Læsetid: 2 min.

Digter i New York

1. oktober 1997

Klaus Høeck har været ude at rejse og skrevet en lille bog herom

Ny bog
En vaskeægte poet, De véd, sådan én, der lider af kronisk grafomani, kan næppe tage på rejse uden at skrive om det. Ingen hændelse undervejs og ingen seværdighed i det fremmede er ham så triviel, at han ikke kan slå verbalsekretionen til for at udskille en tekst derom. I sjældne tilfælde kan der komme spændende poesi ud af rejsen, som da Garcia Lorca i sin tid legede Digter i New York, men som regel bliver resultatet en mindre mellembog af dén slags, forfattere efter sigende anvender til at holde "instrumentet" varmt.
Klaus Høeck har med ti års forsinkelse fejret Honeymoon i New York og fejrer den nu for anden gang med 88 charmerende snapshots, de fleste med titel på engelsk efter lokaliteter i byen. Formmæssigt afprøver han 17-stavelsers haiku-strofer og de velkendte høeckske humpe-sonetter, foruden diverse lette to- eller tre-linjers strukturer. Tematisk kredses om friheds-begrebet, som USA jo så skamløst har taget patent på.
Havde digteren gæstet Manhattan for 15-20 år siden, ville han utvivlsomt have udsat byen af beton og glas for ætsende samfundskritik og
-satire. Nu bliver det mest til indolente privaterier og lune selvironiske indfald. Men efterdi selv et mindre værk af en stor digter let bliver interessant, hænger man som læser villigt på: trækker på smilebåndet når han lader skyskrabernes absurde matematik minde om egne systemiske digte, eller når han ydmygt takker USA for alt, hvad dette Guds Eget Land i tidens løb har skænket ham:

tak for mcdonald's
hvordan skulle jeg ellers have
overlevet dengang før jeg blev
gift

tak for williams og gillette
nu hvor mit fuldskæg ellers
ville have været gråt som walt
whitmans

tak for coca cola
der af og til næsten erstattede
min
libido og farvede mit pis

tak for levi strauss og
wrangler
der i sin tid fik mig til at
ligne en apollon i blåt og
corduroy

tak for eliot og ginsberg
uden hvem mine digte ville
have
manglet både kalk og
sphagnum

Andre amerikanske velsignelser, som omhyggeligt registreres, er bourbon'en og zippolighteren, foruden Andy Warhol og maleren Jackson Pollock (som Høeck dog staver Pollack). Dog, Vorherre fandt poeten og hans hustru ikke i New York, for som der står: gud bor ikke i de forenede stater, "hvor himlen også ligner væsker / spildt fra en esteé lauder flacon".
Af specifik poetisk interesse er digterens oplevelse af som turist i New York at vandre rundt i en fantasi- og forestillingsverden. Man har jo set det hele før, i reklamer og på film. Nu konstaterer man, paradoksalt, at byen "er flottere end virkeligheden". Idé og realitet glider sammen eller bytter plads, metaforerne mister fodfæste, de afstande synes pludselig ophævet, i hvilke digtningen ellers henter sin spænding.
Det virker plausibelt, at der af mødet mellem en gudsforgået romantiker som Klaus Høeck og en gudsforladt helligdom som New York kun kan blive en samling midlertidige poesier.

*Klaus Høeck: Honeymoon. Digte. 94 s. Kr. 175,00. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu