Læsetid: 5 min.

Woody Allens måske allerbedste film

5. september 1997

NY FILM
Lad det være sagt med det samme: Woody Allens nye film, Alle siger I Love You, er en af hans allerbedste - om ikke dén bedste!
De lærde Woody Allen-kendere kan falde over mig med deres skarpe penne og tungt ladede skældsord og klandre mig for, at jeg er faldet for en film, der er så livsbekræftende og let - en film som taler mere til hjertet end til hjernen.
Alle de sædvanlige Woody Allen-elementer er tilstede i Alle siger I Love You: Neurotiske og kærlighedshungrende new yorkere, en skarp og vittig dialog og iørefaldende evergreens udvalgt fra Woody Allens egen pladesamling. Hvad, der gør filmen speciel, er, at det er en musical - omend Woody Allens helt egen version af den traditionelle Hollywood-genre - hvor sang og dans er vævet ind i en helt igennem positiv historie om kærlighed og livsglæde.
Familien Mangepenge
Vi følger livet, som det former sig gennem et halvt år for en meget rig New York-familie. Far Bob og mor Steffi er familiens liberal-demokratiske centrum, om hvilket de fire døtre DJ, Lane, Laura og Skylar og den, til sin fars store sorg, ultra-konservative søn Scott svæver.
Alle siger I Love You er en mosaik af kærlighedshistorier, som de udvikler sig for de fleste af filmens hovedpersoner - unge som gamle. Men det er historien om Skylar (Drew Barrymore) og hendes kæreste Holden (Edward Norton), der er det primære omdrejningspunkt.
Filmen begynder, hvor den smaskforelskede Holden, som er ansat i Bobs (Alan Alda) advokatfirma, har tænkt sig at fri til Skylar. Desværre kaster Skylar til sin mors fødselsdag sin kærlighed på vaneforbryderen Charles Ferry, et af morens velgørenhedsprojekter, fordi han er mere spændende og knap så forudsigelig.
Med til familien hører bedstefar, hans bayerske vagthund - husholdersken Frieda - og DJ's biologiske far, forfatteren Joe (Woody Allen), som bor i Paris, og hvis kvaler med kærligheden vi også følger. Ifølge DJ er han aldrig helt kommet sig over bruddet med hendes mor, og hans mange, perifere forhold til ikke helt almindelige kvinder tyder da også på, at han i bund og grund har svært ved at involvere sig igen.
En ren komedie
Filmen ender i Pais juleaften, og selvom vore hovedpersoner har været gennem meget, forlader man alligevel biografen med en følelse af, at verden stadig er det samme, trygge sted, som da man gik ind, og at jorden stadig er rund og roterer om solen. Det er ikke de store sten, der vendes i Alle siger I Love You, men som i de bedste af Hollywoods klassiske musicals så er humoren og fornøjeligheden i højsædet.
Og selvom Woody Allen ikke kan lade være med at pirke lidt til det priviligerede miljø, han skildrer, så lægger filmen sig op ad de rent komiske af Woody Allens film som Bullets over Broadway og Manhattan mordmysteriet end hans fremragende sædeskildringer, fx Små og store synder, Hannah og hendes søstre og Mænd og koner. Og det uden, at han giver køb på sin sædvanligvis skarpe og morsomme dialog.
De to vigtigste elementer ved en musical er sangen og dansen, og det leverer Alle siger I Love You tilfulde.
Sammen med koreografen Graciela Daniele har Woody Allen iscenesat enkelte sang- og dannsenumre således, at når hovedpersonerne synger, så bakkes de op af et kor af sangere og dansere, som giver scenerne den show-effekt, som vi venter os af en ægte musical. Og derfor betyder det mindre, at ikke alle skuespillerne er lige gode til skønsang.
Når Allen selv synger "I'm through with Love", så er det ikke med en stor og prægtig stemme, men i stedet som en skuffet mand, der træt af kærlighedens vildveje og sidder for sig selv og lider.
Og når Holden erklærer Skylar sin kærlighed, kan man ikke påstå, at hans sang er smuk, men den er velment og inderlig, hvilket giver den en oprigtighed, som også går gennem filmens øvrige sange. Woody Allen forsøger ikke at gøre grin med sine hovedpersoner, trods det oplagt komiske i mange af scenerne.
Alan Aldas lille kærligheds-hyldest til Goldie Hawn på hendes fødselsdag, "Looking at You", viser, hvorledes man let og elegant kan inkorporere sang i filmens handling, så det forekommer naturligt. Og så har Alda en evne til, på trods af at han mere taler end synger, at se ud som om, han er født bag et klaver og vokset op som værtshusmusiker og
-sanger.
Stemmepragt har derimod Goldie Hawn, og i sin rolle som Steffi beviser hun endnu en gang, at hendes dage som hysterisk og skrigende gås er ovre.
Hun er modnet til en god 'rigtig' skuespiller - en stor komedienne på linie med to af Woody Allens andre leading ladies, Dianne Wiest og Diane Keaton.
I modsætning til Woody Allens tidligere film er Alle siger I Love You en emsemble-film, hvor adskillige skuespillere får mulighed for at gøre sig gældende, og over hele linien diskes der op med velsmurt spil og komisk formåen. Især er den unge Edward Norton i sin kun tredie filmrolle - efter Primal Fear og Folket mod Larry Flynt - værd at lægge mærke til. Hans tre roller, forskellige som de er, tyder på, at han har et meget vidtspændende talent.
En fryd for øjet
Også visuelt er filmen en fryd at skue. Den fremragende fotograf Carlo DiPalma, som tidligere har arbejdet sammen med the woodster, leverer mange flotte billeder af New York, Venedig og Paris. Og Woody Allens sædvanlige teknik med lange takes, som enten følger skuespillerne rundt, mens de taler, eller som lader kameraet ubevægeligt, mens personerne går ind og ud af billedet, giver filmen sin egen unikke billedside.
En af de afsluttende scener, hvor Woody Allen og Goldie Hawn danser i månens skær ved bredden af Seinen, er et eksempel på, hvordan man kan koreografere og spille, så det både resulterer i mild komik, dejlig romantik og fortryllende billeder.
Smukt og skønt
Woody Allen har i forbindelse med premieren på Alle siger I Love You udtalt, at han kun lavede filmen som et eksperiment - han ville afprøve musical-genren. At der så er kommet så helstøbt og fortryllende en film ud af det må tillægges, at Allen er så musisk en instruktør, at filmen bare er en natulig forlængelse af hans hidtidige univers.
Jeg er en stor beundrer af Woody Allen, og jeg genser ofte hans vidunderlige fortællinger - men at en musical skulle vise sig at være dén, som jeg er kommet til at holde mest af, er forbavsende. Jeg kan kun sige, at filmens elementer supplerer og fuldender hinanden på en sjældent idérig og enestående måde.

*Alle siger I Love you. Instruktion & manuskript: Woody Allen. Amerikansk (Dagmar, Scala og Palladium i Kbh. og 36 biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu