Læsetid: 4 min.

Algerisk lokalvalg i massakrernes skygge

24. oktober 1997

Et demoraliseret Algeriet gik i går til lokalvalg, mens de første udenlandske journalister besøger gerningsstederne for de seneste hårrejsende massakrer

Øjenvidner skildrer nu, hvad man har forsøgt ikke at forestille sig.
"De skar mig i halsen, og jeg kunne mærke kniven, men forsøgte at værge for mig. Så snittede manden min arm. Min kone var så tapper. Hun prøvede at hjælpe, hun satte sig op imod dem for at redde mig. Så trak de hende hen til døren, hvor jeg lå, og skar halsen over på hende lige foran mig. De dræbte også min femårige søn og smed ham ud fra balkonen."
Vidnet er en mand ved navn Ali, som den britiske avis The Independents korrespondent Robert Fisk har mødt i landsbyen Sidi Rais syd for hovedstaden Algier.
Det var her helvede brød løs den 29. august i år, da omkring 100 ekstremistiske islamister, mange af dem iklædt lange afghanske kjortler og hatte, trængte ind i landsbyen og ifølge de overlevende dræbte 349 mennesker i løbet af tre timer, mens de råbte: "I dør og kommer i helvede. Vi dræber og kommer i himlen". Massakren er den hidtil værste i Algeriets fem år lange borgerkrig.

Uhørte skrig om hjælp
Det er første gang, udenlandske medier har fået adgang til gerningsstedet, og vidneberetningerne til blandt andre nyhedsbureauet Reuter, The Guardian og Liberation rejser det samme spørgsmål: hvorfor greb de algeriske sikkerhedsstyrker ikke ind, når de befandt sig under en kilometer fra landsbyen og ikke kunne undgå at høre indbyggernes skrig om hjælp?
Spørgsmålet hænger ubesvaret som en trussel i luften, mens 16 millioner vælgere i går gik til lokalvalg. De ved ikke længere, hvad de skal tro på, og iagttagere frygter, at mange ville blive hjemme.
For Algeriets præsident Liamine Zeroual er gårsdagens valg lig med fuldbyrdelsen af den demokratiseringsproces, han har gennemført over de seneste år som et våben mod volden. Hans strategi går ud på langsomt at genopbygge landets institutioner og samtidig indlemme den moderate opposition i det politiske liv og i regeringen for på den måde at isolere de voldelige ekstremister.

Pessimistiske vælgere
Men meget tyder på, at landets indbyggere er ved at miste tilliden til denne strategi. Da Zeroual i 1995 blev valgt til præsident med stort flertal, mødte 75 procent af vælgerne op for at stemme. Da det første flerparti-parlamentsvalg blev afholdt i juni i år, var stemmeprocenten faldet til 60 procent. Og iagttagere frygter, den får endnu et dyk nedad ved valget i går.
"Det er afgørende, hvor mange der stemmer. Hvis stemmeprocenten bliver høj, er det ensbetydende med tillid til Zerouals genopbygningsproces og landets forfatning. Det vil absolut være det mest positive udfald for stabiliteten i landet. Er stemmeprocenten lav, ser det ikke godt ud for Algeriets fremtid," siger Ulla Holm fra Center for Freds- og Konfliktforskning i København.
Reuter har opsamlet kommentarer fra pessimistiske vælgere.
"Tidligere var der håb om, at valgene kunne standse volden, men for hvert valg er volden fortsat og ovenikøbet blevet værre," siger en 27-årig mand, der præsenterer sig som Mohammad.
Det forbudte parti Den Islamiske Frelserfront (FIS) har fra sit eksil i Europa opfordret algerierne til at boykotte valget. Ved det sidste kommunalvalg i 1990 fik FIS en overvældende sejr og gentog et år efter sin succes ved et parlamentsvalg.
Men inden anden runde af valget greb militæret ind for at forhindre FIS i at gennemføre sine planer om en islamisk stat. Militæret satte sig tungt på magten, forbød FIS som parti, og det var dette kup, der blev starten på foreløbig fem års blodig kamp mellem islamister og militærstyre.

Uheldig boykot
Ulla Holm finder FIS's opfordring til boykot uheldig.
"FIS er ude på at få den rolle, partiet ikke har længere. Siden partiet blev forbudt, har præsident Zeroual lavet politiske kompromiser med den øvrige opposition, og den strategi har kørt FIS ud på et sidespor, som det nu forsøger at finde tilbage fra. Men en boykot er ikke gavnlig for landet," siger Ulla Holm.
Zeroual har til gengæld for sin kompromissøgende linje krævet, at oppositionspartierne dropper den religiøse platform. Det krav har oppositionen tilsyneladende købt. I hvert fald har det islamistiske oppositionsparti Hamas skiftet navn til Bevægelsen for et Fredeligt Samfund (MPS), og det sidder i dag med i Zerouals regering.
Men demokratiseringen er en sølle trøst for de overlevende i Sidi Rais og andre terrorramte landsbyer. Den har nemlig kun gjort Guds Galninge, de ekstremistiske oprørere i de Væbnede Islamiske Grupper (GIA) endnu mere gale. Disse yderligtgående kræfter i det algeriske samfund ser Zerouals kompromiser som deres værste fjende, og jo flere kompromiser, politikerne indgår, desto flere barnehalse føler de sig foranlediget til at skære over. Og selv om Ali og de af hans familiemedlemmer, der overlevede den 29. august, undrer sig over, hvordan terroristerne kan tro på, at de kommer i himlen ved at dræbe hans kone og børn, så er det dem en endnu større gåde, hvorfor statens sikkerhedsstyrker ikke gjorde noget for at beskytte de værgeløse familier.

Uhellig alliance
Spørgsmålet har naturligvis givet anledning til megen spekulation, og udlandet har reageret med et stigende krav om at få et svar fra myndighederne.
I svarets fravær er der i stedet opstået teorier. En går ud på, at det algeriske militærstyre er delt i høge og duer. Duerne støtter Zerouals moderate linje, der omfatter dialog med de moderate oprørere. Høgene derimod afviser enhver form for dialog og går ind for en militær bekæmpelse af terrorismen.
I denne magtkamp er der, siger nogle, opstået en uhellig alliance mellem høgene i regeringen og terroristerne i GIA. Disse har en fælles interesse i at sabotere Zerouals politik. For så længe massakrerne fortsætter, er det svært for Zeroual at fastholde sine argumenter om, at kun kompromiser kan standse volden.
Omkring 37 partier deltog i gårsdagens valg til 1.500 byråd og 48 provinsråd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her