Læsetid: 8 min.

Døgnets nyheder

30. oktober 1997

V vil adskille grupper før indfødsret tildeles
*Venstre vil bryde med Folketingets princip om ikke at debattere enkeltpersoner, når udlændinge tildeles dansk indfødsret. Folketinget skal i dag førstebehandle et lovforslag om statsborgerskab til 1.199 udlændinge, og som noget usædvanligt har Venstres udlændingeordførere bedt justitsministeren skille tre grupper mennesker ud, så der kan tages særskilt stilling til dem.
Det drejer sig om mennesker med offentlig gæld over 50.000 kroner, folk der uden gyldig grund, f.eks. talehandicap eller tortur, ikke har lært tilstrækkeligt godt dansk og endelig personer, der har været på kant med loven i forbindelse med vold, narko og menneskesmugling.
Socialdemokratiet afviser forslaget som en grov uan-stændighed, fordi det vil hænge enkelt individer ud.
Dansk Folkeparti har fore-slået, at VM-guldvinderen på 800 meter, atleten Wilson Kipketer ikke kan få dansk statsborgerskab, før han aflægger en tilfredsstillende danskprøve.

Irak vil udvise våben-inspektører
*Skal der være international våbeninspektører i Irak, skal de i hvert fald ikke være amerikanske. Det har Iraks præsident, Saddam Hussein, besluttet. Han vil udvise de amerikanske medlemmer af FN's særlige kommission UNSCOM, der skal finde og undersøge irakiske arsenaler af masseødelæggelsesvåben, hvis de ikke frivilligt er rejst inden en uge.
En talskvinde for Det Hvide Hus kalder beslutningen uacceptabel.
"Irak kan ikke fortælle FN, hvem der skal deltage i inspektionsholdene," sagde Anne Luzzatto. Hun forventer, at FN's Sikkerhedsråd skrider ind så hurtigt som muligt.
Irak havde i første omgang lagt an til helt at bryde samarbejdet med FN.
Artikel på forsiden

Danmark ønsker sag om gen-majs droppet
*Danmark og Sverige beder i dag EU-Kommissionen droppe en sag mod Østrig, der i strid med EU-reglerne har forbudt en særlig type gen-majs. Dermed har de to nordiske lande svaret på et råb om hjælp fra Østrig, hvor 1,2 millioner borgere har skrevet under på en protest mod majsen.
Men på forhånd er EU-Kommissionen ikke indstillet på at lade sig påvirke. Det gjorde landbrugskommissær Franz Fischler klart under et besøg i København.
Siden Østrig i februar forbød den særligt modstandsdygtige har Luxemborg og Italien fulgt trop. Frankrig stemte alene af 15 EU-lande for, da majsen var godkendt i én af EU's ekspertkomitéer.

USA vil eksportere atom-viden til Kina
*Pomp, pragt og gensidige, gode ønsker for samarbejde i en bedre verden omgav det første kinesisk-amerikanske topmøde i 12 år. Men hvad Kinas præsident, Jiang Zemin, og hans amerikanske vært Bill Clinton egentlig sagde til hinanden var der kun få konkrete meldinger om: Clinton har sagt ja tak til at gæste Kina næste år, Kina vil ikke længere sælge atomteknologi til USA's fjender og det fik Clinton til at give til-sagn om, at amerikanske virksomheder igen kan eksportere atom-teknologi til Kina. Endelig vil den kinesiske delegation efter alt at underskrive en ordre på 50 nye fly fra Boeing-koncernen. Værdi godt 20 mia. danske kr.
Leder på bagsiden
Tema side 3

Sudan forhandler fred påny
*Fredsforhandlingerne mellem Sudans regering og Det Sudanske Folks Befrielseshær (SPLA) kom onsdag i gang i Kenyas hovedstad, Nairobi, efter at have været strandet i tre år. År med heftige kampe og vigtige sejre for SPLA. Forhandlingerne foregår i den regionale organisation IGAD's regi. De centrale spørgsmål gælder selvbestemmelse for befolkningen i Sydsudan og spørgsmålet om, hvorvidt Sudan skal være en verdslig stat - eller som nu en islamisk stat.
Borgerkrigen mellem det arabiskdominerede, muslimske nord og det kristne, sorte syd i Sudan startede oprindeligt for 40 år siden, men den moderne udgave af krigen brød ud i 1983. Forhandlingerne kan vare årevis.

Minister afviser dyrere telefonregning
*Forskningsminister Jytte Hilden mener ikke, at Forbrugerrådet har ret i, at halvdelen af Tele Danmarks kunder vil få en større telefonregning som følge af en kommende bekendtgørelse. Bekendtgørelsen lægger retningslinierne for, hvordan Tele Danmark skal leve op til sin forsyningspligt, altså garant for at telefonien når alle kunder. Tele Danmark får lov til at hæve abonnementspriserne, så de til gengæld kan konkurrere på takstprisen. Jytte Hilden mener, at konkurrencen vil sikre, at de fleste kunder vil slippe billigere.
Forbrugerrådet bygger sin dystre vurdering på beregninger, som konsulentfirmaet Chr. Rovsing har lavet for Tele Danmarks konkurrent, Telia. I forskningsministeriet mener man, at Rovsings tal er forkerte. De korrekte tal findes endnu ikke.

Gale oplysninger om indvandrer-pension
*Indvandrere får ikke mere i pension end danskere. Det fremgår af et notat fra Finansministeriet, der kalder de oplysninger, der har været fremme i debatten "vildledende". Nok får indvandrer-pensionister, der ikke er berettiget til folkepension, mere i kontanthjælp end almindelige folkepensionister. Men de 1.000 berørte personer får til gengæld ikke folkepensionisternes højere boligstøtte. F.eks. vil et udenlandsk ægtepar uden børn på kontanthjælp og en husleje på 4.000 pr. måned efter de gældende regler få 1.700 kroner mindre et tilsvarende dansk pensionistægtepar.
Fra 1. januar 1998 ændres reglerne, så personer over 60 år, der ikke er berettiget til pension og derfor får kontanthjælp, får nedsat satsen fra 6.825 kroner pr. måned til 5.484 kroner - svarende til en gift folkepensionist uden anden indtægt.

Udgang fra fængsel vil kræve gode grunde
*Når en fængselsinspektør på trods af politiets anbefaling vil give en fange uledsaget udgang, skal det for fremtiden begrundes over for Kriminalforsorgens direktør. Det bliver konsekvensen af danskeren Steen Viktor Christensens drab på to politifolk i Helsingfors. Han stak af under en uledsaget udgang, som han imod politiets ønske havde fået bevilget af Vridsløse-lille Statsfængsel.
"Ændringen af reglerne vil give Kriminalforsorgen et stærkere grundlag for afgørelserne," siger justitsminister Frank Jensen. Han fik onsdag modtog Kriminalfor-sorgens redegørelse om tilfældet Steen Viktor Christensen.
"I lyset af de forfærdelige drab kan vi i dag alle se, at det var en forkert afgørelse. Jeg ved, at Kriminalforsorgen gør deres bedste for at undgå sådanne ulykker," siger Frank Jensen.
Ud af 1.033 indsatte, der fra februar til april sidste år var udgang, blev 23 dømt for at benytte lejligheden til at begå ny kriminalitet. Typisk tyveri.

Nordirsk kvinde favorit som irsk præsident
*Juraprofessoren Mary McAleese fra Belfast i Nordirland er storfavorit til at vinde præsidentvalget i republikken Irland i dag.
Irish Times skrev onsdag, at den 46-årige McAleese, som er Irlands regeringskoalitions kandidat, i den seneste meningsmåling står til at få 37 pct. af stemmerne. Hendes nærmeste rival, medlem af EU-parlamentet Mary Banotti fra centerpartiet Fine Gael, står til 24 pct. De øvrige tre kandidater, to kvinder og en mand, regnes for chanceløse. McAleese er under valgkampen af sine modstandere blevet sat i forbindelse med den irske undergrundshær, IRA's politiske gren, Sinn Fein. Kampagnen synes at have skaffet hende flere stemmer.
Den populære præsident, Mary Robinson, trak sig for to måneder siden til fordel for jobbet som FN's menneskerettighedskommissær. Hun var præsident i syv år.

Schweiz efterlyser flere kontoejere
*Schweiziske banker har offentliggjort navnene på endnu 14.000 ejere af bankkonti, som har været urørte siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Bankerne er under anklage for at forhale tilbagegivelsen af penge, som har tilhørt ofre for nazisternes jødeforfølgelser og er under internaltionalt pres for at lempe på bankhemmeligheden.
I juli i år offentliggjorde bankerne omkring 1.800 navne på udlændinge, som har ubenyttede bankkonti med indeståender på tilsammen 29 mio. kr. Nu frigives også navne på schweiziske konto-ejere som en gestus over for jødiske familier, der kan have betroet deres formuer til schweizere. SBA vil samarbejde med Simon Wiesenthal Centeret og historikere for at sikre, at tidligere nazister ikke får udbetalt penge fra de urørte bankkonti.

Børskrise på verdensplan afblæst
*Chefen for den amerikanske centralbank, Alan Greenspan, slog onsdag fast, at den verdensomspændende børskrise har rod i det sydøstlige Asien og ikke er nogen trussel for amerikansk økonomi. Tværtimod har der været behov for en justering af aktiekurserne og forventningerne til selskabernes overskud. Greenspan sagde dog, at USA bør være parat til midlertidigt at yde økonomisk hjælp til Asien, hvis der bliver behov for det. Børserne i Europa og USA havde en god dag.

Politibevilling styrker miljø-viden
*Med de 300 ekstra millioner kroner, som regeringen har foreslået, at politiet skal have de næste tre år, bliver anklagemyndigheden langt om længe bliver i stand til at leve op til regeringens løfte om en central vidensbank om miljøkriminalitet. Det forudser landets øverste anklager, rigsadvokat Henning Fode.
Da en ny lov i foråret lagde en skærpet kurs over for miljø-forbrydere, lovede Justitsministeriet, at der hos rigsadvokaten ville blive oprettet en vidensbank om emnet. Det er hidtil ikke sket.
Justitsminister Frank Jensen forestiller sig, at de ekstra penge hos anklagemyndigheden skal gå til særligt komplicerede sager, men rigsadvokaten fastslår, at der vil blive tale om, at de regionale statsadvokater, bagmandspolitiet samt rigsadvokaturen alle vil få et løft.

Lønforskelle vokser
*20 år med loven om ligeløn har stort set ikke ændret lønforskellen mellem mænd og kvinder. Nyt materiale viser tværtimod, at løngabet i det private erhvervsliv i øjeblikket vokser, skriver Politiken. Blandt advokater, bogholdere og sælgere er der op til 5.000 kroner om måneden til forskel på, hvor meget en mand og en kvinde får udbetalt. På lederniveau kommer forskellen op på cirka 15.000 kroner. Nina Smith mener, at det skyldes, at kvinder ikke er gode nok til at forhandle.

Mandela på nyt visit i Libyen
*Libyens leder, Muammar Qaddafi, mødtes onsdag med Sydafrikas præsident, Nelson Mandela, for anden gang inden for en uge og gentog her sin afvisning af at udlevere to libyere, der af Vesten beskyldes for at stå bag bombesprængningen af et Pan Am passagerfly over den skotske by Lockerbie i 1988.
Mandela rådede i en kort, offentlig tale Qaddafi til at støtte FN i dets bestræbelser på at "reducere spænding, konflikt og vold."
"Det er vigtigt at forstå betydningen af moderat sprogbrug, når vi laver politik," lød rådet fra Mandela. Han undlod direkte at nævne Lockerbie-sagen i sin tale, som efterlod Qaddafi med et forvirret udtryk i ansigtet, idet han svarede: "Jeg accepterer præsidentens råd".
Hvor langt accepten rækker, redegjorde Qaddafi for senere: "Mandelas råd var klart. Han opfordrer til fælles bestræbelser på fred. Men at Libyen skulle udlevere sine sønner til USA eller Storbritannien, det er et latterligt krav".
FN indførte i 1992 fly-sanktiner mod Libyen for at fremtvinge en udlevering af de to libyere, der beskyldes for stå bag Lockerbie-attetatet, der kostede 270 menneskeliv. Mandela afviste, at han rejste som mægler i sagen, men han fik sidste uge opbakning fra en forening af pårørende til de britiske ofre til et forslag om at efterkomme Qaddafis krav om at holde en retsag i et neutralt land.
Qaddafi var blandt ANC's støtter i kampen mod apartheid.

Redigeret af Helle Ringgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu