Læsetid: 4 min.

Den vildeste sylfide

20. september 1997

Den Kongelige Ballets farligste tordenvejrsdanser fejrer 25-års jubilæum i aften

Hun har aldrig bare været den søde. Til gengæld har hun også været den rablende, den vanvittige og den rasende. Men hun har altid været den uforudsigelige.
For selv når solodanserinden Lis Jeppesen har været alleryndigst, har hun været farlig. Ætsende både for sine meddansere og for publikum - med dræbende magt som lynnedslag i tordenvejr.
Men den nu 41-årige Lis Jeppesen danser oftest som lynet fra den klare himmel. Hendes dans rammer umiddelbart - så direkte, at alle omkring hende får stød. Og i lammelsesøjeblikket sker så forvandlingen: Hendes transformation til væsener, ingen førhen har mødt. For Lis Jeppesen har tilsyneladende adgang til både engle og djævle, og hendes sceneeksistenser rummer bestandig en komplementær smeltning af godt og ondt.
Lykkeknust
Samme vildskab, der gør hende så fascinerende, gør hende naturligvis også yderst sårbar. Som kunstner har det betydet en kompromisløshed i forhold til dansepartierne: Enten skaber hun den oprigtige scenepræstation - eller også slet ingen.
Denne ubøjeligehed gennem 25 års professionel fysisk indsats på Det Kongelige Teater har naturligt nok sat sine spor - og krævet sin pris. Udover karrierens uundgåelige skader har dårligt tilrettelagte sæsoner hindret hendes udfoldelsesmuligheder, og hendes udmagrede krop fortæller formodentlig allertydeligst historien om en kvinde, der har nægtet at springe over, hvor gærdet var lavest.
Hendes mod til at gå helt ud til ekstremerne har præget alle hendes roller. Hendes gennembrud kom ved Bournonville-festivalen i 1979, hvor hun bjergtog med sin udstråling af renhed og dragende styrke.
Her kulminerede hendes dramatiske ungpige-indlevelse i hele Bournonville-repertoiret:
Hendes Sylfiden var en lykkeknust skabning, bedraget så det frøs helt ind til knoglerne. Hendes Hilda i Et Folkesagn var både høflig og morsom, men med trodsen stikkende frem nårsomhelst. Hendes Teresina i Napoli var ikke mindst overraskende i andenakten i Den Blå Grotte, hvor hun overbevisende fremstillede forglemmelsen af hele den virkelige verden i Napoli - og hvor hendes sensuelle dragning mod havkongen netop blev så urovækkende, at den blev interessant. Samtidig var hendes Eleonore i Kermessen i Brügge blid og forelsket - og forundret.
Skæbnedrevet
I årene herefter begyndte en frigørelse at komme til syne på scenen. Hendes Svanilda i Coppelia var drillende indtil det ondskabsfulde, hendes Kitri i Don Quixote var ubekymret og forelsket indtil det frække. Men det blev måske først og fremmest de moderne balletter med de psykologiske portrætter, som førte hende over i en ny og mere voksen kvindeskikkelse på scenen.
Jiri Kylians Verklärte Nacht dansede hun med en moden smerte og styrke, som afspejlede en erfaren indsigt i kvindesindet og en eksistentiel overlevelseskraft, som sidenhen har strømmet ud af hendes dans. Tydeligst måske i Anna Lærkesens balletter, der netop har trukket på denne unikke force i Lis Jeppesens talent - ikke mindst i Kindertotenlieder - men også for eksempel i Balanchines Søvngængersken, som hun må have været oplagt til at danse lige fra teenage-alderen, men som hun i 30'erne kunne give en isnende magisk sorg, der tryllebandt både den unge digter i balletten og os nede i salen. For slet ikke at tale om hendes Tatjana i Onegin, hvis opvækst fra lillepige til tragisk kvinde hun dansede med en ubønhørlig skæbnedrift mod den beslutning, som hun alligevel vidste var forkert.
Eller som senest i onsdags i Kim Brandstrups Amor og Psyke, hvor hendes fortolkning af Venus-skikkelsen, (som Brandstrup skabte til hende i maj), var en kvinde styret af lige dele klogskab og forfængelighed, men først og fremmest en kvinde, der aldrig er i tvivl.
Partnerkrævende
Netop bevidstheden om tvivlen ligger altid på lur i hendes rolletolkninger - og i hendes dans. Omhuen, selvkritikken og ærgrelsen sætter dansen på spidsen og spænder hendes omgivelsers opmærksomhed.
Men den må også have krævet sit af hendes scenepartnere. Først og fremmest Arne Villumsen. De to var ballettens mest romantiske, men også mest smertefulde par i starten af 1980'erne. Hans mørke øjne drømte ud mod andre virkeligheder, og hendes vilde pupiller realiserede resten. Han var en eminent partner, og mellem hans hænder kunne alle hendes løft og drej og dyk tilsyneladende lade sig gøre. To modsætninger var de, det var tydeligt, men når de dansede sammen, kom trinene altid til at knitre.
Senere var det Nikolaj Hübbe. Han var yngre, men fyrig som hun selv - og han ville kæmpe om den magt, hun dog alligevel fik tilranet sig undervejs. Derfor skabte deres Sylfiden og James en anden historie, en anden ulykke - ligesom hendes rystende Giselle blev anderledes af, at bedrageren var en anden. Og i den russiske Yuri Possokhov, som desværre kun var ved kompagniet få år, fandt hun en partner af samme ubøjelige fantasi og poetiske troskyldighed.
Nu er hun sin egen
Det var først og fremmest instruktøren Hans Brenaa, der troede på hende, og som skubbede til hendes komik, der har fået tårerne til at trille i parkettet. Men det var Henning Kronstam, der fik hende psykologisk til at vågne i dansen og til fortsat at overskride nye grænser.
I dag er hun velsagtens sin egen - og den sidste af et talentkuld, der rummede Linda Hindberg, som var den strømlinede tekniker, Mette-Ida Kirk, som var den besjælede skønhedsdanser, og Heidi Ryom, som var den rappe og indtagende danser.
Internationalt har Lis Jeppesen ikke triumferet som topstjerne på alverdens scener. Hendes balancer er ikke højere, end de nu engang er, hendes piruetter er ikke sikrere. Men hendes udstråling og mimiske nuancering er uovertruffen i sin uberegnelighed. Og til Lis-mimikken hører vel at mærke ikke kun øjne og mund, men hele ansigtet, armene, hænderne, fingrene, ryggen - hele kroppen. Formodentlig derfor kan hun fokusere al sin kraft ud mod publikum, formodentlig derfor kan hun udsende lyn uden varsel.
Tak skæbnen for at det fortsat slår ned på Det Kongelige Teater. Og måtte vi så også snart få hende at se i Sylfiden - som Heksen!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu