Ung kvinde i årelang kamp mod et system, der har fastslået, at hun er skizofren.
En dommer gav hende medhold. Men glæden blev kort
Retten i Brøndbyerne, den 18. september 1996: "Thi kendes for ret: Tvangstilbageholdelsen af Charlotte Ladefoged ophæves."
Knap en måned før, den 20. august klokken 17.25, er det på Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling blevet besluttet at tvangstilbageholde den 31-årige Charlotte Ladefoged.
Charlotte Ladefoged klager samme dag, hun tilbageholdes. Sagen ender for Retten i Brøndbyerne.
En sag, som Charlotte Ladefoged og hendes advokat, Else Præstegaard, statistisk set ikke har mange chancer for at vinde. Faktisk er det én af den slags sager, som kun tre procent af klagerne får medhold i.
Fejl og forsømmelser
I journalerne på Hvidovre Hospital har lægerne noteret, at Charlotte Ladefoged har "paranoide vrangforestillinger om opsigelse af sin bolig, og at det sociale og psykiatriske system modarbejder hende", og at "....patienten kan på ingen måde indse, at hendes forestillinger om at være forfulgt kan være led i en sygdom."
Men da byretten den 18. september 1996 afsiger sin dom, har dommer Christian G. Carlsen en anden vurdering:
"Således som sagen foreligger oplyst, må retten lægge til grund, at en væsentlig faktor i klagerens forurettede sindstilstand hidrører fra fejl og forsømmelser begået af offentlige myndigheder og andre blandt andet med hensyn til (...) opsigelserne af hendes lejemål om kollegieværelset."
Dommen noteres
På Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling noterer afdelingslæge Hans Knudsen i journalen om Charlotte byrettens dom med ordene:
"Der er kommet fax med udskrift af dombogen fra Retten i Brøndbyerne. Rettens afgørelse er, at pt.s (patientens, red.) tvangstilbageholdelse ophæves. Pt. orienteres herom, og umiddelbart herefter forlanger hun sig udskrevet. Pt. UDSKRIVES uden medicinsk behandling og uden ambulant efterbehandling. /DF20.0 schizophrenia paranoides/"
Efter udskrivelsen flytter Charlotte Ladefoged ind hos en veninde og hendes mand i Ringsted.
Nu har hun rettens ord for, at hun ikke er sindssyg, mener hun.
Diagnosen hænger ved
Men i journalerne på Hvidovre Hospital har afdelingslæge Hans Knudsen efter de få ord om byretsdommen gjort en tilføjelse: "Sagen vedr. tvangsfjernelse af barnet må køre videre." Det ved Charlotte, som er gravid i ottende måned, endnu ikke.
Dagen efter, at Charlotte har forladt Hvidovre Hospital og er flyttet til Ringsted, kontakter en af hospitalets socialrådgivere en socialrådgiver i Socialcenter Indre By i Københavns Kommune for at "orientere om Charlotte Ladefogeds situation."
Men Charlotte Ladefoged bor ikke længere i København og hører derfor heller ikke længere under Socialcenter Indre By. Her finder man til gengæld frem til, at Charlotte er flyttet til Ringsted og underretter herefter Ringsted Kommune, ses det af journalerne på Hvidovre Hospital.
Her skrives der nemlig fortsat i journalerne om Charlotte Ladefoged.
Den 18. november får Hvidovre Hospital et brev fra Ringsted Kommune. Kommunen udbeder sig sagsmateriale om Charlotte. Men beslutter at gøre det uden Charlotte Ladefogeds vidende eller samtykke. Det sender Hvidovre samme dag.
Barnet skal fjernes
I Ringsted Kommune er Charlotte Ladefoged nu blevet en sag. Ligeså hendes endnu ufødte barn.
Birgitte Jensen, socialrådgiver i Ringsted Kommune, udarbejder en handleplan:
"Charlotte Ladefogeds (søn/datter) anbringes efter fødslen på en børneafdeling på Slagelse Børn og Unge Center med henblik på senere anbringelse i familiepleje. Barnet er truet af, at moderen lider af skizofreni. Dette medfører manglende evne til at etablere kontakt til barnet," hedder det heri.
Men inden beslutningen fra Ringsted Kommune er ført ud i livet, har Charlotte forladt Danmark.
Den 30. november 1996 rejser Charlotte til England. Hun er højgravid og ved, at Ringsted Kommune vil tvangsfjerne hendes endnu ufødte barn.
Eneste udvej er at flytte fra Danmark, vurderer hun.
Den 9. december sender Ringsted Kommune via Den Danske Ambassade i England sagsakter vedrørende Charlotte til de engelske myndigheder.
Sagsakterne indeholder oplysninger om, at Charlotte Ladefoged er skizofren, ligesom det anbefales at tvangsfjerne Charlottes baby.
Den 23. december føder Charlotte på Margate Hospital et sundt og velskabt barn.
Ingen tegn på sindsyge
På Margate Hospital beslutter man i første omgang, at Charlotte og barnet skal blive på hospitalet til nærmere observation.
I januar, da Charlotte har været på hospitalet i halvanden måned, ringer socialrådgiver Birgitte Jensen i Ringsted Kommune til sin engelske kollega, socialrådgiver Helen Chatman. I journalerne noterer Birgitte Jensen:
"...ifølge en udtalelse fra en psykiater på Margate Hospital har Charlotte ikke nogen umiddelbare tegn på skizofreni. Helen Chatman opfordrer undertegnede til at få yderligere informationer hos Fran Simpson - lederen af afdelingen, hvor Charlotte er indlagt. Fran Simpson fortæller, at sådan som hun ser sagen, kan hun ikke forstå, at Charlotte har denne diagnose fra Danmark. Charlotte nærer omsorg, er med i en Mor- og barngruppe på afdelingen og er fuld ud i stand til at modtage undervisning, råd og vejledning vedrørende sit barn."
Efter halvanden måned på hospitalet udskrives moderen og barnet og flytter i en lejlighed. Men de engelske myndigheder holder fortsat tæt opsyn med dem.
En dag bliver opsynet imidlertid det for meget for Charlotte. Hun tager hen til Margate Hospital i et desperat forsøg på at få "Social Service ud af mit liv."
Men på hospitalet bliver Charlotte tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling fordi hun truer med selvmord, og hendes barn tvangsfjernet.
Charlotte Ladefoged er tvangsindlagt i en måned. Herefter bliver hun - til sin egen store overraskelse - udskrevet. Hun har en "vanskelig personlighed", men er ikke skizofren, konkluderer lægerne.
Men på et retsmøde ugen efter besluttes det at opretholde tvangsfjernelsen af Charlottes baby.
I sidste uge rejste Charlotte Ladefoged tilbage til Danmark. Hun sidder nu på et hotel i København og venter i uvished på, hvornår og om hendes barn nogensinde igen kommer til Danmark.
