Læsetid: 3 min.

Betonkrigen flyttet til Vestjerusalem

17. oktober 1997

Palæstinenserne forsøger i al hemmelighed at opkøbe huse i den jødiske bydel og svarer på den måde igen på israelske opkøb i Østjerusalem

JERUSALEM
Engang var forretningsmanden Constantin Salameh konge over en del af Talbiya, et af de mest elegante kvarterer i det moderne Jerusalem. En plads med en rundkørsel bar hans navn; han ejede hele området omkring den.
Under krigen i 1948 forlod han Vestjerusalem og blev flygtning ligesom så mange andre palæstinensere. Pladsen blev omdøbt.
Af Salamehs fordums herlighed er der nu kun et hus i arts decó-stil tilbage. De andre bygninger blev i 1950 er-klæret offentlig ejendom i henhold til loven om fraværende ejere.
Arts decó-huset blev ikke beslaglagt, fordi det rummede den belgiske generalkonsuls residens. Belgien anerkendte ikke Israels annektering af Jerusalem og fortsatte med at betale leje til familien Salameh, som slog sig ned i Beirut.
Det er et særtilfælde. De allerfleste palæstinensere, der flygtede fra byen ved grundlæggelsen af den jødiske stat, har aldrig fået deres ejendomme tilbage. For dem har kvartererne Talbiya, Baq'a og Mousrara siden været forbudt område. De har kun minderne og de gulnede skøder tilbage.
I største hemmelighed er der nu iværksat et initiativ med det formål at generhverve huse i hjertet af det jødiske Jerusalem. Tre købsaftaler er ved at være på plads .
"Det ene hus er på seks etager og ligger på en meget kendt adresse," bekræfter gynækologen Ahmed Tibi, der er en af Yasser Arafats rådgivere. Han vil ikke afsløre detaljer, men fortæller dog, at sælgerne er israelere. "De anerkender ikke ideologiske motiver. En af dem har endda stemt på Likud," siger han.

Tilbage af samme mønt
Ved at krænke den usynlige grænse, der adskiller de to samfund, vil Ahmed Tibi og hans venner give den jødisk-amerikanske milliardær Irving Moscowitz tilbage af samme mønt.
Han har - i modsætning til staten Israel, som har indskrænket sig til at opføre nye sovebyer i de arabiske områder, der blev besat i 1967 - opkøbt bygninger i Jerualems arabiske kvarterer og installeret jødiske kolonister i dem med diskret bistand fra det Likud-dominerede bystyre. Hans mål er at gøre en ny politisk deling af den hellige by umulig.
"Oprindeligt ville vi ikke benytte os af hans metoder. Men vi er nødt til at reagere på den slags provokationer," understreger Ahmed Tibi.
I sidste måned legede Moscowitz igen med ilden, da han købte et hus i kvarteret Ra- s el-Ahmoud i nærheden af Oliebjerget. Han henholder sig til, at alle har ret til at leve, hvor de vil i "det jødiske folks genforende hovedstad". Nu har palæstinenserne taget ham på ordet.
"Det princip passer os glimrende. Vi havde 5.700 boliger i Vestjerusalem, og vi forlanger ikke andet end at få dem tilbage," erklærer Khalit Toufakji, der er chef for Det Palæstinensiske Selvstyres geodætiske kontor. På sine generalstabskort følger han med, mens fjenden rykker frem, bevæbnet med bulldozere og bosættelsesplaner.
"På 30 år er der blevet bygget 40.000 boliger til israelere i Østjerualem, men vi får kun knap hundrede byggetilladelser om året af bystyret. De omringer os, de river vores huse ned. Snart vil der ikke være noget at forhandle om."

Offensiv for første gang
I denne krig på mursten og beton går palæstinenserne nu for første gang i offensiven.
"Vi spørger os selv, hvorfor vi ikke har tænkt på det noget før," indrømmer Daniel Seidemann, der er advokat for den pacifistiske bevægelse Ir Shalom. "Men det er skæbnens ironi, at de ikke kan købe de huse, der engang tilhørte dem."
De pågældende bygninger ligger på såkaldt "forladt jord" og skal i al fremtid være offentlig israelsk ejendom - administreret af Keren Kayemet Leyisrael (Den Jødiske Nationalfond), hvis vedtægter forbyder at sælge til ikke-jøder.
Privatpersoner kan kun lease husene, og det er KKL, der har det afgørende ord i alle fremtidige transaktioner. Man skal være statsborger i Israel eller have udsigt til at blive det i henhold til loven om tilbagevending (som giver alle jøder ret til at opnå israelsk nationalitet, red.) for at kunne appellere fondens afgørelse til Den Israelske Ejendomsadministration.

© 1997 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her