Læsetid: 2 min.

Clintons politik i hård modvind i USA

4. oktober 1997

Både demokrater og republikanere mener, at sanktions-politikken over for Iran vil skade USA

BOSTON
"Sekundær handelsboykot er vanvid. Sanktioner mod udenlandske selskaber er en eksercits i amerikansk imperialisme. De virker ikke, og vores allierede bliver bare rasende på os."
Denne udtalelse stammer ikke fra en EU-embedsmand eller en venstreorienteret amerikansk intellektuel. Kilden er Lawrence Eagleburger, præsident George Bush's tidligere udenrigsminister.
Bill Clintons ensidige sanktionspolitik over for ikke- amerikanske selskaber, der handler med USA-fjendtlige stater som Cuba, Iran og Libyen, har aldrig været populær i Washingtons udenrigspolitiske elite og blandt et mindretal i Kongressen.
"Den sekundære boykot kan give bagslag på lang sigt," siger demokraten Lee Hamilton, ledende medlem af udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus.
Også republikanere stiller sig kritisk. "Hvorfor skulle EU adlyde en amerikansk lov? Når det kommer til stykket, griber vi kun til et sekundær boykot for at tvinge europæerne til at følge USA's udenrigspolitik. Men vi kan ikke se bort fra Tysklands og Frankrigs nære økonomiske forbindelser til Iran og Italiens til Libyen," mener Toby Roth, republikaner og formand for et underudvalg om international handel i Repræsentanternes Hus.

"Jødisk stemmefiskeri"
Den hidtil mest sønderlemmende kritik af sanktionspolitikken kommer fra tidligere forsvarsminister James Schlesinger.
"Det her handler om etnisk politik... Iran Libyen-sanktionsloven, som har stillet vores relationer til allierede i Europa på en alvorlig prøve, opfattes vidt og bredt som en udvalgsformands fisken efter jødiske stemmer i sin hjemstat," skriver han i det seneste nummer af det konservative magasin The National Interest.
Schlesingers udfald rammer kun delvist plet. Politikeren, han angriber, er den republikanske senator fra New York, Alphonse D'Amato, formand for Senatets bankudvalg. Han var én af fadderne til sanktionsloven, der blev vedtaget af Kongressen sidste sommer.
Sanktionsloven har således ikke været genstand for en rationel politisk debat i USA, men er snarere et resultat af økonomiske og emotionelle overvejelser.
Det stiller præsident Clinton og hans udenrigsminister Madeleine Albright i et vanskeligt dilemma, når de i den nærmeste fremtid skal tage stilling til, om det franske olieselskab Total, Malaysias statsselskab Petronas og Ruslands Gazprom skal straffes for at have underskrevet en olieaftale med Iran.
Skal USA følge D'Amato-loven til punkt og prikke og støde sine allierede fra sig? Eller vil Clinton give dispensation og risikere en opstand i Kongressen?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu