Læsetid: 4 min.

Verden vil vises frem

12. september 1997

- og bliver det i kunsten og dens skrifter

Det synes stadig mere vigtigt at give billedkunsten følgeskab af ord, fordi navnlig samtidskunsten er blevet så begrebslig og stiller så mange spørgsmål til den omsiggribende teknologiske og videnskabelige omformning af vores livsbetingelser, som det er tilfældet.
I det nye dobbeltnummer af Øjeblikket med undertitlen 'tidsskrift for visuelle kulturer' - vier man denne gang opmærksomheden til den 'heterogenitet', den forskelligartethed, der hersker på samtidskunstens scene. Øjeblikket redigeres af Rune Gade, Katya Sander, Simon Sheikh og Cecilie Høgsbro Østergaard og har denne gang fået en grafisk ansigtsløfning af Peter Holst Henckel, som ikke ønsker at skjule noget. Verden vil vises frem, og det bliver den på de indbydende, farverige sider.
I dobbeltnummeret bliver en række premierefilm sat under lup, og nogle generelle tendenser i filmen analyseres i opsamlende, oplysende artikler. I denne kunstklumme skal imidlertid kun de artikler fremhæves, som har med billedkunsten at gøre, og det er langt de fleste. Bladet fortsætter sit projekt med at bringe kunstnertekster, dvs. tekster begået af yngre danske billedkunstnere "med henblik på overordnet at præsentere, belyse og indkredse områder og metoder for kunsttænkning", som der står i lederen.
Foredrag i gangtunnel
Således beretter Annika Lundgren om en række foredrag, hun holdt i Overgaden i København og i en gangtunnel i Stockholm sidste år. Her placerede hun sig i et udenforliggende rum eller "et ikke-kommunalt, dvs. ikke-fælles, rum, hvor afvigere kan placeres."
"Et eller andet sted mellem det supergode humør og indlæggelsen findes en zone, som ikke er institutionelt defineret", konstaterer hun, efter at have mærket forbipasserendes sky ignorerering af hende, når hun stod og talte højt og indlevet om 'Meningen med livet - et intergalaktisk anliggende' eller om 'Kompostering for haveamatøren', om 'Planeten Jorden i fremtidsperspektiv' eller andre store som små emner. Det er en spændende udforskning af diskursive systemer og sociale adfærdsskoder, der endnu en gang sprænger vore forventninger til, hvad kunst kan være.
Parallel virkelighed
En anden kunstner er Søren Martinsen, der arbejder med lydbilleder og musik, og som udforsker området imellem flere parallelle virkeligheder i sin kunst:
"Oplevelser, der udspiller sig i spændingsfeltet mellem forskellige virkelighedsplaner må kunne være lige så brugbare i kunst, som oplevelser der udspiller sig på et hvilket som helst andet niveau; 'Virkeligheden' er en relativ kontekst", siger han.
En anden interessant artikel er billedkunstneren Jytte Høys interview med den franske kurator Jérôme Sans, som sammensatte dette års Printemps de Cahors, en international kunstfestival for foto- og videokunst. Han arrangerede også et stort udstillingsprojekt i Soho, N.Y. sidste år under navnet Shopping, hvor han lod kunstnerne forurene en hel bydels butikker med kunst. En bydel, der oven i købet igennem de sidste to årtier har huset samtidskunsten, som nu netop er blevet fortrængt af modebutikkerne.
Jérôme Sans siger om kunsten i dag: "Kunstverdenen er blevet det eneste sted, hvor et menneske kan eksistere som enkelt individ og blive hørt. Der er denne ny stammementalitet i vores samfund, hvor alle minoriteter er nødt til at danne grupper for at blive hørt... kunstverdenen har formået at være meget modstandsdygtig over for dette tab af individualisme og er i dag et af de få områder, hvor et individ kan eksistere under sit eget navn alene, og hvor man er interesseret i at se eller høre på én persons oplevelse af verden."
Rune Gade leverer i artiklen "Begærets fanger" - om peep showet som panoptikon - en beskrivelse af blikkontaktens sammensværgelse på begge sider af glasset, som han oplevede det ved peep shows i den spanske hovedstad. "Det 'levende billede', mændene iagttager, er deres egen lyst, legemliggjort af en fremmed kvinde..." hun "gør sig til billede," skriver Gade i denne velturnerede introduktion til blikkets lystformer.
Ellers byder nummeret på en anmeldelse af den stort set (og ufortjent) oversete udstilling Exogen, en artikel om Thorbjørn Laustens lyskunst, en række artikler og interviews om Los Angeles' kunstscene m.m. Desuden får man en gratis cd i medgift til bladet. Det er vanGogh LYD/GALLERI, der leverer 11 lydoplevelser, som introducerer andre lydverdener til lytteren.
Ny poetik
Ny Poetik beskæftiger sig sædvanligvis med litteratur, men i det nye nummer syv, der netop er sendt på gaden af Odense Univeristetsforlag, fokuseres på forholdet mellem billedet og fortællingen. "Er det, vi oplever i disse år, at gamle balancer mellem ord og billede er ved at forrykke sig og nye skillelinjer mellem kunstarterne er under justering?" spørges der i lederen, der er skrevet af nummerets redaktører, de to litterater Charlotte Engberg og Marie-Louise Svane.
Nummeret fokuserer i modsætning til Øjeblikkets kontekstualiserede billedlæsninger, på billedet i sig selv. Flere af artiklerne helliger sig således kunsthistoriens tidligere former som barokken, oplysningstiden og romantikken, mens f.eks. Mette Sandbye helliger sig de to nutidige billedkunstnere Sophie Calle og George Legrady.
Disse kunstnere arbejder med helt nye interaktive teknologier som cd-rom-mediet og forener på denne måde forskellige visuelle kulturer og sprog i ét kimærisk, multisensorisk værk. Legrady, der er af ungarsk-canadisk-amerikansk oprindelse, arbejder med den museale ophobning i arkivet. Cd-rommediet, skriver Sandbye, er særdeles egnet til at formidle en lag-på-lag bevidsthed, der inddrager flere simultane, parallelle verdener, for nu at gribe tilbage til Søren Martinsen.
Nummeret rummer i øvrigt artikler af Anders Troelsen, der beskriver 'kunstkomparationen', Charlotte Engberg, der med udgangspunkt i Karen Blixens fortælling "Det ubeskrevne Blad" påpeger Blixens profetiske "foregribelse af repræsentationen af det ikke-repræsenterbare og udpegningen af det usigelige, længe før det blev et prominent tema i 1980'ernes æstetik-teoretiske overvejelser".
Mikkel Bogh skriver om figuren og navnet i det barokke emblem, mens Isak Winkel Holm leverer to læsninger i jalousiens æstetik hos Kierkegaard og Proust. Anne Fastrup skriver om Diderots materialistiske perspektiver i hans Salon de 1767, mens Marie-Louise Svane fordyber sig i arabesken som romantisk grænsefigur.
Tidsskrifterne får stukket fingrene dybt ned i kunstens suggestive verden og aflokker den stadig ny betydning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her