Albaniens afsatte præsident Sali Berisha har tillagt sig en ny, besynderlig rutine: han marcherer hver aften på Tiranas hovedstrøg i protest mod den nye regering
Siden skuddene fra et gevær rungede gennem det albanske parlament og sårede en oppositionspolitiker i midten af september, har landets afsatte præsident Sali Berisha tillagt sig en ny besynderlig daglig vane.
Hver aften klokken ca. 19.30 samler hjertelægen med det store brede smil en flok sympatisører på Tiranas centrale Skanderbeg-plads. Efter at have affyret en i omfang beskeden, men i indhold sviende bandbulle mod den socialistiske regering, Berishas ærkefjende, vinker han til tilhørerne, bevæger sig ned af trinene fra podiet, hvorfra de seneste års politiske omvæltninger er blevet indvarslet, og sætter sammen med en håndfuld livvagter kursen mod den anden ende af byens boulevardagtige hovedstrøg, der udgår fra pladsen. Når han kommer frem til enden, vender han om og går tilbage. Ind imellem råber han, at regeringen må gå af.
Vandringen afføder ingen særlige reaktioner, ikke engang politiet er der for at sikre, at en eller anden taber i pyramidespil ikke sender en flaske i nakken på den forhadte eks-præsident. Onde tunger vil vide, at Berishas daglige brøl på boulevarden er hans forsøg på ikke at forsvinde i glemslen, hvis den albanske anklagemyndighed skulle finde på - som der er rygter om - at retsforfølge ham for hans rolle i urolighederne i foråret.
Sådan går livet sin gang i Albanien, der kæmper for at komme sig oven på forårets uroligheder og sommerens valg, hvor de tidligere kommunister i Socialistpartiet vandt en overvældende sejr over Berishas demokrater og i dag står med den yderst vanskelige opgave at indlede landets lange vandring fra år nul mod europæisk standard. Bortset fra skudepisoden i parlamentet og enkelte andre eksplosioner og bandekrige rundt om i landet, går det efter omstændighederne fredeligt.
"Albanerne har tydeligvis brug for ro og stabilitet. De gider ikke slås mere, og lov og orden er vendt tilbage, ligesom varerne i butikkerne," siger danskeren Søren Tejnø, der er vicechef for FN's udviklingsprogram, UNDP, i Albanien.
Skud i parlamentet
Skuddene i parlamentet faldt, da to politikere kom op at skændes om momsforhøjelser. Azem Hajdari fra Sali Berishas Demokratiske Parti blev ramt, da socialisten Gafur Mazreku affyrede en serie skud inde i selve parlamentsbygningen.
Den yderst uheldige hændelse, der var affødt af et skænderi, udløste et nyt skænderi om, hvorvidt Mazreku havde skudt, fordi han var vred af politiske årsager, eller om den uskrevne, antikke albanske lov om ære og blodhævn, kanun, lå bag.
Ifølge den må man skyde og dræbe, hvis man selv eller familien er blevet krænket. Disputten er endnu uafklaret, men den beskudte er i dag på benene igen, og Socialistpartiet gør, hvad det kan for at lægge låg på den pinlige affære, der af gode grunde opfattes som skadelig for Albaniens omdømme ude i verden.
Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at sagen har skadet Albanien væsentligt. I fredags mødte delegerede fra 36 lande til en konference i Rom for at diskutere, hvordan udlandet kan hjælpe Albaniens genopbygning, og de delegerede sang i dur.
"Der er en imponerende støtte til Albanien på den betingelse, at Albanien vil hjælpe sig selv," sagde Italiens udenrigsminister Lamberto Dini, der var vært ved konferencen.
Og det tyder alt på, at Albanien gerne vil. På trods af den hidsige tone mellem regering og opposition forsøger Socialistpartiet og dets femparti-regering at efterkomme Vestens ønsker om reformer.
Der er lagt op til en reform af bankvæsenet, momsen er blevet hævet for at skaffe flere penge til statskassen, og de første skridt er taget i retning af at skaffe landet den forfatning, som har manglet siden kommunismens sammenbrud i 1990.
Politiet trænet af WEU
Samtidig er den 13.000 mand store politistyrke ved at blive trænet af folk fra Vestunionen, og en aftale er underskrevet med NATO om hjælp til opbygningen af den albanske hær. Endelig har Den Internationale Valutafond (IMF) lovet albanerne en hjælpepakke, der blandt andet omfatter assistance i forhold til de problematiske pyramideselskaber, der udløste oprøret i år. IMF har tænkt sig at sende eksperter ind og administrere lukningen af de selskaber, der endnu ikke er gået konkurs, men det er på forhånd udelukket, at samtlige småsparere får deres penge tilbage.
OSCE's særlige Albanien-udsending, den tidligere østrigske kansler Franz Vranitzky, siger, at albanerne må opfatte den udenlandske hjælp til genopbygningen af de fælles goder i landet som en art kollektiv tilbagebetaling.
På mødet i Rom sagde Lamberto Dini, at udlandet vil imødekomme Albaniens ønske om ca. to mia. kroner til at dække de mest basale og presserende behov som køb af medicin samt reparation af skolebygninger, strømforsyning og veje. Men han tilføjede, at hjælpen vil afhænge af, om landet fortsætter reformbestræbelserne.
Hver tredje uden job
Advarslen blev gentaget af Verdensbankens vicepræsident Johannes Linn, der sagde, at banken på nuværende tidspunkt er fuld af fortrøstning, og at målet er at hjælpe Albanien for et samlet beløb på ti mia. kroner over de næste fem-seks år. Men hjælpen vil stoppe i samme øjeblik, der opstår problemer.
For eksempel blev det fremhævet, at de politiske og civile forhold i landet stadig trænger til forbedring, og at kun 45.000 af anslået 600.000 våben, der under oprøret faldt i privates hænder, er blevet samlet ind af myndighederne.
Skidt ser det også ud med økonomien. Underskuddet på statsbudgettet bliver i år ifølge regeringens beregninger på 2,3 mia. kroner, og inflationen, der ligger på ca. 35 procent, ventes at ryge op over 50 procent inden årets udgang. Bruttonationalproduktet står til at falde ti procent i år mod en stigning på otte procent sidste år. Arbejdsløsheden anslås til at ligge på omkring 30 procent, og en fjerdedel af befolkningen hutler sig gennem tilværelsen på minimale sociale ydelser, der spænder fra 15 til 30 dollars om måneden. En opgørelse fra Verdensbanken viser, at 60 procent af albanerne lever under fattigdomsgrænsen i Europas fattigste land.
