Læsetid: 3 min.

Boykot snobbevin

4. oktober 1997

TIL NÆSEN
Rødvin, ja, s'gerne. Skal det være Bourgogne eller Bordeaux?
Sådan hænder det, at steward'er og 'esser i fly tjenstvilligt tilspørger én, når man trygler om nogle trøstens dråber at nedskylle papmaden med.
Som om rødvinens univers alene bestod af de to!
Indrømmet, for nogle gør det. En af mine advokatdrukvenner lever i en sådan lukket verden. Det gav ham svare prøvelser, da han blev udsat for socialt pres til boykot af fransk vin. Som det sømmede sig, argumenterede han - efter lange grublerier - politisk for løsningen af sit problem:
"Sådan en bred og almindelig boykot af fransk vin er en for primitiv manifestation. Nej, der skal boykottes selektivt, så de virkelig kan mærke det," forklarede han - som begrundelse for at boykotte Bourgognen i de ulige uger og Bordeauxen i de lige.
Nu, hvor det indre vinmarked igen kan flyde uhindret af borgerlig protest, er det virkelige problem, at ordentlig Bourgogne og Bordeaux simpelthen er for dyr. Som påpeget i denne rubrik skyldes de opskruede priser, at amerikanerne opkøber det meste af Bourgognen og japanerne det meste af Bordeauxen. Med den virkning, at når vi andre er inviteret ud for at spise fint, får vi for den arme givers regning serveret Bordeaux, der giver tungen fornemmelse af at være stukket i en støvsugerpose, og Bourgogne: ud ad vinduet.
Det kalder på alternativer. Vel at mærke til en rimelig pris. Her forstået som under 50 kr. i detailhandelen. Det kan man faktisk godt få god rødvin for.
Så er spørgsmålet selvfølgelig: Hvad er god?
En sagkyndig gav mig en gang et ekspertråd om, hvornår badevand er forurenet:
"Hvis det ser snavset ud, er det snavset."
Samme vurdering kan anlægges på vin: Hvis den smager godt, er den god.
Altså: Lad snobberne betale for etiketten! Gå selv efter indholdet.
Råd om god vin til prisen kan ofte være eksklusive. I den forstand, at de flasker, der lovsynges, kun kan fås i en kælderbutik på det ydre Østerbro. Det har det store flertal af dette blads læsere jo ikke megen gavn af, spredt som de er over det ganske rige.
Jeg har derfor valgt foretage en kritisk gennemsmagning af vinhylderne i noget så lettilgængeligt og allestedsnærværende som Brugsen for at finde anbefalelsesværdige rødvine under 50 kr. Prøv selv efter, læser, om der er noget om snakken.

Første bud er fransk, fra Beaujolais. Blandt indviede kan det diskuteres i sene og omtågede timer, om det syd for Bourgogne beliggende Beaujolais er en del af Bourgogne eller skal opfattes som et selvstændigt vinområde.
Energien kan man også bruge på at finde netop sin egen Beaujolais, der sælges langt billigere end Bourgognen og er langt mere driftssikker. Friskheden og den blomsterrige bouquet kan man nogenlunde regne med.
Anbefalingen her er Brugsens Régnié, årgang 1996, lavet på områdets drue: gamay. Pris kr. 44,95. Den skal serveres svalt og har - som mærkaten på flaskens bagside oplyser: "en frisk, hindbær-ribsagtig aroma og en ungdommelig, saftig og letkrydret og bærpræget smag."
Mærkaten indrømmer, at indholdet ikke vinder ved lagring, så der er ingen grund til at have dårlig samvittighed over at gå ombord straks. Dog bør den nok ikke serveres til efterårets tungeste måltider.
Andet bud er slet ikke fransk. Men et første skridt i afvænningen fra det franske. Det er Brugsens rødvin fra Mallorca: Santa Catarina, årgang 1995, lavet på druen cabernet sauvignon. Pris kr. 49,95 - tre flasker for 120 kr. Ved sin smag af lagring i egetræsfad vedstår den sit slægtskab med de spanske fastlandsvine, men den er lettere, som en Middelhavsbrise ind over Mallorcas kløfter har båret et pust fra Provence.
Den kan godt klæde lidt heftigere efterårsretter. Jeg har prøvet den til stuvet kalkunhjerte, og det bristede ikke.
Tredie bud er slet ikke europæisk, men smager derhenad. Det er Brugsens Calixto, årgang 1995. Drue: Også cabernet sauvignon. Oprindelsesland: Mexico. Pris kr. 49,95 - tre flasker for 110.
Det er et fund til de penge. I den mexicanske vin kan man genfinde den fastlandsspanske, men den er mere end det. Mere dyb, mere krydret, varmere.
Og så er den helt perfekt, hvis man skulle få lyst til at bryde traditionerne for dansk efterårsmad og i stedet unde sig selv og de ombordetsiddende et rigtigt mexicansk måltid. Efterhånden fås alle ingredienserne, med opskrifter, i de fleste danske supermarkeder, også Brugsen.
Når man spiser mexicansk mad, er det som at blive barn påny, ikke mindst fordi det er tilladt at lege med maden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu