Læsetid: 7 min.

Døgnets nyheder

2. oktober 1997

Vandværker kræver pesticider forbudt
*De danske vandværker kræver et forbud mod brug af pesticider i både landbruget og i fødevareproduktionen, så danskerne også fremover kan være sikre på at få giftfri drikkevand. Det besluttede bestyrelsen i Danske Vandværkers Forening, DVF, op til foreningens landsmøde. Hvis et forbud ikke kan gennemføres ad lovgivningsmæssig vej, foreslås der en øjeblikkelig forhøjelse af pesticidafgiften. Dels for at nedbringe landbrugets forbrug og dels for at finansiere forskning i pesticidfri dyrkning.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten antages vandet fra omkring 350 vandværker og 45.000 private brønde og boringer allerede i dag at være ramt af så alvorlige pesticid-forureninger, at boringerne burde lukkes.

Israel løslader Hamas-leder
*Grundlæggeren af den palæstinensiske Hamas-gruppe, Sheikh Ahmed Yassin, der har siddet fængslet 18 år i Israel, blev i går løsladt og fløjet til Jordan. Den overraskende israelske manøvre menes at være led i en handel med Jordan om frigivelsen af israelske agenter, der sidste uge forsøgte at dræbe en anden Hamas-frontfigur i Jordan.
Hamas fordømte i første omgang det, organisationen kaldte en deportation af deres åndelige leder, men hilste senere de jordanske anstrengelser for at få Yassin løsladt velkommen. Fra jordansk side forlød det, at Yassin kan vende tilbage til Gaza, når han bliver rask. Sheik Ahmed Yassin har siddet i rullestol længe og er lam i både arme og ben.
Artikel side 5

Weiss ønsker selv-hjulpne flygtninge
*Indenrigsminister Birte Weiss er ikke indstillet på at forlænge perioden for midlertidige opholdstilladelser til flygtninge, sådan som hendes to socialdemokratiske partifæller, Per Kaalund og Erling Christensen, har foreslået. En forlængelse af de midlertidige opholdstilladelser fra tre til fem år kunne betyde, at færre flygtninge når at få permanent opholdstilladelse. Birte Weisss offentliggør sine egne tanker og ideer i næste uge.
Ministeren har også på forhånd afvist et forslag fra den radikale Henrik Svane om en særlig ydelse til flygtninge, der skal gøre dem uafhængige af bistandshjælp. Men hun antyder, at udspillet til den kommende integrationslov, vel kan vise sig at indeholde krav om en kombination af uddannelse, sprogundervisning og arbejde med det mål hurtigt at gøre flygtninge selvhjulpne.
Der arbejdes for tiden på at indføre en lignende model for integration i Århus.

FRP vil hjemsende Flygtningenævnet
*Mens Danmark diskuterede hjemsendelse af afviste somaliske asylansøgere, opstod spørgsmålet om, hvordan Sverige bar sig ad med at sende somaliere hjem. Nu foreligger svaret. I 1997 har Sverige sendt fem voksne somaliere hjem. Fire af dem var kriminelle og en frafaldt sin asylansøgning. I 1996 var tallet otte. Siden 1993 er omkring 50 somaliere blevet hjemsendt fra Sverige.
Hjemsendelserne til Soma-liland, der ikke er generel praksis, er sket uden forudgående aftale med de lokale somaliske myndigheder, og det vil ikke kunne lade sig gøre fra Danmark. Her har Flygtningenævnet betinget sig, at der skal foreligge en aftale med de lokale myndigheder. Fremskridts-partiet mener, at det er urimeligt og at Flygtningenævnet bør opløses og sendes hjem.

Botha indkaldt for Sandhedskommission
*Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission har indkaldt den tidligere leder af apartheidregimet, P. W. Botha som vidne for at redegøre for hans regerings strategi for at kvæle den sorte modstandsbevægelse.
P. W. Botha, der ledede Sydafrika gennem det meste af 1980'erne, har meddelt, at hans helbred sætter ham ude af stand til at komme til høringen om apartheidstatens Sikkerhedsråd den 14. oktober. Ærkebiskop Desmond Tutu, der er formand for sandhedskommissionen, er nu i gang med at finde alternative datoer, men siger, at vidneindkaldelsen til Botha ikke bliver trukket tilbage.
De tidligere ministre Pik Botha (udenrigs-), Magnus Malan (forsvars-) og Adriaan Vlok (politi-) er alle tilsagt til at vidne om Sikkerhedsrådets strategier i kampen mod ANC og andre modsatndsgrupper.

Ny NATO-struktur uden Frankrig
*NATO har kurs mod en helt ny kommandostruktur, der skal gøre den vestlige for-svarsalliance i stand til at håndtere udvidelsen mod Øst og flere fredsmissioner som den i Bosnien.
Men midt i det hele vil Frankrig stadig ligge som en blank plet på kortet uden at være integreret i NATO's militære struktur. Det stod onsdag klart under et uformelt forsvarsministermøde i den hollandske by, Maastricht.
"De andre lande ville gerne have Frankrig med som fuldt medlem. Men da vi har forskellige opfattelser af Europas rolle i kommandostrukturen, er vi ikke i dag klar til at ændre 30 års politik," sagde den franske forsvarsminister Alain Richard.
Til gengæld har Spanien nu kurs mod fuldt NATO-medlemskab.

Kontrol med kosmetik strammes
*Læger får pligt til at indberette til Miljøstyrelsen, når de får mistanke om, at kosmetikpræparater kan være sundhedsskadelige. Det oplyste miljøminister Svend Auken (S) og indenrigs- og sundhedsminister Birte Weiss (S) efter et samråd i Folketinget om psoriasis-præparatet, Skin-Cap. De to ministre lovede snart at præsentere sundhedsudvalget for en plan om, hvordan kontrollen med kosmetiske produkter også kan strammes i Miljøstyrelsen, der har modtaget en næse for at negligerede en advarsel fra de østrigske myndigheder mod psoriasis-cremen, der indeholder sundhedsskadelige hormoner.

Kommuner vil have et valg ad gangen
*Kommunerne er ikke begejstrede for rygterne om et lynvalg til Folketinget, der ville kunne kollidere med de kommende kommunalvalg.
"Det vil være meget uheldigt, hvis der udskrives folketingsvalg inden kommunal-valget den 18. november. Det vil forstyrre den lokale valgkamp, som uundgåeligt vil blive landspolitisk præget," siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL), borgmester Evan Jensen (V). KL's næstformand, borgmester Thorkild Simonsen (S) går også ind for, at de to valg bør holdes helt adskilte.
Professor Ole Borre, Aarhus Universitet mener ellers, at en fællesvalgdato kunne hæve stemmeprocenten ved kommunalvalget - og få landspolitikken til at smitte af lokalt.
Artikel side 3

Fortsat forvirring om Færøbanksag
*Færøernes landsstyre har fra starten vidst alt, der var at vide om eventuel inhabilitet i forbindelse med undersøgelsen af Færøbank-sagne. Det fastholder justitsminister Frank Jensen, at hans departementchef Michael Lunn sørgede for. Men den den fhv. direktør i Færøernes landsstyre, Finn Norman Christensen, som Lunn hævder fik alle oplysninger, siger, at han ikke blev informeret. Det samme siger Færøernes landsstyre og lagmand Edmund Joensen.
Frank Jensen ville efter et nyt samråd i Folketingets politisk-økonomiskeråd ikke kommentere, om en af de to embedsmænd lyver, fordi begge forklaringer ikke kan passe. Trods Frank Jensens forsikringer tror udvalgets flertal mere på Færøernes landsstyre end på Justitsministeriets version.

Filminstruktør får dom for læserbrev
*Filminstruktøren og forfatteren Chr. Braad Thomsen er ved Københavns Byret dømt for injurier mod politiet. Dommen lød på seks dagbøder á 500 kr. Grunden var et debatindlæg i Politiken 22. december sidste år, som Braad Thomsen afsluttede med salutten: "I Danmark har politiet lov til at lade deres gale hunde skambide mennesker på arme, ben og kønsdele, og i Danmark skal man mindst af alt tilkalde politiet, hvis man vil forbi en ubehagelig dørvogter, for hos os har politiet lov til at slå sagesløse ned foran nattens diskoteker. Det er sket, og det vil ske igen, fordi ingen påtaler det".
Chr. Braad Thomsen førte selv sit forsvar - men uden at føre sandhedsbevis for sine påstande, da han fandt det unødvendigt. Nu vil han anke til landsretten.

Grønlandske fangere vil jage flere hvaler
*De grønlandske hvalfangere er utilfredse med deres hvalkvoter og retter hård kritik for kulturimperialisme mod lande, som bremser hvalfangst. Flere gange har kystsamfund fået afslag på hval-kvoter, selv om fangsten ville være bæredygtig, forklarer Hansi Kreutzmann, konsulent i fangstorganisationen KNAPK, som dermed vil støtte hvalfangere i andre lande.
Grønlands særlige hval-kvoter for oprindelige folk skal behandles i ugen fra den 20. oktober på årsmødet i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), hvor Danmark til KNAPK's utilfredshed forhandler på Grønlands vegne.

EU går i lag med skattely
*Der skal sættes en stopper for, at EU-borgere anbringer deres sparepenge i skattely, f.eks. i Luxembourg. Det er i hvert fald hensigten med en række forslag om skattekoordinering, som Europa-Kommissionen nu vil gå i gang med.
I de senere år har privatpersoner flyttet mange milliarder D-mark (og andre EU-valutaer) til Luxembourg, som har bankhemmelighed, og hvor der ikke opkræves renteafgift. Pres fra ikke mindst Tyskland har ført til, at selv Luxembourg nu erkender nødvendigheden af en reform. Men Luxembourg stiller betingelser for at gå med til at overveje en renteafgift: Kapitalbeskatningen må ikke gennemføres isoleret, men kun som led i en pakke, hvori indgår andre former for skattekoordination, herunder selskabsbeskatning.

160 kroner for Øresunds-tur i bil
*Cirka 160 kroner. Det bliver prisen for en enkelt tur over den kommende Øresundsbro i bil. En lastbil skal betale mellem 600 og 800 kroner for at køre over broen, mens det kommer til at koste ca. 60 kroner at køre med tog de godt 20 km mellem Kastrup og Malmö.
Øresundskonsortiets direktør, Sven Landelius, siger, at priserne endnu ikke er endeligt fastlagt, idet konsortiet netop nu arbejder med nye trafikprognoser for forbindelsen. Bygningen af højbroen er i øjeblikket tre til seks uger forsinket efter tidsplanen. Det skyldes problemer med sænkningen af fundamentet til et af broens piller.

Serbisk politi slår til mod albanske studenter
*Serbiske politistyrker tog tåregas, vandkanoner og knipler i borg for at opløse en demonstration onsdag i den albansk-dominerede Kosovo-provins, hvor over 20.000 studerende aktionerede for retten til at blive undervist på albansk i skoler og på læreanstalter.
Politiet anholdt adskillige demonstranter, deriblandt flere af de ledende medlemmer fra den studenterorganisation, som havde organiseret protestaktionen.
Bevæbnede politifolk havde tidligere forhindret studenterne i at marchere gennem bymidten i provinshovedstaden Pristina. Der fandt lignende demonstrationer sted i seks andre universitetsbyer i Kosovo, hvor over 90 procent af de 1,8 millioner indbyggere er etniske albanere.
Tusindvis af albanske studenter blev smidt ud af skoler og universiteter for syv år siden, da de nægtede at modtage undervisning på serbokroatisk. Næsten 400.000 unge albanere i Kosovo er i årevis blevet undervist på selv-etablerede albanske undergrunds-skoler og unviversiteter, mens en boykot af det serbiske styre har været opretholdt.
Studenterprotester sidst i 1980'erne førte til voldsomme sammenstød med de serbiske myndigheder, der har sendt stadigt flere politifolk, soldater og våben til provinsen i de seneste år.
Serbisk politi var også i aktion i Beograd, hvor der var massedemonstrationer til fordel for byens afsatte borgmester. Artikel side 5

Redigeret af Helle Ringgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu