Læsetid: 6 min.

Dansk films hyggeonkel

22. oktober 1997

Regner Grasten er en magtfaktor i dansk film. Den eneste danske producent, udover Peter Aalbæk og Zentropa, som tjener penge

PORTRÆT
Hygge er et ord, som betyder meget i filmproducenten Regner Grastens verden. Lige fra gamle, danske film fra 40'erne og 50'erne, familie- og folkekomedier af i dag til den egentlige betydning af ordet - noget i retning af at "trøste, give mod."
I B.T. i februar 1991 skrev Grasten i en kommentar, at "den danske hygge er vores styrke, alt kan ramle om hovederne på os, men vi klarer den altid. Men hvis man fjerner den danske sjæl, så går det galt."
En holdning, som han gennem sin voksne tilværelse har bakket op med handling og en stribe film, der mere eller mindre heldigt har forsøgt at genoplive folkekomedien og fylde den på 80'er- og 90'er-flasker. Senest med Sunes familie.

Underholdning
Regner Grasten, der er søn af instruktør- og manuskriptforfatterparret Bent Grasten og Kirsten Stenbæk, trådte sine professionelle barnesko som plakatopsætter, biografdirektør, filmimportør og -distributør, før han i 1985 debuterede som producent side om side med Per Holst med Walter og Carlo - op på fars hat.
Filmfreaken Grasten, som altid har kunnet se en god idé før mange af sine kolleger, fornemmede, at Jarl Fris-Mikkelsen og Ole Stephensen, som i midten af 80'erne havde stor tv-succes med Øb og Bøv, kunne blive et hit i biograferne. Det blev til Op på fars hat, der, hadet af kritikerne, trak mange mennesker i biografen.
Så fulgte filmene i raskt tempo efter hinanden: Walter og Carlo - yes det er far, Kampen om den røde ko, Elvis Hansen - en samfundshjælper, Den røde tråd, Bananen - skræl den før din nabo - fem film, der trods rimelig indtjening bragte Regner Grasten på falittens rand og på kant med samtlige sine kolleger og den samlede anmelderskare - de kunne så absolut ikke lide hans publikumsleflende film.
Grasten har da heller aldrig lagt skjul på, at hans mål er at trække folk i biografen - for at tjene penge eller for at underholde? Formodentlig lidt af hvert - og så for at ruske op i dén filmbranche, der efter hans mening i for mange år bare har indkasseret statsstøtten og derefter er ligeglade med publikum.
I et interview med Levende Billeder i 1994 udtalte han, at "der var en masse kedelige lortefilm, og det var et meget lukket og snævert miljø. (...) Den eneste grund til, at jeg gik ind i filmproduktion, var, at lave film, som folk ville se!" Og det skulle ske med den danske folkekomedie, der i sin storhedstid gjorde filmbranchen yderst rentabel.
Men rentable var Grastens projekter slet ikke. Konsulentstøtte kunne han end ikke tillade sig at drømme om, og efterhånden som kvaliteten faldt, og filmene blev mere og mere platte og udvandede, svigtede dét store publikum, Grasten gerne ville have i tale.
Så i 1989 blev det folkelige alternativ til filmkonsulenterne indført - 50/50-ordningen. Enhver filmproducent skulle nu have en mulighed for at få støtte til en film, hvis de selv kunne stille med en vis sum penge. Således kunne Regner Grasten og hans ligesindede få op til 3,5 millioner kroner i hånden uden kvalitetskontrol af deres manuskripter.
Det skabte en guldfeber-agtig stemning i den danske filmbranche, og en masse dårlige film så dagens lys, hvilket fik kritikerne til at råbe om afskaffelse af ordningen. Regner Grasten er ikke selv stolt af alle de film, han lavede under ordningen dengang, men mener dog ikke, at den skal afskaffes, for også mere lødige film er blevet til på 50/50-vilkår.

Et pletskud
Og lur mig, om ikke Regner Grasten har stået bag indtil flere af de seriøse forsøg. I 1991 ramte han endelig plet med Krummerne. Ved at parre Thøger Birkelands populære bøger med 50'ernes charmerende Far til fire-film og instruktøren af flere Soldaterkammerater-film, Sven Methling, trak den film sammen med Krumme 2 ca. 1,5 millioner mennesker i biografen - og solgte op mod 100.000 videokassetter.
Pludselig var Regner Grasten ikke længere manden, som alle elskede at hade. Faktisk var der en smule misundelse at spore i branchen - selv kritikerne var venlige mod de to første Krumme-film. Og da Grasten med Peter Schrøder som instruktør også filmatiserede Hans Scherfigs Det forsømte forår med en solid og trofast film som resultat, syntes kritik-kurven at være brudt. Og Grasten havde realiseret sin drøm om at kunne præsentere brede, folkelige film side om side med mere smalle og seriøse produktioner - igen et ideal han hentede fra 30'ernes, 40'ernes og 50'ernes danske filmverden.
Grasten var blevet et rentabelt navn og hans film succeser. Krummerne 3, Vildbassen, Sidste time, Kun en pige trak med deres appeal på det nærmeste hele Danmark i biografen, og da TV2 sidste år skulle have en julekalender for børn, var det Krummernes jul, de yngste seere blev præsenteret for, og med et dagligt seertal på ca. en mio. mennesker, var også den succes i hus.
Senest er turen kommet
til Sunes familie, der baseret på et populært svensk forlæg er et forsøg på at genbru-
ge Krumme-succesformularen og skabe en indbringende familie-franchise.

Filantropi
Det er nemt at afvise Grasten som en pengegrisk filmspekulant, der dygtigt og fuldt bevidst udnytter de muligheder, som 50/50-ordningen tilbyder. Især når han under henvisning til de stigen-
de produktionsomkostninger plæderer for en stigning i støttebeløbet.
Men det er også for nemt. For der er ingen tvivl om, at Regner Grasten er en af de største årsager til, at den danske populærfilm lever og endnu har det godt. Han har egenhændigt bevist 50/50-ordningens berettigelse, og da den fornylig blev omformet til en 60/40-ordning i producenternes favør med et maksimalt støttebeløb, så bør filmbranchen nok også nikke anerkendende i hans retning.
Da den unge, autodidakte instruktør Martin Schmidt sammen med vennen og forfatteren Dennis Jürgensen for nogle år siden gik til Regner Grasten med en idé til en gyserfilm, så sagde Grasten straks ja. Han kunne lugte en succes, og det var netop, hvad Sidste time og efterfølgeren Mørkeleg blev.
Godt nok trækker Sidste time og Mørkleg kraftigt på amerikanske slasher- og splatterfilm, men Grasten gav chancen til et ungt talent, som ikke ville have haft mange andre muligheder - og det i en genre, gyseren, som aldrig har været populær på dansk - Nattevagtens succes synes, set i bakspejlet, mere at være undtagelsen end regelen.
På den måde placerer Grasten sig også side om side med andre filmfilantropiske producenter som Zentropa, Nimbus og Cosmo - blot er Grasten den beregnende filmkøbmand, hvor de andre er de unge og noget mere progressive og personlige filmskabere.

Storhed og fald
Interessant er det, at selv ikke en så succesfuld filmmand som Grasten kan klare sig uden offentlig støtte til sine film - man kan vel hævde, at 50/50-ordningen samt en god portion erfaring i, hvad et biografpublikum vil have - har gjort Regner Grasten til den magtfaktor, han er i dansk film. Den eneste danske producent, udover Peter Aalbæk og Zentropa, som tjener penge.
Det virker måske en smule mærkeligt udelukkende at tale om Grasten, når han 'kun' er producent på de fleste af de omtalte film, men der er ingen tvivl om, at filmene og deres form udspringer af hans hjerne. Og ifølge rygterne er Grasten en meget kontrollerende og aktiv producent, som hele tiden blander sig for at sikre, at hans anvisninger og visioner bliver fulgt til punkt og prikke.
Deri ligger også nogle af de svagheder, Grastens produktionsform rummer, for det er ikke den store originalitet, der præger Grasten-formularen. De såkaldt "seriøse" film som Det forsømte forår og Kun en pige er trods deres litterære forlæg stadig 'kun' rimeligt solide stykker håndværk, som ikke rykker ved ret meget - godt købmandsskab, kunne man kalde dem. Selvom Grasten de seneste seks år åbenbart ikke har kunnet gøre noget forkert, så udviser især hans seneste film tegn på en vis træthed og uopfindsomhed.
Den milde forudsigelighed fra Krummerne er blevet til grel uopfindsomhed i Sunes familie, og den hygge, som skabte Grasten, kan på sigt være medvirkende til at fælde ham igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu