Verdensbankens 'gavefond' - IDA - udsultes systematisk af det republikanske flertal i Kongressen
Det er lykkedes den republikansk dominerede Kongres i USA næsten at halvere gavebidraget fra verdens rigeste lande til den tre-årige genopfyldning af Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA) som er Verdensbankens institution til udviklingsbistand for verdens fattigste lande.
Det fremgår af et aktstykke fra udviklingsminister Poul Nielson til Finansudvalget, hvori han redegør for forhandlingerne i forbindelse med den 11. genopfyldning af IDA's pengetank.
Midlerne går til at bekæmpe fattigdom ved at fremme bæredygtig økonomisk vækst i verdens fattigste lande, og der lægges stor vægt på, at projekterne skal fremme de svageste befolkningsgrupper, herunder kvindernes stilling i samfundet.
Lande som søger om lån fra IDA, skal have en årsindtægt (BNP) per person på under 905 dollars årligt. Dette kriterium opfyldes af 3,3 milliarder mennesker i 79 lande.
"Der er tale om lån med et gaveelement på 80 procent," fortæller lederen af den afdeling i Udenrigsministeriet, S1, der er ansvarlig for IDA-forhandlingerne, kontorchef Finn Jønck, til Information.
IDA-lånene er af 35-40 års varighed, rentefrie og med en afdragsfri periode på 10 år. Der kan også ydes deciderede gavebidrag til højtforgældede fattige lande som i tilfældet med gældseftergivelsen til Uganda.
Amerikansk kontrol
IDA blev grundlagt i 1960 som en del af Bretton Wood-aftalen, der omfatter Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.
Mens Danmark bidrag til IDA er 1,3 procent, yder USA lidt over 20 procent.
Det giver i realiteten den amerikanske kongres kontrol over pengetankens størrelse. Det skyldes, at en IDA-aftale først kan træde i kraft, når donorlandene har givet tilsagn om, at minimum 80 procent af bevillingerne vil blive udbetalt.
Ifølge Finn Jønck skyldes problemet med den nye aftale - også kaldet IDA-11 - at der i USA er en generelt faldende støtte til det multilaterale system, altså til udviklingsorganisationer under FN og Verdensbanken.
IDA har hidtil rådet over cirka 25 milliarder dollars i en tre-årig aftale.
Men USA's republikansk dominerede Kongres blokerede allerede under den foregående aftale, IDA-10, for udbetaling af de penge, som den amerikanske administration havde forpligtet landet til at betale. Indtil marts 1997 skyldte USA således næsten én milliard dollars. Det betød at USA ikke kunne deltage i en ny IDA-11 aftale.
"Da vi startede med disse forhandlinger, tog vi udgangspunkt i det hidtidige niveau for genopfyldningen, altså 25 milliarder dollars. Men USA meddelte fra starten, at så mange penge ville de aldrig få gennem Kongressen og at de i forvejen havde rigeligt at slås med på grund af gælden fra IDA-10 aftalen. Derfor satte man et mål for IDA-11, der var mindre ambitiøst. For Danmarks vedkommende betyder det, at vi skal bidrage med næsten det halve," udtaler Finn Jønck.
De rige giver mindre
Han påpeger, at de rigeste lande yder stadig mindre i multilateral bistand til de fattigste lande.
"Det viser sig gennem den såkaldte DAC-procent, som måler OECD-landenes bistand i forhold til væksten i BNP. DAC-procenten har været faldende gennem de seneste fem år og er nu på sit laveste niveau nogensinde," siger Finn Jønck.
DAC - Development Assistance Committee - er OECD's samarbejde omkring udviklingsbistanden. DAC måler udviklingen i de forskellige landes bidrag og sammenligner dem, især med henblik på at opfylde FN's målsætning om at yde 0,7 procent af BNP til udviklingsbistand.
"IDA-10, som er slut nu, lå på en genopfyldning på næsten 25 milliarder dollars, hvor IDA-11 ialt kommer til at udgøre under 15 milliarder dollars," forklarer Finn Jønck, der understreger, at Danmarks reducerede bidrag til IDA ikke medfører nogen besparelse på den danske udviklingsbistand.
"Det betyder bare, at der bliver flere midler til andre multilaterale organisationer, primært FN."
Danmark bidrog i 1997 med 327 millioner til en særlig interimsfond, der blev oprettet, fordi USA ikke kunne leve op til sine forpligtelser.
Et flertal i Finansudvalget tiltrådte i onsdags, at Danmarks bidrag til IDA-11 fortsat er på 1,3 procent. Det svarer til et årligt bidrag på 275,2 millioner kroner for 1998-99.
Det samlede danske bidrag til IDA-11 bliver ialt på 877,4 millioner kroner for en treårig periode. Danmarks bidrag til IDA-10 i perioden 1994-96 udgjorde 1.573 millioner kroner.
