Læsetid: 3 min.

48 thailandske ministre siger op

22. oktober 1997

48 ministre indgiver afskedsbegæring, og demonstranter kræver ministerpræsidentens afgang på grund af den økonomiske krise

Thailands økonomiske og politiske krise blev i går yderligere tilspidset, da samtlige 48 ministre afleverede deres afskedsbegæring til ministerpræsident Chavalit Yongchaiyudh.
Samtidig fortsatte demonstrationerne uden for regeringsbygningen i Bangkok, hvor over 1.000 demonstranter for anden dag i træk krævede Chavalits afgang.
Presset blev dermed øget på den thailandske leder, der beskyldes for ikke at gøre noget alvorligt ved Thailands økonomiske krise.
Chavalit kritiseres bl.a. for ikke at leve op til de krav, som Den Internationale Valutafond (IMF) har knyttet til sin økonomiske hjælpepakke til Thailand.
Regeringen vedtog dog i går en række reformer, der skal forsøge at rette op på Thailands skandaleramte finanssektor. Reformerne åbner bl.a. for, at kreditorerne nu kan gøre krav på deres tilgodehavender i de 58 finansselskaber, der har været lukket, siden den økonomiske krise ramte Thailand i begyndelsen af juli.
Reformpakken, der er stykket sammen med hjælp fra Verdensbanken og IMF, har ligget stille siden sidste uge på grund af intern uro i regeringen.

Finansminister går
I weekenden meddelte finansminister Thanong Bidaya, at han ikke ønskede at fortsætte i regeringen. Thanongs beslutning kom efter, at Chavalit fredag blandede sig i en krisepakke fra finansministeren, der bl.a. ville hæve afgiften på benzin.
Benzinafgiften blev mødt med protester i det bilglade Thailand, hvor benzin kun koster tre kroner literen - mindre end en flaske mineralvand. Men den fik også almindelig anerkendelse, fordi den blev anset som et nødvendigt skridt i det kriseramte Thailand, hvor olieimporten vejer tungt på budgettet.
Desuden kræver IMF, at Thailand fremover skal præstere et budgetoverskud på mindst en procent af bruttonationalproduktet, hvis IMF skal hjælpe landet.
Men Chavalit valgte at høre mest på protesterne og slettede benzinafgiften fra krisepakken, hvorefter finansminister Thanong meddelte, at han ikke ønsker at fortsætte, når Chavalit som ventet omdanner regeringen i løbet af denne uge.
I går kom så afskedsbegæringerne fra de øvrige ministre, der ifølge nyhedsbureauet Reuter ønsker at lægge pres på Chavalit for hurtigst muligt at få dannet en ny regering. Ifølge Reuter mødtes Chavalit og lederen af regeringens næststørste parti Chart Pattana, Chatichai Choonhavan, i går for at planlægge regeringsomdannelsen.

Helt uegnet
Men ifølge kritikerne er en regeringsomdannelse ikke nok. Sammen med demonstranterne i Bangkoks gader kræver de Chavalits afgang.
Chefredaktøren for Bangkok Post skriver i en kommentar i avisen, at "ingen ønsker Chavalit som ministerpræsident. Han kan ikke lede landet."
"Hvad har vi som folk og nation gjort for at gøre os fortjent til sådanne ukvalificerede og uansvarlige ledere? I årtier har vi kæmpet for en bedre politisk ledelse og et mere retfærdigt samfund... Men hvert skridt fremad synes at blive fulgt af to skridt tilbage," skriver Pichai Chuensuksawadi i en vred kommentar til Chavalits beslutning om at ændre på krisepakken.
Samtidig skriver Bangkok Post, at Thailands magtfulde militær har krævet Chavalits afgang. Hæren, der har tradition for at blande sig i politik og tidligere har gennemført 17 kup eller kupforsøg, afviste dog i går, at den havde krævet ministerpræsidentens afgang. Hærchefen general Chetta Thanajaro sagde til Reuter, at militæret ikke har i sinde at blande sig i politik eller afsætte Chavalit ved et kup.

Krisen breder sig
Den politiske uro har i de sidste dage ført til yderligere fald i den thailandske valuta, baht'en, der indtil nu er faldet med 40 procent i forhold til den amerikanske dollar.
Samtidig er flere lande i området blevet revet med i dønningerne fra krisen. Sydøstasiatiske lande som Malaysia og Indonesien har i flere uger været ramt af den finansielle uro, og den indonesiske regering måtte for nylig bede IMF om hjælp til at klare krisen.
Men nu ser det også ud til, at østasiatiske sværvægtere som Hong Kong, Taiwan og Sydkorea er blevet ramt.
Hang Seng aktie-indekset i Hong Kong faldt mandag med 4,5 procent og yderligere 4,38 procent i går, hvilket bringer indekset ned på det laveste niveau siden april. Hong Kong-dollaren er én af de sidste valutaer i Østasien, der fortsat er bundet til amerikanske dollar, og det er tilsyneladende usikkerhed om det kan holde kombineret med en rentestigning, der har ført til aktiefaldet i Hong Kong.
Taiwan, der er økonomisk afhængig af det sydøstasiatiske marked, måtte i sidste uge opgive forsvaret af sin valuta efter at have brugt fem milliarder dollar på projektet.
Derefter er valutaen faldet til det laveste niveau i ti år, mens aktiemarkedet fulgte efter med et fald mandag. I går steg aktierne dog igen, men flere analytikere frygter, at den krise, der startede i Thailand, nu for alvor er ved at brede sig til resten af Østasien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu