Læsetid: 3 min.

Asylstramninger giver ikke færre flygtninge

25. oktober 1997

Danmark må finde en anden måde at beskytte de såkaldte de facto-flygtninge på, hvis retskravet på deres status ophæves, mener asyljurister

En afskaffelse af udlændingelovens retskrav på de facto-flygtningestatus vil ikke betyde, at Danmark skal yde beskyttelse til væsentligt færre forfulgte, end vi gør i dag.
Det siger Kim Kjær, forsker ved Det Danske Center for Menneskerettigheder med speciale i asylret, til Information.
"En afskaffelse af de facto-flygtningestatus vil nødvendiggøre anvendelse af et andet opholdsgrundlag til forfulgte, som på grund af Danmarks andre internationale forpligtelser ikke kan sendes hjem," siger Kim Kjær og henviser til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til De Forenede Nationers Torturkonvention og til Røde Kors-konventionerne.
"Hovedparten af de personer, som i dag tildeles de facto-status, vil vi - om jeg så må sige - 'hænge på' under alle omstændigheder. Ikke på grund af Flygtningekonventionen, men på grund af andre konventionsmæssige forpligtelser," siger Kim Kjær.

Under pres
De facto-reglen er kommet under pres, efter at indenrigsminister Thorkild Simonsen først på ugen nævnte den som et af de steder, hvor udlændingeloven kunne strammes.
Politiken mente fredag at vide, at indenrigsministeren inden længe vil "fremlægge forslag om, at Danmark som udgangspunkt kun skal tage imod flygtninge, der præcist opfylder FN's flygtningekonventions kriterier for personlig, politisk forfølgelse".
Det fik ministeren til at rykke ud med en pressemeddelelse om, at han "ikke på nuværende tidspunkt" ser nogen grund til at "kommentere hverken pressens eller politiske partiers gætterier".
Heller ikke Marianne Jelved (R) ville fredag kommentere forlydenderne om en stramning af de facto-reglen.
"Vi har nogle problemer, som regeringen har i sinde at løse. Bl.a. lovgivningsmæssigt på integrationen. Og det arbejder vi med. Jeg tror rygterne opstår i medieverdenen, fordi journalisterne analyserer alle udtalelser, og forsøger at skabe deres egen historie. Men der er ikke nogen historie," insisterer Jelved.
Direkte dementeret bliver rygtet af den radikale Elsebeth Gerner Nielsen: "Det er den huleste historie, jeg har hørt i min tid på Christiansborg, og jeg har intet hørt om at der arbejdes med et de facto-flygtningeforslag".
I en pressemeddelelse fredag fra Det radikale Venstre hedder det bl.a. "Det er ikke antallet af flygtninge, der er afgørende. Det er manglen på integration."
Den danske udlændingelovs de facto-regel giver - efter en individuel vurdering - opholdstilladelse til flygtninge, der er forfulgt af grunde, der ligner dem, som er beskrevet i Genève-konventionen fra 1951.
Asylforskeren Kim Kjær bakkes op af advokat Niels Henrik Christensen. Sammen udgav de i 1995 den juridiske lærebog "Udlændingeret".
"Hvis man afskaffede de facto-begrebet, ville man være nødt til at opfinde det igen. Hvad med den iranske kvinde, der står til piskning efter at have tilbragt et år i varetægtsfængsel? Hvad skal vi gøre med hende?" spørger Niels Henrik Christensen og nævner en række andre eksempler på torturofre og andre flygtninge, som ikke lever op til Genève-konventionens definition på en flygtning, men som alligevel får beskyttelse efter den danske de facto-regel.
Helge Adam Møller (K), en af Folketingets mest markante modstandere af retskravet på de facto-flygtningestatus, afviser, at en afskaffelse ikke skulle reducere antallet af personer, som skal have beskyttelse i Danmark:
"Jeg er meget overbevist om, at i det øjeblik, vi afskaffer retskravet, vil Danmark ikke være så attraktivt. Adskillige menneskesmuglere vælger Danmark, fordi Danmark har retskrav på opholdstilladelse efter de facto-reglen. Hvis vi afskaffer det, vil der automatisk komme færre til Danmark," siger Helge Adam Møller.
Han er i øvrigt en af de politikere, der mest konkret vil give et bud på situationen efter en afskaffelse af de facto-retskravet.
Han forestiller sig et system, der ligner det tyske - kaldet Duldung - hvor personer, som ikke kan sendes tilbage til deres hjemlande, men som heller ikke kan få konventionsstatus, tolereres i landet.
"De, der ikke er konventionsflygtninge, men som alligevel fortjener beskyttelse, skal have mulighed for - efter en individuel vurdering - at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark," siger Helge Adam Møller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu