Læsetid: 3 min.

Børnebiffen

10. oktober 1997

Tre meget forskellige efterårs-tilbud til børn

NYE FILM
Efterårsferien, er traditionen tro tiden, hvor forældre med fordel kan hive deres børn med i biografen.
Sidste år lancerede All Right Film Karla Kanin Bio, en samling korte film for børn mellem fire og otte år. Initiativet blev en succes, og nu vender Karla Kanin tilbage med fem små, nye film.
Det følelsesmæssige spring mellem de fire- og otte-årige er stort, og Karla Kanins succes står og falder med, om de fem film kan favneså bredt. Derfor er det også primært de film, som byder på en oplevelse både visuelt og lydmæssigt, som bliver de bedste.
Det gør bl.a. to fornøjelige animationer over Kim Fupz-Aakesons Sallies historier holdt i hans let karikerende stil: Grethe Grimrian fortæller om pigen Grethe, som har nogle meget store, plettede og ikke særligt pæne ører. Folk gør grin med hende, og Grethe lever et ensomt liv, indtil en dag ørerne bliver til smukke vinger, og hun kan flyve frit omkring. I Drengen der spiste sin havregrød møder vi Torben, der hver dag af sine forældre bliver tvunget til at spise sin havregrød, så han kan blive stor og stærk. En dag vågner han op og er meget stor og meget stærk, og så er det forældrenes tur.
Fupz kan noget med sproget, som sammen med Peter Frödins uforlignelige indtaling gør de to film både tragiske og morsomme på én gang.
Fanny Farveløs er titlen på en af Karla Kanins film, og samtidig navnet på en pige, der bor sammen med sin mor i et fremtidsagtigt og meget gråt samfund. En dag simulerer Fanny røde hunde og må på hospitalet, hvor hun og to andre piger oplever et farvestrålende eventyr.
Især scenerne med Fanny og hendes mor er underholdende, og præmissen er fantasifuldt tænkt.
De tre ovennævnte film opfylder bedst præmissen for Karla Kanin Bio, men det erikke ensbetydende med, at de to øvrige film, Hænderne op og Ska' vi være kærester, er dårlige - de falder bare lidt udenfor sammenhængen.
Efterårsferiens andet tilbud til børnene og deres forældre er Regner Grastens Sunes familie, der i lighed med hans tre Krummerne-film er et forsøg på at trække hele familien i biografen.
Uheldigvis for Grasten, og biografgængerne, lader det til, at han er løbet tør for krudt med historien om Sune, der har sit årlige sommerferie-bøvl med familien.
Alfa og omega i film som Krummerne og nu Sunes familie er troværdigheden og skuespillet fra hovedrolleindehaveren. Hvor den første Krumme, Laus Højby, ejede en charme og naturlighed, som gjorde hans figur tiltalende, så er Per Damgaard Hansen ikke tilsvarende overbevisende som Sune.
Måske skyldes det forlægget, manuskriptet eller instruktionen - under alle omstændigheder er Sunes familie ikke nogen fornøjelse at overvære.
Lad være med at spilde penge på Sunes familie - lej hellere Krummerne på video.
Den tredie og sidste efterårs-film er den islandske Benjamin Due.
En mand sidder på en bænk i sit barndomskvarter og mindes en sommer for mange år siden, hvor han sammen med sine tre venner dannede Den røde Drages ridderorden for at kunne forsvare kvarterets uskyldige beboere mod byens bølle.
Det var en sommer med masser af eventyr, sjov og ballade. Men det var også dén sommer, hvor de fire venner pludseligt og tragisk mistede den sidste rest af barndommens uskyld.
Benjamin Due er en smuk og bevægende film, og de fire drenge er strålende, men det er ikke en børnefilm. Dertil er den for kompleks og dyster i sin tone.
Lad istedet Benjamin Due være en anledning til at slæbe dine lidt ældre børn med i biografen til en oplevelse udover det sædvanlige.

*Karla Kanin 2. Instr:: Bl.a. Peter Hausner og Søren Thomas og Natasha Arthy
*Sunes familie. Instr.: Hans Kristensen. Manus: John Stefan Olsen
*Benjamin Due. Instr.: Gísli Snær Erlingsson. Manus.: Fridrik Erlingsson

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her