Læsetid: 4 min.

WTO: Globaliseringen er ikke hovedsynderen

16. september 1997

Økonom i verdens handelsorganisation, WTO mener, at FN-rapport er alt for pessimistisk. Formand for Mellemfolkelig Samvirke frygter politisk tilbageslag og vil give globaliseringen et menneskeligt ansigt

"Folk er for dårligt oplyste om globaliseringens konsekvenser. Selvfølgelig kan de være ulykkelige over udviklingen, men det frustrerende ved al den demagogi og populistiske bøger om emnet er, at man ikke har skyggen af bevis for tesen om, at globalisering skaber arbejdsløshed og er budbringer for øget ulighed." Sådan siger chefen for Verdenshandelsorganisationen WTO's økonomiske forskningsafdeling, Patrick Low til Information.
Han har svært ved at skjule sin irritation over, at FN's handels- og udviklingsorganisation, UNCTAD, i en ny rapport om verdensøkonomien tegner et pessimistisk billede af fremtiden og hævder, at der er risiko for et politisk tilbageslag imod netop WTO's handelsliberaliseringer.
Formanden for Mellemfolkelig Samvirke og økonom ved Københavns Universitet, Christian Friis Bach hilser derimod UNCTAD-rapporten velkommen.
Den er et godt udtryk for en social samvittighed, og den "viser, at polariseringen øges. Midtergruppen er ved at forsvinde i de enkelte lande og i verden som helhed. Selv om UNCTAD's politiske anbefalinger er lidt tynde, så viser rapporten med al tydelighed, at globaliseringen må have et menneskeligt ansigt," siger Friis Bach i en kommentar til Information.
Tilbageslag
Patrich Low erkender, at vi er vidner til voksende indkomstuligheder og øget social marginalisering. I USA hænger den voksede ulighed sammen med lave lønninger til ufaglært arbejdskraft, og i Europa er den høje arbejdsløshed årsag til voksende uligheder, påpeger han.
Men billedet er ikke entydigt, og han henviser til en anden FN-rapport, den seneste 'Human Development' Rapport for 1997: "Den er opmuntrende, fordi den viser, at der er gjort mere for at udrydde fattigdommen i de sidste 50 år end i de sidste 500 år," siger Low, uden dog også at citere rapportens ord om, at der er 1,3 milliarder mennesker, der lever i dyb fattigdom, og at "disse skamfulde uligheder" er "en skandale" og "repræsenterer en fejlslagen national og international politik".
Globaliseringen er for WTO-direktøren snarere en kilde til mere økonomisk vækst, og dermed til afhjælpning af fattigdom i verden.
Direkte adspurgt om hovedårsagen til de sociale uligheder, så vil han helst pege på skyggesiden ved den teknologiske udvikling.
"Seriøse økonomiske studier viser, at det måske kun er 10-20 procent af den voksende indkomstspredning i de industrialiserede lande, der kan henføres til øget handel med lavtlønslandende. Resten skyldes det teknologiske fremskridt og forandringer, der øger efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft og mindsker efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft," siger Patrick Low.
Han erkender dog, at globaliseringen skaber hurtigere overførsel af nye teknologier, og dermed erkender han indirekte, hvad også Christian Friis Bach er opmærksom på: At globaliseringen ved at fremskynde den teknologiske udvikling også kan bidrage til at øge skellet mellem højtuddannede symbolanalytikere og ufaglærte arbejdere.
Burde punke nogle lande
Udviklingslandene - og selv de fattigste udviklingslande i Afrika - vil ifølge Patrick Low kunne opnå en stor velstandsgevinst på de økonomiske liberaliseringer, hvis blot de fører en stabil national økonomisk politik, får bugt med korruptionen og har en rimelig social fordeling af de økonomiske gevinster.
Christian Friis Bach mener, at UNCTAD-rapporten burde "punke nogle af udviklingslandene, som eksempelvis Nigeria, for at føre en uansvarlig politik", men roser samtidig, at rapporten har øje for, at de nationale politiske institutioner fortsat kan gøre en forskel i en stadig mere globaliseret økonomi.
"Der er lande som Sydkorea, Taiwan, Danmark og Canada, der fører bevidste politikker imod den sociale polarisering, og andre lande lader polariseringen slå igennem. Globaliseringen er ikke noget, der uundgåeligt river vores velfærdssamfund i stykker og marginaliserer u-landene. Hvis man fører den rigtige politik, så kan man få noget positivt ud af globaliseringen," siger han.
- Siger du, at globaliseringen ikke kan bruges som syndebuk for de voksende sociale uligheder, og at det er op til de enkelte lande at føre en anden fordelingspolitik?
"Ja, lige præcis. Men man må også have en international dimension. I EU har man strukturfonde, og man må også have en global socialpolitik og nogle strukturfonde, der kan fordele de gevinster, som globaliseringen vitterlig giver samlet set. Hvis man ikke gør det, så er der nogle lande og befolkningsgrupper, som taber," siger Friis Bach, der i enighed med Patrich Low også peger på, at den rige del af verden kan tage et vigtigt skridt ved for eksempel at fjerne told- og handelsbarrierer for import af fødevarer, tekstiler og tøj.

Nej til kamikazekurs
De to økonomer er enige om, at ikke alle lande umiddelbart kan klare en hurtig handelsliberalisering:
"Skynder man sig at liberalisere økonomien, mens alle andre politiske instrumenter er forkerte, vil næppe være en særlig god ide," indrømmer Patrick Low.
UNCTAD-rapporten viser netop, at landene skal blive bedre til at styre liberaliseringen af økonomien, understreger Christian Friis Bach: "Nyere handelsteori viser, at de små og svage økonomier skal have noget beskyttelsestold i starten, lave nogle investeringsregler for at fremme de sektorer, hvor man er god, og der skal investeres meget i uddannelse. Man skal være selektiv, i stedet for bare at kaste sig ud i en kamikaze-liberalisering."
Han er enig med FN-økonomerne i, at en ukritisk liberaliseringsstrategi og de voksende sociale uligheder kan fremkalde et politisk tilbageslag.
"Der kan komme gammeldags protektionisme, og man risikerer ikke, at vi ikke får de nødvendige internationale regler. Tingene vil gå i stå. Kig bare på, hvordan de reagerer lige nu i Asien, hvor økonomierne er løbet ind i store valuta- og betalingsbalanceproblemer. De kan komme til at lukke deres markeder igen," siger Christian Friis Bach.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu