Læsetid: 4 min.

35 timers arbejdsuge på vej

17. oktober 1997

Store danske arbejdspladser rejser nu kravet om 35 timers arbejdsuge

Nedsat arbejdstid skal topprioriteres i næste års overenskomstforhandlinger, mener de store arbejdspladsklubber inden for industrien.
Derfor har en gruppe fællestillidsmænd fra Lindøværftet, Dansk Eternit, Aalborg Portland og SAS Flyarbejdere iværksat en omfattende underskriftindsamling for sagen.
I Frankrig er formanden for for arbejdsgiverorganisationen lige trådt tilbage i protest mod, at Jospins regering vil gennemføre en lov, der nedsætter den ugentlige arbejdstid fra 39 til 35 timer.
I Italien raser arbejdsgiverne over, at nedsættelse af den ugentlige arbejdstid er en hjørnesten i finanslovsforliget mellem Prodis regering og Kommunistpartet.
Og nu er turen så kommet til Danmark.

Kræver mere fritid
Fællesklubben på Lindøværftet gennemførte for trekvart år siden en undersøgelse, hvor medlemmerne blev spurgt om, hvad de ønskede, at forhandlerne skulle prioritere højest i de kommende overenskomstforhandlinger.
Nedsat arbejdstid toppede ønskelisten.
"Resultatet var klart nok. Medlemmerne vil gerne have noget mere frihed. Nogle vil så gerne have længere ferie, mens andre foretrækker en kortere arbejdsuge", siger værftets fællestillidsmand Ove Thomsen.
Mogens Pedersen, fællestillidsmand for SAS Flyarbejderne, er sikker på, at tilsvarende undersøgelser på andre arbejdspladser vil give samme resultat:
"Sidste gang arbejdstiden blev nedsat - til 37 timer på daghold - var i forbindelse med overenskomsten i 1987.
Nedsat arbejstid er det vigtigste krav i almindelighed, men i særdeleshed for skifteholdsarbejdere. Det er almindeligt kendt, at skiftehold er usundt, at det bliver mere og mere udbredt, og at skifteholdsarbejderne allerede nu arbejder superfleksibelt for at holde driften i gang døgnet rundt, året rundt. Af hensyn til folks helbred er det derfor på høje tid at sætte arbejdstiden ned", siger han.
Kalmar Christensen, som er fællestillidsmand på cementfabrikken Aalborg Portland, mener også at skifteholdsarbejdernes vilkår skal sættes i centrum:
"Tidligere blev holddriften aftalt i en selvstændig overenskomst - og rent ud sagt klaret med venstre hånd, når industriens overenskomst var kommet på plads. Men nu er holddriften kommet med ind i forhandlingerne om industriens overenskomst."
"Samtidigt er afstemningsreglerne blevet ændret, så halvdelen af de afgivne stemmer kan forkaste et forslag. Tidligere var det halvdelen af alle stemmeberettigede. Begge dele giver os bedre muligheder for at lægge et pres på forhandlerne, så de ikke glemmer kravet om nedsat arbejdstid", siger Kalmar Christensen.

I pose og sæk
Hvordan arbejdstiden sættes ned, er mindre vigtigt, mener tillidsmændene:
"Nogle vil have kortere arbejdsdag, andre kortere arbejdsmåned og atter andre vil have længere ferie. Det afgørende er, at den samlede arbejdstid bliver mindre. Smag og behag er forskellig. Og der er jo ikke andet at sige til det, end at det må aftales ude på den enkelte arbejdsplads," siger Mogens Pedersen.
Fællestillidsmændene er enige om, at arbejdstiden skal sættes ned med fuld lønkompensation:
"For egen regning vil jeg da gerne tilføje, at jeg finder det meget vigtigt, at få hævet mindstelønnen i overenskomsten. Vi prioriterer ikke noget væk. I løbet af næste overenskomstperiode skal arbejdstiden sættes ned med fuld lønkompensation. Men det betyder ikke, at vi fraskriver os retten til at føre lønforhandlinger på de enkelte arbejdspladser," siger Mogens Pedersen.
Kalmar Christensen mener ikke at tillidsmændene kræver både i pose og sæk:
"I store træk er det jo sådan, at nedsat arbejdstid betyder, at folk skal arbejde hurtigere. Det viser al erfaring. Og så skal man også have samme løn for arbejdet."
Af samme årsag tror Kalmar Christensen ikke, at arbejdstidsnedsættelsen vil skabe flere arbejdspladser.
Netop risikoen for, at tempoet bliver skruet op, får Ole Donbæk, faglig sekretær i SID's Kastrupafdeling til at fremhæve fordelene ved længere ferie:
"Hvis arbejdstiden forkortes, fordi ferien forlænges med en uge, så bliver arbejdsgiverne nødt til at tage ekstra folk ind. Så bliver det nemmere at undgå, at folk skal løbe hurtigere for at nå det samme på kortere tid," siger han.

Hvem skal bestemme
Underskriftindsamlingen får også folk til at diskutere deres arbejdsforhold, eksempelvis kravet om, at alt overarbejde skal afspadseres, fremhæver Ole Donbæk:
"Nogle af de lavtlønnede vil selvfølgelig gerne tjene de ekstra penge på overarbejde. Især de helt unge har svært ved at acceptere, at de ikke selv må bestemme deres arbejdstid. Sådan en indsamling er en god lejlighed til at sige til dem: Kære ven, er du ikke klar over, at du er kommet ind på denne her arbejdsplads fordi dine kolleger nøjes med at arbejde 37 timer og afspadserer overarbejde?"
Dagholdsarbejdere er heller ikke udelt begejstrede for kampagnen, fortæller Kalmar Christensen:
"Blandt mine kolleger på daghold er der da nogle, der siger: 'I lægger op til, at en for stor del af lønpuljen bliver brugt på at forbedre skifteholdsarbejdernes vilkår'. Men sådan er det jo. Man kan ikke få alle krav gennemført på en gang," siger han.
Ole Donbæk sidder som edderkoppen i midten af spindet og holder styr på, hvor mange underskrifter, der bliver samlet ind. Onsdag eftermiddag var tallet nået op på 4.485.
- Det er en dråbe i Metal, SiD og KAD's medlemshav?
"Ja, men indsamlingen slutter heller ikke før den 3. november. Vi kan også se, at der kommer rigtigt mange underskrifter ind fra de arbejdspladser, som har diskuteret spørgsmålet."
Fællesklubberne på Lindøværftet, Dansk Eternit, Aalborg Portland og Flyarbejdernes Klub SAS har indkaldt til en konference om mindre arbejdstid, skiftehold og overenskomsten i industrien 1998 den 12. november i København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her