Læsetid: 2 min.

Dansk fra dacapo

3. oktober 1997

Smukke sopran-romancer og et veldrejet, letflydende dansk syngespil

NYE CD'ER
Det kan godt være, man kan fodre svin med sopraner. Hvad danske sopraner angår, er det immervæk en sjældenhed at høre en udsøgt koloraturbeherskerinde som Inger Dam-Jensen. Det synes de også, når de hører hende synge opera i udlandet.
Som lied-sanger kan Inger Dam-Jensen høres på en ny cd med romancer af Heise og Lange-Müller - to danske komponister, der har ydet deres bedste netop i værkerne for sangstemme og klaver. Vokallinjerne i de to's romancer behersker Inger Dam-Jensen noget nær perfekt. Klangen er på én gang sølvagtig og levende, tæt og stram, men alligevel med stort udtrykspotentiale.
Det klinger herligt, kun er tilgangen meget instrumental. Som lied-sanger ville Dam-Jensen stå sig ved at gøre noget mere ved tekstudtalen, så man ikke skal ærgre sig over forklædte vokaler og opblødte konsonanter i ellers fine fortolkninger.
Christen Stubbe Teglbjærg, der sætter de klavermæssige kulisser omkring hende på den nye dacapo-cd, er formentlig den bedste akkompagnatør herhjemme i øjeblikket. Hvad han her laver, er eminent. Ikke at det tekniske klangbillede af hans spil er helt tilfredsstillende. Et kikset klip i den første af Heises pragtfulde og dramatiske Dyvekes Sange er det også blevet til. Det ligner da ikke dacapo?

Dansk Don Juan
Man kan godt leve uden at eje en indspilning af Ungdom og Galskab - men der er ikke længere nogen grund til at gøre det. Dacapos dobbelt-cd med Edouard Dupuys danske syngespil er så glimrende og musikken så veldrejet, at pladekøbet ligger lige for.
Er musikken underholdende, er teksthæftet det i hvert fald også. Biografien om Dupuy er spækket med 'antagelig'er og 'muligvis'er. Hverken forældre, fødeby eller fødselsår (ca. 1770) kan fastslås - i sandhed en romantisk skikkelse, denne Dupuy, der efter at være blevet smidt ud af først prins Heinrich i Preussen og derpå af den svenske Gustav IV Adolf slog sig ned i København (indtil han efter en affære med den senere Christian VIIIs prinsesse også blev smidt ud herfra!).
I København fortsatte den komponerende sanger sin Don Juan-tilværelse - han blev rent faktisk den første Don Giovanni på Det kongelige Teater - samtidig med, at han opnåede en enestående succes som komponist og sanger i sin egen Ungdom og Galskab.
Michael Schønwandt og Collegium Musicum spiller glimrende, så den letløbende ouverture og det, der følger, kommer til sin fulde ret som den kvalificerede underholdningsmusik, det er. Fornuftigt nok har man valgt at stryge syngespillets uakkompagnerede snak, så man får et ubrudt musikalsk forløb. Talt dialog mellem numrene duer kun på en scene.
Sangerne er gode. Peter Grønlund som husar-ritmester Rose - Dupuys gamle glansrolle - er glimrende. Man har valgt at fylde ud med den første af Dupuys to bevarede fløjtekoncerter - en virtuos, men unægtelig tung og opera-agtig affære, som Toke Lund Christiansen kæmper sig igennem med nogenlunde anstand. Skulle man undvære noget, skulle det være den.

*Heise, Lange-Müller: Songs. Inger Dam-Jensen (sopran), Christen Stubbe Teglbjærg (klaver). dacapo 8.224065
*Dupuy: Ungdom og Galskab, Premier concerto pour la flûte. Djina Mai-Mai, Peter Grønlund, Guido Paevatalu, Poul Elming, Ulrik Cold, Erik Harbo, Toke Lund Christiansen og Collegium Musicum Copenhagen dirigeret af Michael Schønwandt. dacapo 8.224066-67

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu