Læsetid: 6 min.

"USA's sorte i protest mod ""racistisk indgreb"""

1. september 1997

Anført af Jesse Jackson går sorte i Californien i protesttog mod afskaffelse af 'positiv særbehandling'

BOSTON
Noesten et år efter at et flertal af Californiens vælgere stemte for et forslag om at ophæve positiv særbehandling baseret på race og køn i delstatens offentlige administration og på universiteterne trådte det nye forbud endelig i kraft i sidste uge.
Forsinkelsen skyldtes, at tilhængere af særbehandling havde overtalt en delstatsdomtol til at udsætte ikraftrædelsen, indtil det amerikanske retssystem kan afgøre, om forbuddet mod positiv særbehandling er forfatningsstridigt eller ej.
Men for ti dage siden blev denne udsættelse ophævet af en forbundsdomstol i Californien, hvorefter resultatet af afstemningen i princippet kan føres ud i livet.
Højesteret tager stilling
Dét til trods har tilhængerne af positiv særbehandling nu anmodet USA's højesteret om at tage stilling i den kontroversielle sag.
Kan en folkeafstemning sådan uden videre slette en delstatslov, lyder et af spørgsmålene. Et andet går på, om et forbud mod positiv særbehandling i en delstat ikke er i strid med den amerikanske forfatningsparagraf om ligebehandling og et tredje spørger, om delstaters rettigheder i denne type sager overgår forbundsstatens jurisdiktion.
Striden om positiv særbehandlings fremtid i Californien bliver fulgt med stor interesse overalt i USA.
Etnisk blandet stat
For det første har staten traditionelt været et barometer for skift i den offentlige opinion. Det var f.eks. Californien, der stod i spidsen for skatterevolten i 1980'erne.
For det andet er Californien som unionens folkerigeste delstat blevet den etnisk mest uensartede, med færre hvide og flere asiater og latin-amerikanere samt en konstant afro-amerikansk befolkningsgruppe. Modstandere af positiv særbehandling fremhæver, at asiatere og latin-amerikanere har nydt godt af positiv særbehandling, selv om lovens oprindelige hensigt er at hjælpe den sorte befolkning.
Andre landsdele forventes at opleve en lignende udvikling henimod en mere forskelligartet befolkningssammensætning i den nære fremtid. Og det vil utvivlsomt føre til angreb på positiv særbehandling andetsteds. Der er allerede planer i 23 delstater om at afholde en folkeafstemning, men intiativtagerne forholder sig i øjeblikket afventende for at se udfaldet af striden i Californien.
Save the Dream-march
I torsdags gik tilhængere af positiv særbehandling i demonstration over Golden Gate-broen i San Francisco. Arrangementet blev ført an af den sorte borgerretsforkæmper Jesse Jackson, som døbte initiativet Save the Dream March med reference til 34-årsdagen for "Marchen mod Washington" i 1963, hvor Martin Luther King holdte sin berømte I Have a Dream-tale
"Det er en stor uretfærdighed, at vi på denne dag - som burde fejres med en drøm om håb og deltagelse - ser Forslag 209 blive sluppet løs som en Scud-raket, der vil ødelægge vor generations drømme. Kings drøm er belejret i Californien", sagde Jackson med henvisning til navnet på det forslag, der vandt folkeafstemningen sidste år.
San Franciscos sorte borgmester Willie Brown sagde, at byens regering ikke vil rette sig efter det nye forbud mod positiv særbehandling. "Vi er en by, der adlyder De Forenede Staters forfatning, og ikke et uigennemtænkt racistisk indgreb som Forslag 209," fortalte den farverige borgmester de 9.000 demonstranter.
I forbindelse med forbuddets ikrafttræden er der opstået tvivl om, hvorvidt amter og kommuner i Californien i det hele taget vil annullere positiv særbehandling under ansættelse af nye medarbejdere. En del borgmestre har udtalt, at de ikke planlægger at adlyde, så længe den eksisterende delstatslov om særbehandling stadig står til troende. Som følge heraf har Californiens guvernør, republikaneren Pete Wilson, anmodet en domstol om at omstøde den gamle lov.
På delstatsniveau tyder alt imidlertid på, at det nye forbud mod positiv særbehandling på grund af køn eller race bliver ført ud i livet til punkt og prikke.
Det hænger sammen med, at guvernør Wilson var én af de oprindelige initiativtagere til folkeafstemningen. Med støtte fra de to folkevalgte kamre i hovedstaden Sacramento har den republikanske guvernør myndighed til at sløjfe al positiv særbehandling i delstatskontorer og på universiteter som f.eks. University of California.
Dramatisk fald
De hidtil mest åbenlyse negative følger af forbuddet kan ses på University of California ved Berkeley, hvor det juridiske fakultet har oplevet et dramatisk fald i optagelsen af sorte og latinske studerende for det kommende akademiske år.
Det samme er sket på University of Texas, efter at en domstol nedlagde forbud mod positiv særbehandling på dets juridiske fakultet.
På begge skoler fremhæver dekanerne, at mange gamle elever af afro-amerikansk eller mexicansk afstemning er blevet ledere på deres felt.
"I de sidste to årtier har vi haft stor succes med at uddanne advokater fra disse to befolkningsgrupper, som i øvrigt stadig er underrepræsenteret i advokatstanden," siger M. Michael Sharlot, dekan ved University of Texas.
National debat
Opgøret med positiv særbehandling i Californien falder næppe ved et tilfælde sammen med præsident Bill Clintons initiativ til at lancere en national debat om racepolitik. Præsidenten støtter principielt positiv særbehandling, selv om han dog har påpeget, at systemet ikke er perfekt og har behov for at blive "repareret".
Initiativet vil først og fremmest bestå i afholdelsen af nogle konferencer eller bymøder landet rundt, hvor Clinton skal optræde som vært. Clinton har dog også nedsat en kommission, der sammen med ham skal udarbejde en rapport om "nationens racetilstand".
"Det er utvivlsomt en god idé", skrev den jødisk-amerikanske filosof Michael Walzer fornylig. "Men kommissionen vil formentlig ikke anbefale gratis midler til løsning af problemerne; der findes nemlig ingen gratis løsninger, og præsidenten vil ikke ryste op med pengene eller sætte noget af sin opsparede politiske kapital på spil for at skaffe midlerne...Snarere vil initiativet ende i ren og skær snak, men det er da altid noget, for ud af snak kan komme idéer, som måske en dag vil blive ført ud i livet".
Den store nationale debat er således allerede begyndt, og det ville være mærkeligt, hvis ikke positiv særbehandling bliver ét af hovedemnerne og tages op til kritisk vurdering af tænkere på alle politiske fløje.
Der er allerede tegn i sol og måne på, at man på venstrefløjen og langt ind i det sorte samfunds rækker er villige til at revidere princippet.om positiv særbehandling. Ingen har nemlig undgået at lægge mærke til, at hele 40 pct. af de sorte californiske vælgere stemte for ophævelsen af positiv særbehandling i november 1996.
Sort flugt til forstæderne
I bogen "America in Black and White: One Nation, Indivisible" påpeger Abigail og Stephan Thernstrom (Harvard University) f.eks., at den sorte befolknings flugt fra den indre by til forstæderne fra 1970 til 1990 var langt mere omfattende end beregnet.
At seks mio. afro-amerikanere i denne periode slog sig ned i forstæderne er ensbetydende med, at deres levestandard steg betragteligt.
Men som professor ved Boston University Glenn C. Loury påpeger: Fokus bør i stedet sættes på den nederste tredjedel af USA's sorte befolkning, der stadig lever i byghettoerne under helt uacceptable sociale og økonomiske vilkår. Loury kræver, at præsident Clintons intiativ til en dialog stiller følgende spørgsmål:
"Bærer vi amerikanere ikke et kollektivt ansvar som et samfund for det forarmede og degenerede kulturelle miljø, der eksisterer blandt efterkommerne af slaverne, dem som idag bor blandt os?"
Dette relevante spørgsmål blev også stillet af præsident Lyndon B. Johnson i 1965, da forbundslovene om positiv særbehandling blev vedtaget af Kongressen. Ingen i debatten betvivler, at positiv særbehandling har hjulpet den sorte middelklasse frem. Spørgsmålet er blot, om dette er det rette tidspunkt for en revision.
"Det drastiske fald i sorte studerende optaget på universiteter i Californien og Texas antyder, at den sorte middelklasse endnu ikke er i stand til at reproducere sig selv og af egen kraft kan skaffe sine børn en uddannelse uden positiv særbehandling", mener Michael Walzer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu