Af frygt for at miste statsstøtte fortsætter bombefabrikker deres forskning i ny a-våben
USA's aldrende kernevåbenlaboratorier har fundet en ny mission, nu da den Kolde Krig forlængst er overstået. De tilbyder amerikansk industri ekspertise i et hav af projekter, som strækker sig fra afprøvning af produkter til udvikling af halvledere i computere i samarbejde med private konsortier.
Statsstøtten til laboratorierne skal immervæk bruges til et eller andet. Kongressen bevilger stadig en milliard dollar om året til hver af de tre store bombefabrikker Sandia, Los Alamos og Lawrence Livermore. Det til trods for, at
atomvåbenkapløbet officielt er lagt på hylden.
"For titusinder af våbenforskere er det ikke længere en udfordring at bygge nye atombomber. Teknologien er 50 år gammel, og man kan kun ændre småting ved den," siger Harvey Sapolsky, lektor i statskundskab på Massachusetts Institute of Technology (M.I.T.), til Information.
"For teoretiske fysikere er det langt mere interessant at eksperimentere med laserenergi og anvende supercomputere til at simulere eksplosioner. Og så har laboratorierne fået den fikse idé, at de kan sælge ekspertise til det private erhvervsliv."
Ikke desto mindre fortsætter disse laboratorier med at forske i modernisering og design af nye typer kernevåben. Det blev hævdet i en rapport udsendt fornylig af tænketanken National Resources Defense Council i Washington (Citeret i Information 20/8).
Energiministeriet, som laboratorierne hører under, afviser påstanden. Men under den årlige fornyelse af fabrikkernes bevillinger hævder de stadig over for Kongressen, at deres hovedopgave er bombefremstilling.
"Dette dobbeltspil hænger sammen med skiftende politiske vinde i kølvandet på den Kolde Krig," siger Sapolsky, leder af M.I.T.'s Institut for Våbenkontrol og Nedrustning.
Efter Bill Clintons valgsejr i 1992 vedtog det demokratiske flertal i Kongressen at øge bevillingerne til en teknologipolitik, som var blevet lanceret under præsident George Bush. Denne vending tjente som inspiration for våbenlaboratoriernes beslutning om at vie flere ressourcer til teknologiforskning og civil udnyttelse af deres vidensbase. Våbenforskning blev nedprioriteret - i hvert fald som argument for at bevare statsstøtten.
Da republikanerne overtog kontrollen med Kongressen i 1994, ændrede atmosfæren sig radikalt. Det nye flertal skar ned på bevillinger til forbundsstatens teknologiprogram og modsatte sig statsstøtte til våbenlaboratorier, som planlægger at fokusere mere på civil forskning.
"Nu har laboratorierne forstået, at atombomben stadig er nøglen til deres fremtid, for dét projekt vil Kongressen kunne støtte i en rum tid fremover," siger Sapolsky.
Derfor prioriteres avanceret a-våbenforskning stadig højest. Men laboratorierne skilter ikke meget med det, for det kan skabe mistanke om, at USA udvikler nye generationer af våben. Og det vil muligvis ikke finde opbakning i den folkelige opinion.
"Kernefysikerne er åbne over for den kritik, at de fortsætter med at forske i noget, som alle mener, er et overstået kapitel i verdenshistorien. Efter 50 års forskning ved vi formentligt alt, hvad vi har behov for om at designe atomvåben," siger Sapolsky, der har besøgt flere våbenlaboratorier.
Underhånden anvender laboratorierne alligevel flere ressourcer til grundforskning i fysisk energi og målrettet industriforskning.
Siden 1989 har de syv vigtigste våbenlaboratorier i USA indgået 3.000 samarbejdsaftaler med såvel enkelte virksomheder som private konsortier. I nogle tilfælde har laboratorierne valgt at sælge licensrettighederne til en opfindelse, andre gange er de blevet belønnet direkte for udførelsen af en specifik opgave.
I sjældne tilfælde deltager et laboratorium i et konsortium, der udvikler et produkt til generel samfundsnytte. Det gælder for eksempel konsortiet USCAR, også benævnt The Clean Car Project, som arbejder på at opfinde et forureningsfrit brændstof. Initiativet blev oprindeligt taget af forhenværende vicehandelsminister Mary Good.
Der er ikke noget nyt i, at de godt og vel 13.000 milliarder dollar, den amerikanske stat brugte på forsvaret under den Kolde Krig, også gavnede civilforskning. Fra våbenlaboratorier kom der opfindelser, som kunne bruges af industrien. Internettet er et eksempel.
En håndfuld private universiteter modtog i samme periode over 100 milliarder dollar fra Kongressen. Støtten var øremærket til forskning til gavn for national sikkerhed, men i realiteten gik pengene til grundforskning og målrettet forskning i ny teknologi, der blandt andet kom USA's industri til gode i kraft af den såkaldte spin-off effekt. Efter 1989 har Kongressen skåret kraftigt ned på denne type forskningsstøtte til private universiteter.
Allerede inden atomvåbenkapløbet mellem USA og Sovjetunionen blev indstillet, tog den amerikanske regering imidlertid initiativ til at styrke de statsfinansierede laboratoriers engagement i den private sektor.
"Denne afgørelse blev truffet på baggrund af, at USA's overskud på handelsbalancen i højteknologiske produkter var faldet siden 1972 og blev til et underskud efter 1986," fortæller Lewis Branscomb, professor emeritus i teknologipolitik på Harvard University, til Information.
"Derfor vedtog Kongressen i slutningen af 1980'erne en række love, hvis formål var at stimulere overførslen af statsfinansieret forskning til den private sektor," tilføjer Branscomb, der har været medlem af flere regeringskommissioner og skrevet bøger om teknologipolitik.
Politikernes håb var, at amerikansk industri ville generobre sin højteknologiske førerstilling fra Japan. Det er nu lykkedes, selv om ingen kan sige, hvor vigtig en rolle det øgede samarbejde mellem den private sektor og våbenlaboratorierne spillede. USA er for eksempel igen blevet ledende i edb-forskning. Sundhedslaboratoriet National Health Institute har endvidere støttet opbygningen af USA's biotekniske industri, den førende i verden.
Fra politisk hold har dette nære samarbejde vakt bekymring. I det republikanske parti mener man, at statsstøtte kan være konkurrenceforvridende, hvis laboratorierne udfører opgaver for enkelte virksomheder. Demokraterne er mere positivt indstillet overfor en statslig industripolitik.
Som løsning på dette problem har Harvard-professoren Lewis Branscomb foreslået, at laboratorierne omdannes til non-profit selskaber. Det ville betyde, at de kun modtager statsstøtte i den udstrækning deres forskning gavner hele samfundet. Eksempler kunne være opfindelser inden for lægevidenskaben eller miljøbeskyttelse. Men forslaget er blevet afvist af både politikere og laboratorier.
Foreløbig tjener laboratorierne ikke de store beløb på deres samarbejde med private virksomheder. Sandia National Laboratory havde en indtægt på kun 35 millioner dollar fra disse ordninger i 1996 ud af et samlet budget på 1,3 milliarder dollar, finansieret af den amerikanske forbundsstat. I år 2000 forventes indtjeningen at nå op på 100 millioner dollar.
For tiden efterprøver Sandia bildæk for Goodyear Tire and Rubber Co. og halvledere for Motorola. Laboratoriet udvikler endvidere let anvendeligt software til ikke-ingeniører for et konsortium på 17 støberier. Der forskes også i miljøbeskyttelse. På Oak Ridge National Laboratories i Tennessee er en uranfabrik blevet konverteret til forureningsbekæmpelse.
"USA's nationale sikkerhed handler om økonomisk sikkerhed. Det kræver, at vi hjælper vores virksomheder med at konkurrere," sagde Sandias præsident C. Paul Robinson fornylig.
Laboratoriernes civile opgaver rejser spørgsmålet, om de sælger deres ydelser til markedsprisen. "Der foreligger mig bekendt ikke uafhængige undersøgelser af prisfastsættelsen. Men det ser ud som om køberne af laboratoriernes vidensbase slipper billigt," siger Eugene Skolnikoff, lektor i stats-kundskab på M.I.T..
Et andet spørgsmål er, om samarbejdsaftalerne indeholder et element af subsidier.Det afviser professor Branscomb: "Så lang tid laboratorierne holder sig fra produktudvikling for private virksomheder er samarbejdsaftalerne ikke i strid med WTO-reglerne. Og selv hvis det skulle ske, har staten lov til at bidrage med 25 procent af et laboratoriums budget."
