klart nok til USA's strategiske interesser i Stillehavet, hvor 100.000 amerikanske tropper er udstationeret, herunder 37.000 i Sydkorea. Washingtons militære paraply har dels til hensigt at forebygge kinesisk ekspansionisme og dels at holde Japan - verdens andenstørste økonomi - fast i den vestlige lejr.
Hidtil har japanerne aldrig følt sig følelsesmæssigt stærk forbundet til supermagten. De stoler ikke rigtigt på USA; det omvendte gør sig også gældende. Meningsmålinger viser, at 60 pct. af japanerne ønsker et forhold til USA, der vejer lige så tungt som relationerne til de asiatiske nabolande. Kun 6 pct. ønsker, at Japan begunstiger USA. Dét til trods for en enorm samhandel over 50 år og amerikansk kulturs høje popularitet i Japan.
Fra USA's synspunkt handler et styrket militært samarbejde altså også om at bekræfte det særlige forhold til Japan, den eneste sikre alliancepartner i Østasien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu