Læsetid: 1 min.

Abu-Jamals søn slæbt i retten

18. oktober 1997

Jamal Hart, der er søn af den dødsdømte sorte journalist Mumia Abu-Jamal slæbes i retten i Philadelphia, USA, tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse

Et justitsmord er undervejs i Philadelphia, hvis man skal tro forsvareren for Jamal Hart, der er søn af den dødsdømte sorte journalist Mumia Abu-Jamal.
Mumia er dømt for mordet på en politibetjent i 1981, og hans dødsdom har tiltrukket opmærksomhed fra hele verden, fordi fremtrædende personer og menneskerettighedsorganisationer mener, at hans retssag var uretfærdig og dommeren partisk.

Bar våben
Onsdag stod sønnen Jamal Hart så anklaget for ulovligt at have båret våben. Sagen er særlig alvorlig, fordi Hart er tidligere straffet.
Men hans forsvarer Elizabeth K. Ainslie sagde i retten, at Hart kun stod anklaget, fordi hans far er dømt for politimord. Hun sagde åbent, at hun mener, at byens politi er i gang med at justitsmyrde sønnen.
"Mumia Abu-Jamal kommer ikke tilstede i retten, men hans bestræbelser på at få en ny retssag vil være i centrum af denne sag, siger hun til avisen Philadelphia Inquirer.
Jamal Hart har rejst over det meste af verden for at skaffe sympati for sin far, men om morgenen den 11. oktober sidste år kørte han rundt i Philadelphia. Politiet standsede ham for at køre over for fuldt stop.
Statsanklager Kathy L. Echternach afviste påstanden om justitsmord:
"Jamal Hart kørte rundt i det nordlige Philadelphia med en ladt kaliber .357 magnum. På det tidpunkt var han tidligere straffet og kunne således ikke lovligt bære våben."
Retssagen fortsætter i den kommende uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu