Læsetid: 7 min.

Døgnets nyheder

11. oktober 1997

Kampagne mod landminer får fredspris
*Nobels fredspris 1997 blev fredag tildelt Den Internationale Kampagne mod Landminer og kampagnens leder, den amerikanske kvinde Jody Williams, der er veteran fra Vietnam-krigen. Prisen på godt syv millioner kroner deles mellem organisationen og kampagnelederen.
Kampagnen mod Landminer (ICBL) er en sammenslutning af lidt over 1000 organisationer verden over.
"Jody Williams og Kampagnen mod Landminer begyndte den proces, der på få år bragte et forbud mod landminer fra at være en vision til at blive en realitet," sagde den norske formand for Nobelkomiteen, professor Francis Se-jersted, da han offentliggjorde årets modtager af Fredsprisen, der anses for at være den mest prestigesfyldte af Nobels priser.
Den russiske præsident, Boris Jeltsin, meddelte i en tv-tale til mødet i Europarådet, at Rusland vil underskrive forbudet mod landminer.
Artikel på forsiden
og leder på bagsiden

VK laver forlig med regeringen
*Regeringen og VK har indgået forlig om opsparingsindgreb. Forliget kom efter en kort forhandlingsrunde sent fredag eftermiddag. Det indebærer, at alle erhvervsaktive - bortset fra personer med frikort - skal indbetale en procent af deres bruttoindtægt til ATP. I modsætning til regeringens oprindelige oplæg indbærer forliget, at den enkelte til sin tid får samme beløb udbetalt (plus renter), som vedkommende har indbetalt.
Efter krav fra V og K genindføres en præmieret boligopsparingsordning samtidig med, at børneopsparingen forbedres. For begge konti bliver der tale om, at rentetilskrivningen bliver skattefri. Forliget gælder for et år.
Artikler side 4, artikel på forsiden og leder på forsiden

Danmark i top med hjælp til u-lande
*Danmark ligger langt foran alle andre industrilande, når det gælder offentlig hjælp til udviklingslandene.
En oversigt fredag fra industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, at Dannmark sidste år ydede 1,04 pct. af bruttonationalproduktet i offentlig hjælp til u-landene. Det svarer til knap 1,8 milliarder dollars, og dermed er Danmark suverænt i spidsen.
Som nr. 2 ligger Norge med 0,85 pct. af bruttonationalproduktet (1,3 milliarder dollars), fulgt af Sverige med 0,84 pct. (2 miliarder dollars) og Holland med 0,81 pct.
Mange af verdens rigeste lande ligger temmelig lavt. Således ydede Tyskland sidste år 0,32 pct. af bruttonationalproduktet og Schweiz 0,34 pct., mens USA var allernederst med kun 0,12 pct.

Jordan udviser israelske spioner
*Jordan udviste torsdag alle efterretningsfolk på den israelske ambassade i Amman, skrev den amerikanske avis New York Times fredag. Udvisningen kommer efter Israels mislykkede forsøg på at myrde en Hamas-leder i den jordanske hovedstad, Amman.
Lederen af det israelske efterretningsvæsen Mossad i Jordan og hans folk er vendt tilbage til Israel "efter ordre fra Kong Hussein". Det sker på trods af, at Israel benægter, at de var involverede i mordforsøget den 25. september på Khalid Mashaal.
Udleveringen af de seks var et led i en byttehandel, hvor Hamas åndelige leder, Ahmed Yassin, og 20 andre fanger blev løsladt fra et israelsk fængsel, til gengæld for de seks agenter.
Den israelske udenrigsminister, David Levy, har sendt et brev med en undskyldning til sin canadiske modpart efter Mossad-agenters anvendelse af canadiske pas ved et fejlslagent mordforsøg i Jordan, rapporterede israelsk radio fredag.
Israel håber, at den seneste gestus over for den canadiske udenrigsminster, Lloyd Axworthy, vil bidrage til at forbedre forholdet mellem de to lande.

Præsidentpalads erobret af oprørere
*Soldater, der er loyale over for den tidligere præsident i Congo-Brazzaville Denis Sassou Nguesso, har taget kontrollen med præsidentpaladset i hovedstaden Brazzaville, sagde nogle af Nguessos tilhængere fredag.
Tidligere på dagen erkendte landets nuværende præsident, Pascal Lissouba, at hans soldater havde mistet kontrollen med Brazzavilles internationale lufthavn.
"Vi har tabt et slag, men det behøver ikke at betyde, at vi har tabt krigen," sagde Lissouba, der var på besøg i nabolandet Den Demokratiske Republik Congos hovedstad, Kinshasa - få kilometer fra Brazzaville.

Alle skoleelever skal på nettet inden 2002
*I 2002 skal alle lærere og elever have egen e-mail adresse på skolerne. Studerende og lærere vil være vant til at arbejde med computere, og fjernundervisning via modem vil være meget mere udbredt, skriver Berlingske Tidende fredag.
Samtidig må lærere indstille sig på resultatløn. Sådan lyder nogle af undervisningsminister Ole Vig Jensens konkrete planer for det danske uddannelsessystem år 2002.
Med 100 nye initiativer vil undervisningsministeren i løbet af blot fem år forstærke samarbejdet og samspillet mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet. En plan, der skal sikre, at fremtidens unge er langt bedre forberedt på de krav, erhvervslivet stiller.
Undervisningsministerens udspil lægger blandt andet op til, at lærerne fremover må finde sig i løbende kvalitetsudvikling og evaluering.
Derudover skal flere fra erhvervslivet indgå i uddannelsesinstitutionernes styrende organer.
Og der skal foregå tilbagemeldinger til uddannelsesinstitutionerne fra studerende og fra de virksomheder, de er blevet ansat i.

Jospin: 35 timers arbejdsuge i 2000
*Frankrigs ministerpræsident, Lionel Jospin, sagde fredag, at regeringen vil komme med et lovforslag inden årets udgang med henblik på at nedsætte arbejdsugen til 35 timer inden 2000.
Lionel Jospin sagde ved en afsluttende tale ved en arbejdsmarkedskonference i Paris, at tidsfristen kommer til at gælde for de arbejdspladser med flere end 10 ansatte.
Artikel side 4

Regeringsstrid om hjælp til Nordkorea
*Der er splid i regeringen om, hvorvidt EU's bugnende overskudslagre af oksekød skal bruges til nødhjælp til de mange millioner sultende i Nordkorea. Mens udviklingsminister Poul Nielson (S) støtter EU-kommissionens afvisning af at bruge kødet, kræver de radikales gruppeformand Jørgen Estrup, at regeringen skal undersøge alle muligheder for, at kødet kan sendes til Nordkorea, skriver Politiken.
"Jeg er forbløffet over EU-kommissionens meget firkantede afvisning. Hvis modstanden reelt kun handler om bureaukrati og smålige overvejelser om forskellige metoders rentabilitet, så har jeg ingen forståelse for kommissionens synspunkt," siger Jørgen Estrup.
Den nordkoreanske regering anmodede i begyndelsen af maj EU om at få 10.000 ton oksekød på dåse fra overskudslagrene. Kommissionen har afvist henvendelsen, fordi det vil koste mere at konservere overskudskødet end at købe ris og majs i Nordkoreas nabolande og sende det som nødhjælp.
Udviklingsminister Poul Nielson er enig i kommissionens argumentation.

Orkan rammer det sydvestlige Mexico
*Den største orkan i mands minde "Pauline" ramte torsdag Mexicos sydvestlige Stillehavskyst og dræbte mindst 123 mennesker ifølge myndighederne i tre delstater. Vindstødene ødelagde afgrøder, rev hustage af og træer op, alt imens skrækslagne mennesker søgte ly, hvor de kunne.
De små samfund langs kysten kunne fredag blot vente på hjælp. Det gælder telefonforbindelser og forsyningen af elektricitet, vand og mad.
En talsmand for Mexicos Vejrtjeneste sagde, at "Pauline" var værre end orkanen "Gilbert", som i 1988 ifølge officelle tal dræbt 450 mennesker i den østlige del af Mexico.
I den berømte turistby Acapulco var skaderne særligt store. Her døde 89 mennesker, og byens gader blev på grund af styrtregn omdannet til rivende floder, hvor lig skyllede op på fortovene.

Topmøde slår slag for menneskerettigheder
*Det 40-nationer store Europaråd indledte fredag dets topmøde i Strasbourg. 21 præsidenter og 19 regeringschefer er samlet for at vedtage en lange række tiltag, der skal styrke de individuelle rettigheder for 770 millioner europæere.
På topmødet appellerede den danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen (S), fredag til, at alle europæiske lande snarest tiltræder den europæiske menneskerettighedskonvention. Af de nuværende 40 medlemsstater er det kun Rusland og Kroatien, der stadig ikke har ratificeret konventionen.
Statsministeren udtrykker samtidig håb om, at det snart også bliver muligt at byde Hviderusland og den jugoslaviske republik velkommen i Europarådet. Begge lande er udelukket fra topmødet på grund af deres manglende respekt for demokrati og menneskerettigheder.
Tema side 3

Omstridt rumfartøj skal til Saturn
*En omstridt europæisk-amerikansk rummission vil mandag blive sendt op fra det amerikanske rumfartscenter Cape Canaveral i Florida. Målet for missionen er Titan, Saturns måne, der ligger ca. syv års rejse væk.
Missionen med navnet Cassini/Huygens har været genstand for stor opmærksomhed i USA, fordi Cassini-rumsonden medbringer 32,5 kilo plutonium-238 i keramisk form.
Modstandere af projektet har forsøgt at få det stoppet med henvisning til, at plutonium-lasten kan udgøre en stor fare, hvis der for eksempel sker en eksplosion under opsendelsen.

Kommunister ønsker at Prodi fortsætter
*De italienske kommunister besluttede fredag at støtte ministerpræsident Romano Prodis centrum-venstre regering dagen efter, at partiet var med til at fjerne regeringen fra magten.
Kommunisterne gjorde opmærksom på, at de er indstillet på at støtte den samme koalition for en periode af endnu et år, og det kan være med til at løse krisen.
"Vi giver ikke op og vil foreslå præsident Scalfaro, at han kan forsøge at danne en et-årig regering med et specifikt program støttet af den samme koalition, som vandt valget i 1996," sagde en talsmand for partiet, som kalder sig Kommunistisk Genfødsel.
Artikel side 5 og
nyhedsanalyse her på siden

Audi tilbagekalder 900.000 biler
*Den tyske bilproducent Audi, der er en del af Volkswagen AG, meddelte fredag, at selskabet tilbagekalder 900.000 biler for at foretage tekniske ændringer af visse Audi-modellers airbags.
Ifølge det tyske nyhedsbureau, DPA, består defekten i airbag-systemet i, at den statiske elektricitet, der kan opstå ved ud- og indstigning af bilerne, ufrivilligt kan udløse airbaggen.
Bilejerne vil blive informeret i løbet af de kommende dage, meddelte Audi i går.

Jødeforfølgeren Maurice Papon løsladt
*En fransk domstol i Bordeaux besluttede fredag at løslade Maurice Papon, der er tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden under Anden Verdenskrig.
Sagen mod Maurice Papon vil forsætte på trods af løsladelsen. Den eneste praktiske betydning, løsladelsen får, er, at Papon ikke skal sidde i fængsel under sagen.
"Der er ikke noget, som får os til at tro, at den mistænkte vil forsøge at flygte," sagde Jean-Louis Castagnede, der er retsformand i sagen.
Den 87-årige Papon er tiltalt for at have beordret anholdelsen af 1.560 jøder, heriblandt 223 børn, mens han var en højtstående embedsmand i Vichy-regeringen. Alle jøderne blev ført til koncentrationslejren Auschwitz, hvor de fleste blev dræbt.

Redigeret af Jesper Jürgensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu