"Vi kan ende som digitale eneboere. Online med verden, men offline med virkeligheden," siger en internet-rådgiver
I NETTET
Jesper Bove-Nielsen er projektchef i konsulentfirmaet Brainworkers. Brainworkers rådgiver firmaer om deres Internetstrategi.
"Vi hjælper med at få medarbejderne 'mentalt' på nettet. Det er ikke nok, at firmaerne anskaffer den nødvendige hardware."
Jesper Bove-Nielsen er overbevist om, at Internettet vil medføre gennemgribende forandringer af verden, såvel som af vores opfattelse af den. Men han har også forbehold.
"I dag bliver der kun snakket om alt det positive, 'al magt til forbrugeren' og nedbrydning af hierarkier. Og jeg er da heller ikke i tvivl om, at Internettet vil påvirke alle organisationer og tvinge dem til at restrukturere. Fremtidens virksomhed vil være baseret på netværksorganisation i stil med Oticon: i stedet for specialisering, der f.eks. gør virksomheden skrøbelig overfor sygdom, vil alle medarbejdere have prøvet det hele. Men vi er nødt til at være opmærksom på bagsiden af medaljen: tendensen til at isolere sig og blive for afhængig af skærmen og Internettets digitale verden - og tabet af en fælles referenceramme," siger Bove-Nielsen.
Internettet giver hidtil uanede muligheder for individualisering. Det forstærker den udviklingstendens, der allerede kendes fra produktionen: væk fra masseproduktion af standardprodukter i Henry Fords ånd, hen mod mass customization, hvor det enkelte produkt tilpasses den enkelte forbrugers behov.
"Det er et gode, fordi vi nu får mere magt over os selv. Faren består i, at vi opbygger vores personlige skyklapper og bliver ude af stand til at kommunikere med hinanden."
Jesper Bove Nielsen henviser her til, at man i dag kan få 'personlige' nyheder og information over Internettet fra virksomheder som CNN og Wired.
"De er skræddersyede i en sådan grad, at du f.eks. kan vælge, hvilke firmaer du ønsker at følge, og hvor tit du vil have e-mailet deres børskurser. Hvis du ønsker at blive holdt løbende opdateret med vejret på dine favorit-feriesteder, kan du ligeledes holde dig orienteret døgnet rundt, syv dage om ugen."
- Er det ikke misvisende at tale om 'personlige' og 'individuelle' informationer? Den enkelte journalist skriver jo ikke direkte til dig. Den såkaldte individualisering består blot i, at forbrugeren kan vælge mellem nogle sorteringskriterier, der er defineret på forhånd.
"CNN kan tilbyde hele 70 forskellige sorteringskriterier, og dermed er vi da godt på vej mod noget, der ligner individualisering."
Generelt er individualisering og 'mass customization' baseret på, at der måske er et par tusinde forbrugere med de samme 'individuelle' behov, fordelt over hele kloden:
"Men set fra mit eget synspunkt og i forhold til de mennesker, jeg omgås til daglig, har jeg unikke behov."
Kun positive nyheder
De individualiserede informationer kan drives ud i det ekstreme.
"Man kan sagtens forestille sig, hvordan forbrugerne fravælger de besværlige og ubehagelige informationer," siger Jesper Bove-Nielsen.
Man kan i dag abonnere på Positive Press, der tilbyder udelukkende gode nyheder.
"Når du kan vælge borgerkrigen i Rwanda fra og vælge, at de informationer og nyheder, du skal modtage, skal indeholde nul procent vold, nul procent naturkatastrofer, så forvrænges virkelighedsbilledet - og det ser ikke for godt ud i forvejen. Medieeksplosionen har gjort det sværere at få et entydigt billede af virkeligheden. Da vi gik fra en statslig tv-station, til 10-15 kanaler, startede vi et eksprestog imod en grad af individualisering, hvor vi indtil nu kun har set toppen af isbjerget."
- Hvornår er virkelighedsbilledet ikke 'forvrænget'? Mener du, at massemedierne giver det sande, ikke-forvrængede billede af virkeligheden?
"Selvfølgelig ikke. Men i dag får vi i det mindste den samme 'forvrængning' via massemedierne. Med den individualiserede information bliver vi i højere grad isoleret i vor egen personlige virkelighedsopfattelse. Vi risikerer at miste den fælles referenceramme - og den er forudsætningen for, at det hele fungerer, og at vi kan have et demokratisk samfund. Vi kan jo ikke selv bedømme, hvad der er godt og skidt, og det vil blive sværere at skelne mellem fiktion og fakta."
- Efterspørger du en autoritet, der kan skelne mellem godt og skidt, vælge de rigtige informationer og give et billede uden forvrænginger?
"Jeg har ikke nogen løsning. Men det er vigtigt, at vi er bevidste om problemet og forholder os kritisk. Når vi får leveret de budskaber, vi ønsker, bliver vi ikke udfordret på vores virkelighedsopfattelse, men forbliver i stedet pacificeret foran skærmen."
Fjernvær eller isolation
Med individualiseringen peger Jesper Bove Nielsen på tendenser, der peger i modsat retning af forestillingerne om Internettet som et grænseoverskridende fællesskab, hvor folk mødes og kommer hinanden ved. Det er således efter hans opfattelse en tvetydig sandhed, når forfatteren Tor Nørretranders i sin nye bog Stedet som ikke er skriver, at "Nettet er en teknologi til at bringe mennesker i kontakt med hinanden."
"Det bliver sværere at finde noget at kommunikere om, når vi isoleres i et personligt univers af skræddersyede informationer og på forhånd udvalgte nyheder," siger Bove-Nielsen.
Han er dog ikke uenig i, at Internettet har et potentiale for at skabe kontakter. Det kan være et enestående tilbud til mennesker, der har svært ved at bevæge sig ud i den virkelige verden. Således har nogle pensionister i USA fået foræret en computer med netadgang og har dermed fået mulighed for at komme i kontakt med andre, selv om de ikke kan eller ikke tør bevæge sig udenfor en dør. På samme måde er handicappede blevet i stand til at 'bevæge sig ud i verden' og finde nye venner.
Men der er også en oplagt risiko for, at vi afskærer os fra virkeligheden og hinanden.
"Isolerede og i sikkerhed i vores eget mentale cyberspace kan vi meget vel miste social kontakt og glide væk fra hinanden, fordi vores billeder af verden ikke stemmer overens med andres. Og det bliver for meget, hvis man på en ferie i Israel er nødt til at styrte ind på den nærmeste netcafé for at komme online igen."
Original og kopi
"Vi skal lære at leve i to forskellige universer: den fysiske verden og den digitale verden. Vi skal netop huske, at vi lever i dem begge to - ellers risikerer vi at blive opslugt i den digitale verden. At mødes over nettet, f.eks. at se hinanden på en videoskærm, kan ikke erstatte den fysiske tilstedeværelse," siger Jesper Bove-Nielsen.
- Her taler Tor Nørretranders ellers om, at 'fjernværet' kan blive fuldstændigt, når først Internettet kan komme op på den nødvendige båndbredde, der angiveligt svarer til den menneskelige sanseevne. Han hævder, at det i en ikke fjern fremtid vil være muligt at transportere den fulde sanseoplevelse over nettet.
"Så vidt jeg ved, er de forskere, der arbejder med Virtual Reality, i dag mere tvivlsomme overfor muligheden af at nå op på 'fuld båndbredde'. Under alle omstændigheder vil der efter min mening altid være forskel på den fysiske og den digitale oplevelse. Mennesket er andet end data - ellers kan det hele være lige meget. Heller ikke selv om vi kommer op på den 'menneskelige båndbredde', vil den digitale verden være det samme som den ægte vare. Der vil altid være forskel på original og kopi."
"Jeg vil snarere sige, at det først er dér, det for alvor bliver farligt: jo mere det ligner - og netop kun ligner - den rigtige verden, jo større er fristelsen til at lade sig opsluge."
Til slut giver Jesper Bove-Nielsen et konkret eksempel på, at vi er nødt til at forberede os på det nye samfund.
"Der er behov for beslutninger på makroniveau. Således er det meget vigtigt, at den danske stat revolutionerer uddannelsessystemet - ellers sakker Danmark bagud. Vi andre er blevet opdraget til lineær tænkning, men de fremtidige generationer har mere behov for non-lineær tænkning."
Uddannelsessystemet skal være mere individuelt orienteret og mindre hierarkisk opbygget. Der skal være mulighed for at springe et trin - f.eks. en klasse - over, og det skal heller ikke være et krav, at man skal have mange års skolegang for at få et job i erhvervslivet - eller at man skal have en bestemt akademisk grad for at få en lederstilling. Der skal tages mere hensyn til folks egne evner og personlige kvalifikationer, mener Jesper Bove Nielsen.
"Verden bliver mere kaotisk og fragmenteret, og det kræver nogle andre kvalifikationer at tilpasse sig under de omstændigheder."
Jacob Thommesen er datalog og freelance journalist
Informations serie 'I nettet' fortsætter og sættes til debat på avisens hjemmeside: www.information.dk
