Læsetid: 4 min.

Om ældre mænd og unge kvinder

6. oktober 1997

Hvis en kvinde vil have drengebørn, skal hun finde sig en ældre mand. Vil hun have piger, skal hun finde en yngre, siger britiske forskere

Det er nu forbudt at få børn, hvis man er kvinde og over 45 år. I hvert fald med hjælp fra fertilitetslægerne.
Det siger den lov om kunstig befrugtning m.m., som netop er trådt i kraft herhjemme. Kvinder over 45 år får uhyre sjældent børn efter naturmetoden, hvorimod det er almindeligt forekommende, at mænd over 45 bliver fædre. En praksis, der næppe vil blive påvirket af den nye lov.
Set fra hankønnets side kan det være en fin ting at avle børn i så høj en alder. I alt fald hvis moderen er en noget yngre kvinde. Og hvis man som far måtte have den holdning, at det er godt at få en søn. For med en yngre kvinde skulle der være gode chancer for, at afkommet også bliver af hankøn. Det siger videnskaben selv.
I det seneste nummer af tidsskriftet Nature offentliggør biologerne John T. Manning, R.H. Anderton og M. Shutt, University of Liverpool, en statistisk undersøgelse, som dokumenterer, at jo ældre manden er i forhold til kvinden - formentlig indtil en vis grænse, hvor han helt mister evnen - desto større er chancen for, at parret får et drengebarn. Hvis kvinden omvendt vælger en mand, der er yngre end hun selv, så er chancen for at få en pige størst.

Alder eller status?
John T. Manning og hans kolleger har undersøgt den statistiske sammenhæng mellem aldersforskellen i en række ægteskaber og hyppigheden af drengebørn i forhold til pigebørn i den samme gruppe ægteskaber.
Forskerne observerer, at den gennemsnitlige aldersforskel mellem mand og hustru i England og Wales for perioden 1911-1952 er ca. 2,5 år. I årene omkring slutningen af både Første og Anden Verdenskrig blev der imidlertid indgået særlig mange ægteskaber, hvor manden var væsentlig ældre end kvinden.
Måske fordi de mere jævnaldrende mænd var i underskud - ved fronten eller faldne som ofre. Eller, anfører forskerne, måske fordi kvinder i sådanne usikre perioder søgte sig mod ældre, velstituerede mænd.
Statistikken viser samtidig, at der i de samme perioder og grupper blev født et overskud af drengebørn. I den del af parrene, hvor manden var 5-15 år ældre end kvinden, blev der således blandt de førstefødte født i alt 37 sønner, men kun 20 døtre. I den gruppe, hvor manden var 1-9 år yngre end kvinden, blev der til gengæld kun født 14 sønner og hele 29 døtre.

Ingen forklaring
Forskerne har ikke nogen biologisk forklaring på forholdet, men de mener tilsyneladende ikke, at det er mandens alder i sig selv, men derimod mandens alder i forhold til kvindens - altså selve samspillet mellem parterne - der påvirker børnenes kønsratio.
"Kvinden kan måske have en indflydelse på bevægeligheden af enten X- eller Y-kromosombærende sædceller. Eller hendes livmoder kan reagere forskelligt på hanlige og hunlige fosteranlæg og dermed giver en højere abortrate for det ene eller det andet køn," noterer John Manning og hans kolleger, uden dermed at give nogen egentlig forklaring.
Tidligere undersøgelser har vist, skriver tidsskriftet New Scientist, at mænd, der optræder i Who's Who (Den Blå Bog) i Storbritannien, Tyskland og USA, får flere drengebørn end andre mænd.
Om disse mænd har særlig tilbøjelighed til at have yngre koner, eller om det i virkeligheden slet ikke er aldersforskellen, men derimod selve den - ofte med alderen følgende - forhøjede økonomiske og sociale status, der er den afgørende faktor, er et åbent spørgsmål.
Den sidste hypotese støttes tilsyneladende af, at amerikanske præsidenter har vist sig at have fået 50 procent flere sønner end døtre...

Længe leve mødrene
Hvad enten man tillægger drengebørn særlig status eller ej, så kunne noget umiddelbart tyde på, at kvinder ikke så meget burde gå efter at sikre sig en ældre mand at avle børn med, men derimod gå efter selv at føde børn i en høj alder.
Måske ikke, hvis man ser sagen fra barnets synsvinkel, men nok hvis kvinden ser den fra sin egen.
Undersøgelser foretaget af dr. Thomas Perls og hans kolleger ved Harvard Medical School viser nemlig, at kvinder, der bliver ved at føde børn efter de 40, lever længere end kvinder, der får deres sidste barn, før de fylder 40.
Resultaterne narrer imidlertid.
I virkeligheden er sammenhængen givetvis den omvendte, siger Thomas Perls, hvis undersøgelser bl.a. omtales i ugemagasinet The Economist. Sammenhængen er den, at kvinder, der har anlæg for et langt liv, også har anlæg for at nå klimakteriet og ægløsningens ophør sent i livet.
De er altså ofte i stand til at få børn senere i livet end kvinder, der er disponeret for kortere levealder, og derfor får de også flere, senere børn.
Denne sammenhæng mellem klimakterie og levetid giver god evolutionær mening i og med at en kvinde, der har helbred til et langt liv, vil kunne tage vare på børn, som hun føder i en høj alder. Hvorimod det er uhensigtsmæssigt - for børnene - hvis en kvinde, der kun har livskraft til at blive f.eks. 60 år, føder børn til op i fyrrerne.
Nu vi er ved det: Enhver kender den lille forskel mellem mand og kvinde. Men hvor mange har egentlig tænkt over det biologisk besynderligere ved den store forskel mellem de to køn: Hvor manden hele sit frugtbare liv producerer nye sædceller, så starter kvinden med et lager af æg, som skrumper livet igennem. Ved fødslen er anlægget for omkring én million æg allerede på plads, men når pigen når puberteten, er tre fjerdedele af dem gået tabt.
Resten af livet forfalder æggene - kun et forsvindende mindretal afgives direkte ved ægløsningen - og fra omkring det 38. år går det stærkt. Når lagerbeholdningen er nede på en kritisk grænse omkring 1.000 æg, stopper ægløsningen og evnen til at få børn. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her