Læsetid: 3 min.

Walisisk udsigt til ja

17. september 1997

Waliserne hælder til et ja ved morgendagens folkeafstemning - selv om de er i tvivl om, hvad de får ud af det

Waliserne kan i morgen beslutte ved folkeafstemning, om de fra 1999 selv vil have råderet over de syv millioner britiske pund, cirka 80 millioner kroner, som den britiske regering årligt bruger på Wales.
Dermed får regionen for første gang i 500 år ansvar for egne nøgleforhold som landbrug, miljø, infrastruktur og sygehusvæsen, der hidtil er blevet administreret af den britiske regerings Wales-ministerium.
Waliserne vil også kunne sætte præg på undervisningssystemet ved eksempelvis at øge timerne i walisisk.
Men i modsætning til det hjemmestyre, som skotterne stemte ja til i sidste uge, så får waliserne ikke en lovgivende forsamling.
Lovene vil stadig blive vedtaget af den britiske regering i Westminister. Wales' parlament får kun ansvaret for, at lovene gennemføres og overholdes.
Den nye forsamling kommer til at bestå af 60 medlemmer, hvoraf 20 vil blive valgt ved forholdstalsvalg, som vi kender det herhjemme.
De resterende 40 vil blive valgt ved enkeltmandsvalg, (flertalsvalg i enkeltmandskredse). Forsamlingen vil få sæde i hovedstaden Cardiff, der ligger i Sydwales, og det er et faktum, der får tvivlen til at vokse blandt de walisiske nationalister mod nord.
Begrænset interesse
Ja-siden i Wales blev styrket af det skotske ja til selvstyre sidste torsdag, og den seneste meningsmåling, fra det walisiske nationalistparti Plaid Cymra, viser en ja-tilslutning på 54 procent.
Det kan meget vel være blive et realistisk resultat, mener Mario Basini, feature-redaktør på det walisiske dagblad Western Mail.
"Det afgørende bliver dog hvor mange, der overhovedet møder op ved stemmeurnerne i morgen. En stor del af waliserne er nemlig ikke særligt interesserede i afstemningen," siger han.
"Mange mennesker kan ikke se, at det gør den store forskel, om der sidder en folkevalgt forsamling i Cardiff eller ej, når lovene i sidste ende fortsat vedtages i Westminister. Mange synes desuden, at det er helt OK, at lovene vedtages dér", forklarer Basini.
20 procent af Wales' befolkning taler walisisk, men der er ikke den samme udbredte nationale selvfølelse som hos skotterne. Det skyldes i høj grad en stor tilflytning af englændere, specielt i den sydlige del af Wales.
Det nordlige Wales er traditionelt stedet, hvor det walisiske nationalistparti, Plaid Cymra, har sin største opbakning.
Det blev også afspejlet i forrige afstemning om uafhængighed, i 1979, hvor Gwyned i det nordvestlige Wales havde den største ja-tilslutning.
Men stemningen har ændret sig siden 1979. Mange nordwalisere frygter, at det mere velstillede Sydwales vil få endnu mere at skulle have sagt, hvis man får en folkevalgt forsamling med sæde i Cardiff.
Ubegrundet frygt
Det er noget sludder, mener Sion Francon, talsmand for Plaid Cymra.
"Det er en latterlig påstand, for lige nu har vi ingen mulighed for at bestemme noget som helst. Men får vi en folkevalgt walisisk forsamling, har vi i det mindste en stemme", siger han til Information og tilføjer, at systemet med forholdstalsvalg for de 20 medlemmer af forsamlingen netop er kommet i stand for at tilgodese befolkningen i Nordwales.
"Derfor er frygten for sydlig dominans helt hen i vejret," slutter han.
Billedet i det sydlige Wales har også ændret sig siden afstemningen i 1979, hvor et overvældende flertal stemte nej til større uafhængighed. Dengang havde de britiske konservative, der er imod walisisk uafhængighed, god vind i sejlene i Sydwales.
Men ved Labours jordskredssejr i maj tabte de konservative til Labour og de liberale demokrater, som begge går ind for et ja. Og med Labour premierminister Tony Blair som varm fortaler for et ja tyder meget på, at der ved morgendagens afstemning vil være mange i syd, der følger deres partiformand og sætter kryds ved ja.
Så det kan meget vel blive de engelske tilflyttere i Wales, der bringer en ja-sejr i hus. Såfremt de altså lægger vejen forbi afstemningslokalerne i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu