Læsetid: 5 min.

'Verden må tage et ansvar'

8. september 1997

Algeriets militærstyre har vist sig ikke at kunne kontrollere volden i landet. Derfor er tiden moden til en markant international fordømmelse af myrderierne, siger eksperter

Kan eller skal Danmark gøre Algeriet til sin næste mærkesag - efter Tyrkiet, Burma og Kina - i forsvaret for menneskerettigheder?
Spørgsmålet rejses af det åbne brev, som det forbudte parti Den Islamiske Frelserfronts, FIS's, repræsentant i Danmark har sendt til den danske statsminister efter den seneste optrapning af vilkårligt myrderi på civilbefolkningen i den tidligere franske koloni.
"Frelserfrontens håb er, at udenlandsk indgriben først og fremmest kan medføre et stop for massakrerne. Dernæst at en international kommission får lov til at undersøge, hvem der er ansvarlig for massakrerne, og endelig at de civile rettigheder i landet genindføres", siger Abdelwahed Boughanem til Information.
Endnu har den danske regering ikke reageret på brevet, der blev sendt i fredags, men Information har talt med to eksperter, der i hvert fald er enige om èn ting: at verden ikke længere kan sidde volden i Algeriet overhørig.
"Den algeriske regering kan ikke længere slippe fra at sige: ingen indblanding, tak. Situationen er nu sådan, at vi fra udlandets side har pligt til at sige, hvad vi mener," siger Ulla Holm fra Center for Freds- og Konfliktforskning.
Hun bakkes op af Claire Spencer, der er vicedirektør for Centre for Defence Studies ved King's College i London. Claire Spencer mener dog ikke, at den danske regering alene kan lægge det fornødne pres på det algeriske militærstyre.
"Men Danmark kan bruge sin prominente rolle som fortaler for menneskerettigheder til at lægge pres på sine partnere i EU's ministerråd, hvorfra et fælles initiativ bør udgå. I den forbindelse tror jeg, at Danmark kan regne med lydhørhed fra den nye britiske regering, som er mere modtagelig for disse emner end forgængerne. Skulle man støde ind i modstand fra Frankrig, der hidtil har holdt på, at konflikten i Algeriet er et internt anliggende, må de øvrige EU-lande stå sammen," siger Claire Spencer.
Har ladet sig blænde
Flere omstændigheder taler for at bryde den internationale passivitet over for Algeriet.
For det første har det vist sig, at det siddende militærstyre i modsætning til, hvad man hele tiden har troet eller måske rettere valgt at tro, rent faktisk ikke har kontrol over situationen.
For det andet har borgerkrigen udviklet sig fra at være en politisk og religiøs konflikt til et langt mere uigennemskueligt og for befolkningen endnu farligere gangsteropgør, hvor lokale og personlige hævntogter stadig oftere udløser massakrerne.
For det tredje kan man ikke længere tale om regeringen som den gode og de islamiske terrororganisationer som de onde.
Faktisk mener Claire Spencer, at omverdenen har ladet sig blænde af frygten for, at alternativet til militærstyret er en "islamisk hellig stat" med religiøse fanatikere ved det politiske ror.
"Vi burde snarere bekymre os om den stigende vold end om islam," siger Claire Spencer.
"Hvis der var risiko for en islamisk magtovertagelse, ville man have set en militær mobilisering af civilbefolkningen i kampen mod regimet. Det er ikke sket. Folket er ofre, ikke deltagere i konflikten," siger Claire Spencer.
Den opfattelse støtter Ulla Holm: "Fred, brød og retfærdighed er befolkningens mål, ikke islam." siger Ulla Holm.
'Ikke fanatikere'
I betragtning af, at frygten for de hellige krigere formentlig ikke lader sig dulme af to nok så kompetente eksperter, har Information bedt FIS-repræsentanten i Danmark, Abdelwahed Boughanem, om at besvare spørgsmålet:
- Er I en flok religiøse fanatikere?
"Nej, det er vi ikke. Vi er ikke som Irans shiiter eller Afghanistans talibaner. Vi vil give folk almindelige menneskerettigheder, vi går ind for en tredeling af magten, hvor den dømmende magt er adskilt fra den udøvende og den lovgivende. Vi går ind for et samfund, hvor alle har valg-ret, og hvor kvinderne deltager i arbejdslivet på lige fod med mændene. Og vi går ind for fri skolegang og gratis hospitalshjælp til alle. Jeg kan ikke sige, at vi ser efter en bestemt demokrati-model, for det sande demokrati findes ingen steder. For eksempel var det ikke demokratisk, da danskerne sagde nej til Maastricht-traktaten, hvorpå regeringen blot gennemførte en ny afstemning," siger Boughanem, der garanterer, at hans partis bevæbnede gren AIS, ikke har deltaget i massakrer mod civilbefolkningen.
Også den algeriske oppositionspolitiker Said Saadi, der ellers er kendt som en inkarneret modstander af islamisterne, rejser tvivl om den udbredte opfattelse af regimet som de gode og islamisterne som de onde. Ifølge det tyske dagblad Süddeutsche Zeitung beskylder han regeringen for at drage fordel af massakrerne.
"Et samfund, der er døende, har nemlig ikke tid til at protestere eller danne en politisk opposition," siger Said Saadi og hentyder ifølge avisen til, at generalernes magtposition er sikret, sålænge myrderierne fortsætter.
"Skulle borgerkrigen ende med en forhandlingsløsning, vil det formentlig være slut med generalernes ulovlige, uretfærdige styre. Magthaverne har derfor al mulig grund til at lade krigen fortsætte," skriver avisen.
GIA infiltreret
At konflikten måske også skal forstås den vej rundt støttes af indicier på, at terrororganisationen GIA, Den Væbnede Islamiske Gruppe, er blevet infiltreret af regeringens sikkerhedsstyrker. Det har gjort det vanskeligere at vurdere, hvem der egentlig står bag myrderierne.
Ydermere sendte militærregimet i sidste uge den moderate leder for Den Islamiske Frelserfront, Abbas Madani, i husarrest, blot fordi han havde skrevet til FN, at han er parat til at arbejde for en forsoning.
Tvivlen om, hvor god regeringens vilje egentlig er, gør det så meget desto mere magtpåliggende, at udlandet griber ind og lægger pres på regeringen.
"Regeringen har vist, at den ikke er parat til at dele magten med andre, den er kun ude på at holde på den," siger Claire Spencer fra King's College.
Det vil imidlertid ikke hjælpe at tvinge parterne til et forhandlingsbord med en udenlandsk mægler som ordstyrer.
"Det ville være en ydmygelse for præsident Liamine Zeroual, der klamrer sig til den unge stats ret til suverænitet," siger Ulla Holm.
'Isoler de voldelige'
Hvad der skal til, er et pres udefra - legitimeret af eller om man vil undskyldt med de åbenlyse krænkelser af menneskerettighederne - med det mål at fremme en national dialog i landet.
"Det gælder om at få isoleret den del af oppositionen, der bruger vold, fra den, der ikke gør det," siger Claire Spencer.
Og udlandet sidder med flere gode kort, der kan tvinge regeringen til forhandlingsbordet, mener hun. Man kan for eksempel bruge pisken, når Algeriet i 1998 skal omlægge sin udlandsgæld på 40 milliarder dollars. Eller bruge Barcelona-aftalen om handel mellem EU og de nordafrikanske lande til at afvise handel, sålænge menneskerettighederne ikke bliver respekteret. Det ville utvivlsomt have en vis effekt på de gamle generaler i Zerouals regering, der ifølge Ulla Holm er "dybt begravet i oliemarkedet, statsapparatet og det sorte marked". Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra den danske regering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her