Læsetid: 4 min.

Blåt er altid pænt

16. oktober 1997

Der er mere godtkøbssnak end velturnerede analyser i landstræner Ulrik Wilbeks nye bog

NY BOG
Med Forskellighed gør stærk giver landstræner i kvindehåndbold Ulrik Wilbek sit bidrag til en efterhånden lang række bøger, hvor idrætspersonligheder forbinder sportsverdenen og det mere almindelige arbejdsliv.
Ulrik Wilbek tager med bogen imod den invitation, som især erhvervslivet gennem de seneste år har udstedt til sportsverdenen.
Kvindelige bjergbestigere, motorkørere, kanoroere og altså også håndboldtrænere er faste gæster på seminarer og uddannelsesdage med det formål at vise, hvordan man kan overføre resultater, drive og stråleglans fra sportsarenaer til fabriksgulve.
Ulrik Wilbek lægger hårdt ud ved allerede på første side at opgøre sin mission til at omhandle "de paralleller, man kan trække fra sportens verden til ledelse- og teambuilding generelt" og dertil forskellen på at arbejde med mænd og kvinder.
Landstrænerens tilbud til de ledere i både offentligt og privat erhvervsliv, som måtte søge inspiration i hans nye bog, er først og fremmest en uendelig række klicheer om ledertyper, engagement, kommunikation og disciplin.
Fra lettere selvsmagende bemærkninger om hvordan man som kendt menneske bør forholde sig under restaurationsbesøg til folkelig visdom om fordelene ved at være ærlig. Wilbek skriver på intet tidspunkt "blåt er altid pænt", men det kunne han såmænd lige så godt have gjort.
Wilbek prøver igen og igen at drage en 100 procent parallel fra sin landstrænergerning til jobbet som administrerende direktør i en almindelig virksomhed. Måske påvirket af de mange venlige ord og den store beundring, han møder for sine resultater med 'Danmarks Jernhårde ladies', hvor han sammen med sine spillere formåede at løfte damehåndbold fra at være en af de mest forhånede sportsgrene til at kunne præstere et sportshold, der er hele nationens kæledægge.

Wilbeks verden
Ulrik Wilbek er utvivlsomt en glad mand med en jævn, ordentlig og anstændig moral, og det burde måske derfor ikke overraske, at man gang på gang møder godtkøbssnak snarere end den velturnerede analyse af hans egne arbejdsprocesser. I forsøget på at fastholde sammenligningen mellem kvindelandsholdet i håndbold og en almindelig dansk virksomhed springer Wilbek fuldstændig over de fundamentale forskelle.
Wilbeks verden er fyldt med forlods inspirerede mennesker, der er langt inde i en verden, hvor målbare resultater er en fast bestanddel i hverdagen. Det er meget svært at se, hvorledes afdelingslederen i en discountkæde skal bruge Wilbeks meget løst beskrevne metoder til at inspirere en flok underbetalte og nedslidte kassedamer. Wilbeks verden er champagnens og blitzlysenes. Sejr og nederlag. Slid og inspiration. Altsammen utrolig målbart og utrolig synligt. Wilbek formår på intet tidspunkt at overbevise læseren om, at hans filosofier og arbejdsmetoder kan løftes fra sportens til virksomhedernes liv.
Wilbeks eget politiske verdensbillede (han er aktiv i partiet Venstre) er udgangspunktet for de samfundsbetragtninger, han med mellemrum garnerer sin tekst med:
"I Danmark har der i mange år hersket den udbredte misforståelse, at det var farligt at stille krav til hinanden. Cheferne har på kurser lært, at de endelig ikke må presse deres medarbejdere over evne, for det giver et dårligt arbejdsmiljø," skriver Wilbek i et afsnit om krav til medarbejderen. Tankegangen kunne med fordel have indgået i partiprogrammet, men er næppe genkendelig i den del af arbejdsvirkeligheden, som har gennemgået omfattende effektiviseringer og massefyringer de seneste år.

Den bedste del
Bogens bedste del er uden tvivl de sidste 15 sider, der skrives under overskriften M/K. Wilbeks betragtninger om forskellene på at arbejde med mænd og kvinder lader ane, at landstræneren er en tænksom mand, der fra sin meget specielle udkigspost har mulighed for at følge udviklingen i arketyperne hos drenge og piger.
Wilbek har adskillige interessante betragtninger om især selvtillid og ambitioner hos pigerne, og han synes at være en mand ,der prøver at gøre op med sine egne fordomme på området. Rigtigt interessant bliver det imidlertid kun sjældent. Således fylder den nye kvindetype kun halvanden side på trods af, at Wilbek har optimale muligheder for at beskrive udviklingen blandt de mere selvbevidste pigetyper, som elitesporten oplever i disse år, og som måske er en del af den udvikling, der skal give hele samfundet flere og bedre kvindelige ledere og inspiratorer de kommende år. Og med et par glade, men fuldstændig ligegyldige bemærkninger om indkøbsfordomme hos mænd og kvinder, lukker Wilbek den sidste energi ud af bogen.
Når man ser på Ulrik Wilbeks debut som forfatter, kan man kun ærgre sig over hans stædige insisteren på parallellen mellem trænerens og direktørens hverdag, for den snyder læseren for den del af Ulrik Wilbeks viden, som virkelig er unik, nemlig viden om hvordan man med stor succes presser yderligere 5-10 procent ud af i forvejen topmotiverede individualister samtidig med, at man skal få 16 af dem til at fungere som et hold.
Tilbage bliver 139 sider der mest af alt kommer til at ligne verdens længste jobansøgning til det direktørjob, Ulrik Wilbek åbenbart er så forhippet på at få i det private erhvervsliv.

*Ulrik Wilbek: Forskellighed gør stærk. 139 s. 198 kr. Forlaget Centrum

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her