Læsetid: 8 min.

Døgnets nyheder

3. oktober 1997

Arafat på besøg hos løsladt Hamas-leder
*Grundlæggeren af den palæstinensiske Hamas-gruppe, sheik Ahmed Yassin, der onsdag blev løsladt fra et israelsk fængsel og sendt til Jordan, ventes til hjem til Gaza i løbet af to uger, forlyder det fra Hamas-kilder.
Den palæstinensiske præsident, Yasser Arafat, besøgte i går Yassin i Jordan, hvor han blev modtaget af landets kong Hussein. Arafats besøg ses af iagttagere som et forsøg på at få flere forhold omkring Yassins løsladelse afklaret. Både israelske og canadiske kilder hævder, at løsladelsen var del af en handel, hvori der også indgår to israelske agenter, der sidste uge forsøgte at dræbe Hamas-lederen, Khaled Meshal i Jordan. De to rejste på canadiske pas, og det har fået de canadiske myndigheder til at reagere skarpt.
Jordan har officielt afvist, at attentatet har fundet sted, og Kong Hussein afviste torsdag, at der var indgået en handel.

Simonsen: Kun nye flygtninge i barakker
*Næstformand i Kommunernes Landsforening, borgmester Thorkild Simonsen (S), mener, at somaliske flygtninge, der må forventes at komme til Danmark, hvis ikke situationen i deres hjemland ændres drastisk, kan anbringes i nogle af de tomme flygtningelandsbyer herhjemme. Århus-borgmesteren understreger, at forslaget ikke gælder somaliske asylsøgere, der allerede er i Danmark.
"Det er jo en helt anden og mindre dramatisk sag. Jeg ønsker ikke at fremstå som en person, der sender mennesker i lejre eller flygtningelandsbyer," siger Thorkild Simonsen efter en artikel i Berlingske Tidende torsdag, hvoraf det fremgår, at han opfordrer regeringen til at flytte op mod 3.000 somaliske asylsøgere til en række tomme flygtningelandsbyer landet over.
Indenrigsminister Birte Weiss mener, ideen er dødfødt og bygger på misforståelser.
Artikel på forsiden og side 4

Thulefangere skal afhøres nu
*Vestre Landsret vil, ganske usædvanligt, rejse til Grønland for at afhøre de gamle fangere, der for 44 år siden blev tvunget væk fra deres bopladser for at give plads til en udvidelse af den amerikanske luftbase ved Thule, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Sagen ventes først for retten om et par år, men mange af fangerne er så gamle, at det er vigtigt at få deres vidneudsagn nu.
Thule-stammen har stævnet den danske stat med et krav på 235 millioner kroner i erstatning, og sagen ligger hos Vestre Landsret, fordi Østre Landsrets præsident tidligere har været formand for en komission, der konkluderede, at der intet var at bebrejde Danmark.
Danmark er i klemme mellem sine egne garantier til FN om, at grønlændere også i 1950'erne nød samme rettigheder som syddanskere - og et argument om, at de grønlandske fangere ikke var omfattet af grundloven og retten til erstatning for ekspropriation i maj 1953. Det blev de først en uge senere.

Jeltsin vil ikke afvise en tredje periode
*Præsident Boris Jeltsin sagde torsdag, at det er for tidligt for ham at afgøre, om han vil stille op til endnu en periode som Ruslands præsident fra år 2000 og fire år frem.
På et spørgsmål om han genopstiller, svarede han: "Der er tre år endnu. Hvorfor presser I mig allerede nu ?"
Jeltsin blev valgt til Ruslands præsident første gang i 1991 og genvalgt i 1996 for en anden fire-årig periode. I begyndelsen af september afviste han enhver tale om at stille op endnu en gang. Ifølge Ruslands forfatning kan en præsident kun sidde i to perioder, men flere iagttagere har luftet den mulighed, at Jeltsin kan hævde, at hans første periode som Ruslands præsident ikke gælder, fordi den begyndte før Ruslands nuværende forfatning blev vedtaget i 1993.

Det lysner for Nordsøværftet
*Nordsøværftet i Ringkøbing, som blev erklæret konkurs for få uger siden, kan formentlig fortsætte som et nyt selskab. En lokal initiativgruppe har nu skaffet det nødvendige kapitalgrundlag for, at værftet kan fortsætte.
Med investeringsselskabet Difko og E.F. Jakobsen-Fonden som hovedinvestorer er der rejst mindst 20 mio. kr., oplyser fællestillidsmand på værftet Ebbe Dahl. Lokale banker har også givet tilsagn om kredit.
Der er dog et uafklaret punkt i redningsplanen. Det gælder ejerforholdene om et halvfærdigt skib.

FN-undersøgelse strandet i Congo
*FN's generalsekretær, Kofi Annan, har hjemkaldt lederne af det hold eksperter, som for seks uger siden tog til Den Demokratiske Republik Congo (tidl. Zaire). Laurent Kabilas regering har forhindret FN-udsendingene i at undersøge rapporter om, at Kabilas styrker begik massemord på tusindvis af rwandiske hutu-flygtninge i den østlige del af landet i maj måned inden deres magtovertagelse i Zaire.
Det er den anden internationale undersøgelsekommission, der har forladt Den Demokratiske Republik Congo med uforrettet sag, og selv om der stadig forhandles med Kabila, udtrykker flere menneskerettighedsgrupper bekymring for, at beviserne for massakrene i mellemtiden skaffes af vejen.

Bedre behandling mod brystkræft
*Danske forskere har taget et stort skridt i kampen mod den hyppigste kræftform blandt kvinder, brystkræften. Overlæge Marie Overgaard fra Århus Kommunehospital står bag en undersøgelse, der dokumenterer, at ni procent flere brystkræftramte kvinder end hidtil vil overleve, hvis deres operation følges op med strålebehandling omkring operationsarret.
Det har været frygtet, at strålerne kunne skade hjerte og lunger, men den nu offentliggjorte undersøgelse har betydet, at strålebehandling de sidste to år har været praksis. Undersøgelsen ventes at få stor effekt på verdensplan.

EU-støtte til Tyrkiet truet
*Tyrkiet risikerer nu at miste 94 mio. ECU (knap 750 mio. kr.), som tyrkerne ellers skal have i EU-støtte.
"Den liberale gruppe i Europa-Parlamentet vil foreslå, at den planlagte støtte til Tyrkiet bliver lagt i en reserve. Det skyldes Tyrkiets manglende respekt for menneskerettighederne. Forbedrer Tyrkiet sig, kan vi overveje at frigive midlerne," siger Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Eva Kjer Hansen, der også er medlem af Folketinget.
De omstridte 94 mio. ECU kommer fra EU's såkaldte Middelhavsprogram, hvoraf ti procent er afsat til Tyrkiet. Vedtages indefrysningen i parlamentet, kan EU's Ministerråd ikke sige nej, uanset om EU-landenes regeringer ikke har lyst til at riskere en yderligere isolation af Tyrkiet, hvor de islamiske kræfter i forvejen har vind i sejlene.
Den Europæiske Menneskerettighedskommission har netop tilkendt en tyrkisk-kurdisk pige en erstatning på en kvart million kroner for en voldtægt begået, mens den 17-årige var tilbageholdt af tyrkiske sikkerhedsstyrker.

Redningskrans til incestcenter
*Det lukningstruede Center for Seksuelt Misbrugte i Århus får en økonomisk redningskrans fra kommunen på 150.000 kroner. Beløbet skal dække husleje og administration frem til september næste år. Centret, som drives af frivillige, havde ønsket en overenskomst med kommunen og to fast ansatte. Socialrådmand Lis Petersen (S) vil ikke i øjeblikket hverken udelukke eller give løfte om fast personale. Kommunen skal først udforme en politik for frivilligt socialt arbejde. Politikken skal vedtages i foråret 1998.
Centret i Århus har eksisteret siden 1991 og modtog sidste år flere end 900 henvendelser fra folk, der enten selv var ofre for incest eller var i familie med et incest-offer.

Nationalister bevarer grebet om Bosnien
*De nylige lokalvalg i Bosnien ser ikke ud til at have ændret væsentligt på det politiske landkort. Nationalisterne bevarer deres greb om byrådene i deres respektive områder, viser de seneste opgørelser fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), der sørgede for, at valgene blev afviklet. Ud af de i alt 117 byråd, er stemmerne nu talt op for de 19. Kun i den nordvestlige kommune, Bosanski Petrovac, der ligger i et muslimsk-kroatisk område vandt moderate serbiske partier flertal.

Kombikur kan redde vandmiljøet
*Fremtidige dødsfald blandt de danske fjorde kan undgås. Belastningen af vandmiljøet med kvælstof og fosfor kan halveres ved at kombinere foranstaltninger i landbruget og i naturen, viser nye beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der har regnet på en kombination af at tage 20 procent af landbrugsarealet ud af drift og en genopretning af vandløb og våde enge.
Beregninger fra DMU viser, at de nævnte foranstaltninger i et typisk dansk kulturlandskab som Gjern Å oplandet ved Gudenåen vil koste 11-14 millioner kroner om året set over en periode på 20 år.

Hotline gløder mellem Indien og Pakistan
*Efter dages militære sammenstød i Kashmir, der menes at have kostet mindst 40 mennesker livet, og efter krigeriske verbale udfald fra pakistansk side om at trække sig ud af den igangværende fredsproces, talte de to landes ledere i går sammen via deres hotline.
Indiens Inder Kumar Gujral og hans pakistanske kollega Nawaz Sharif udtrykte gensidig bekymring over grænsestridighederne. De var enige om, at konflikten skal løses, at træfningerne skal stoppes - og at skylden ligger hos modparten. Grænsesoldaternes våben tav i Kashmir så længe.

Sydøsteuropa drøfter forsvarssamarbejde
*Otte lande i det sydøstlige Europa indleder i dag drøftelser under USA's ledelse om et tættere samarbejde mellem deres væbnede styrker. Rusland har, under henvisning til sine "vitale interesser" på Balkan og i det sydøstlige Europa, protesteret mod, at det er udelukket fra forhandlingerne mellem forsvarsministrene fra Tyrkiet, Albanien, Grækenland, Makedonien, Rumænien, Slovenien og Bulgarien samt USA og Italien. Andre NATO-lande har stående invitationer.
De to gianter i den amerikanske militærindustri, Lockheed Martin og Northrop Grumman, har i forbindelse med mødet udtrykt interesse for at investere i Bulgarien. Det er Rusland også interesseret i, har Moskva sendt Bulgarien en påmindelse om.

Her går JuniBevægelsens venlige grænse
*Det er faldet JuniBevægelsen alvorligt for brystet, at Morgenavisen Jyllands-Posten beskriver partiets EU-modstand som langsomt antagende "fascistoide træk" i sin dyrkelse af dansk blondhed.
"Alt hvad vi forlanger i forhold til grænsen til Tyskland er, at vi bevarer status quo med en venlig personkontrol. Vi ønsker flygtningepolitikken bevaret i det danske Folketing for at kunne undgå de stramninger, der lægges op til i EU. JuniBevægelsen ønsker at bevare en humanistisk flygtningepolitik, som lever op til alle kravene i FN's flygtningekonvention. Det er mere end man kan sige om EU," siger Drude Dahlerup.

Amsterdam er kun et skridt på vejen
*Mens godt 200 hollandske autonome og en del EU-tilhængere torsdag holdt urobetjentene uden for det kongelige palæ i hjertet af Amsterdam travlt beskæftigede, underskrev de 15 udenrigsministere indenfor EU-landenes seneste skridt på vejen i det europæiske samarbejde.
Amsterdam-traktaten, der kom på plads i juni, skal bane vejen for, at EU kan indlede optagelsesforhandlinger med øst- og centraleuropæiske an-søgerlande.
"Det her er indledningen på et nyt kapitel, hvor vi samler Europa efter Den kolde Krig," sagde udenrigsminister Niels Helveg Petersen, da han på selve 25 års dagen for det danske ja til at træde ind i EF havde sat sin underskrift på Amsterdam-traktaten.
Men først skal traktaten gennem sin egen ansøgerrunde. Tretten regeringer skal ratificere den, og i Danmark og Irland får befolkningerne traktaten ud til folkeafstemning i løbet af næste for-år.
Siger danskerne nej, er udenrigsminister Niels Helveg Petersens underskrift ugyldig. Men den situation håber udenrigsministeren inderligt at undgå, fordi der så vil opstå en uoverskuelig situation, hvor Danmark vil "stå i en svag position."
Den danske udenrigsminister var ikke begejstret for, at Italien, Belgien og Frankrig allerede inden udenrigsministrene havde nået at få hætten af fyldepennen til højtiden, meldte klart ud, at de finder indholdet i det digre traktatværk for tyndt og utilstrækkeligt. De ønsker en ny traktat bl. a. med større indflydelse til større lande, før der kan blive tale om en udviddelse af EU.

Redigeret af Helle Ringgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu