Læsetid: 5 min.

Om Cassinis afrejse

13. oktober 1997

Internettet er blevet brugt til at skabe international proteststorm mod den plutonium-bærende rumsonde

87-årige Peggy McIntire fra St. Augustine, Florida, blev arresteret forrige lørdag. Anklaget for ulovlig indtrængen på en regeringsejendom. Sammen med hende blev yderligere ti ældre kvinder og 16 yngre demonstranter anholdt og bragt til politistationen i Brevard County. 1200 andre protesterende holdt sig uden for hegnet og fik lov at gå hjem efter aktionen.
13 danske kvinder mødte samme lørdag op ved den amerikanske ambassade i København for at protestere. Og torsdag i den forgangne uge gik formanden for Folketingets miljøudvalg, SF'eren Steen Gade, i aktion med en henstilling til miljøminister Svend Auken om straks at tage affære over for den amerikanske vicepræsident Al Gore. En dansk protest vil i givet fald føje sig til de tusinder af andre, som Det Hvide Hus allerede har modtaget.
Det er Cassini, de ikke kan lide. Det amerikanske rumprojekt, som skal bringe en rumsonde til planeten Saturn, medbringende bl.a. en termisk kraftkilde på 30 kilo af det radioaktive stof plutonium.
Hvis De er morgenlæser af Information, så vil NASA's store Titan IV-raket endnu ikke have løftet sig fra Cape Canaveral i Florida, når denne tekst studeres. Læser De først avisen op ad dagen, vil raketten med Cassini-sonden ombord enten være på vej mod Saturn eller være forulykket et sted i Jordens atmosfære. Lift off er nemlig planlagt til mandag morgen kl. 4.55 lokal tid, dvs. kl. 10.55 dansk tid.

Risikoen
Hvis alt går vel. Som omtalt her på siden den 15. september frygter miljø- og fredsorganisationer i og uden for USA, at rumfartøjet skal forulykke under affyringen, eller når det senere returnerer til en svingtur om Jorden for at vinde hastighed nok til at nå helt ud til Saturn. Hvis fartøjet havarerer, kan indholdet af det farlige plutonium - hævder kritikerne - blive spredt og få katastrofale konsekvenser.
"Hvis man godtager NASA's egne computermodeller og metoder, kan man let påvise, at antallet af ofre for Cassini kan blive 200.000 eller flere," siger Michio Kaku, professor i teoretisk fysik ved City University of New York og Cassini-kritikernes videnskabelige trumfkort.
NASA melder hus forbi.
"Jeg er af den opfattelse, at man udsættes for en større risiko ved at få røntgenfotograferet sine tænder end ved Cassini," siger Ellis Miner, Cassini-projektets videnskabelige koordinator, til ABC News.
I NASA's første miljøvurdering af Cassini-missionen angives det maksimale antal dødsfald ved et havari med plutoniumspredning til 2.300, mens det i en supplerende miljøvurdering fra april i år er reduceret til 120.
Når Cassini om syv år er nået frem til Saturn "vil dommedagsprofeternes budskaber for længst være glemt. I stedet vil vi høre de entusiastiske stemmer fra nysgerrige sjæle overalt på kloden, som undrer sig over Universets mysterier," siger Richard J. Spehalski, leder af Cassini-missionen hos NASA.
Lige så højtflyvende Richard Spehalski er i sine anprisninger af projektet, lige så himmelfaldne er dets modstandere.
"Hjælp os med at stoppe dette kriminelle vanvid. Eller find ud af, hvordan vi kan skaffe permanente beskyttelsesrum mod radioaktivt nedfald til alle levende væsener på kloden," sagde for nylig Alan Kohn, gennem 30 år medarbejder hos NASA, heraf i en periode som leder af NASA's nødberedskab, men nu inkarneret modstander af Cassini-missionen.
"Tænk på de gamle Hollywood-film, hvor en gal forsker var villig til at risikere hele verden for at gennemføre sit private projekt. I dag er de gale forskere rykket ind hos NASA," siger Horst Pohler, tidligere NASA-tilknyttet forsker gennem 22 år, nu også blandt projektets kritikere.

Déjàvu
Debatten om Cassini er på mange måder et déjàvu fra debatten om atomkraft i 1970'erne og 80'erne. Tonen, retorikken og mængden af svært gennemskuelige risikoberegninger fra begge lejre er præcis som dengang.
Og på modstandersiden er det nogle af de samme nøglepersoner, der er genindtrådt på arenaen. Kritiske forskere fra dengang såsom Helen Caldicott, Karl Z. Morgan, Ernest Sternglass og John Gofman. Mens den folkelige mobilisering varetages af amerikanske og græsrodsorganisationer som Women's International League for Peace and Freedom, War and Peace Foundation, Grandmothers for Peace, Nukewatch, Computer Professionals for Social Responsibility, Citizens for Peace in Space m.fl.
Reaktionerne på Cassini-projektet er kommet bag på NASA. Over de seneste 30 år har man 23 gange opsendt rumfartøjer med plutonium eller andet radioaktivt materiale ombord, men aldrig før har man mødt så stærke modreaktioner.
To forklaringer ligger lige for.
Den ene er, at kritikerne kæder Cassini-missionens plutoniumbatteri sammen med de planer om at militarisere rummet - bl.a. ved hjælp af nuklear teknologi - som man fortsat mener eksisterer. Cassini skal stoppes, fordi den er et skridt på vejen mod en plutonium-baseret oprustning af rummet.

Protest på nettet
Den anden forklaring er nok så tankevækkende: Internettet.
Hvor NASA i starten var euforisk over mulighederne for selv at reklamere for sine rumprojekter på avancerede web sites med global rækkevidde, så har man nu indset, at kritikerne bruger samme våben.
"Vi oplever samme kritiske opmærksomhed som tidligere - multipliceret med Internettet," siger talskvinde for NASA Mary Beth Murrill til det amerikanske dagblad Orlando Sentinel.
"Det er rigtigt, at vi er foruroligede over vor egen manglende evne til at modsvare spredningen af falske udsagn om missionen, f.eks. når hele skoleklasser skriver til os, at vi er værre end 10.00 Hitlere."
Professor William Trochim, der forsker i Internettet ved Cornell University, fortæller, at hans 11-årige datter kom hjem og fortalte om, hvordan hun havde hørt om NASA's spredning af plutonium ud over hele kloden.
"Internettet er virkelig et tveægget sværd," siger Trochim, bekymret over hvordan f.eks. lærere med et enkelt klik kan hente ukontrollerbare og ofte fejlagtige oplysninger ned fra nettet. Sandhed såvel som løgn kan spredes globalt på sekunder og udløse voldsomme stemningsbølger.
I Det hvide Hus har præsident Clinton erfaret det. Forleden gav han sit OK til opsendelsen af Cassini, men både før og efter har Det Hvide Hus modtaget en syndflod af e-mails på adressen www.whitehouse.gov hvor jordboere fra nær og fjern protesterer mod missionen til Saturn.
Mens De læser dette - eller lidt senere på dagen - vil det afsløre sig, om protesterne har hjulpet - eller om Cassini er sikkert på vej bort fra Jorden og al balladen. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu