Læsetid: 8 min.

Døgnets nyheder

1. oktober 1997

Støtten til Amsterdam-traktaten vokser
*Tilhængerne af, at Danmark skal tilslutte sig Amsterdam-traktaten udgør nu et pænt flertal overfor modstanderne, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten på baggrund af en ny Sonar-måling.
Havde traktaten været til folkeafstemning den 15. september, ville 44 pct. have stemt for og 31 pct. imod. Ved en tilsvarende undersøgelse, der blev foretaget 4. august, var der dødt løb med 35 pct. for et ja og 34 pct. for et nej. I de mellemliggende seks uger har ja-sigerne altså skaffet sig et forspring på 13 procentpoint. Skredet er mest markant blandt de socialdemokratiske vælgere.
Da Danmark for 25 år siden stemte sig ind i EF (nu EU) var fordelingen 56,7 pct. for og 32,9 pct. imod.

S-forslag vil stramme flygtningeregler
*Det skal være sværere for flygtninge at opnå permanent opholdstilladelse, mener to socialdemokratiske medlemmer at Folketingets retsudvalg. De vil have indenrigsminister Birte Weiss til at arbejde for at forlænge perioden for midlertidig opholdstilladelse til flygtninge fra de nuværende tre til fem år.
Den socialdemokratiske retsordfører, Per Kaalund fremhæver i Aktuelt, at det vil være bedst, hvis Danmark ad den vej holder trit med EU-Kommissionens forventede udspil på området for at undgå at blive en "flygtningemagnet".
Leder på forsiden
Analyse her på siden

Boligejere går fri af finansindgreb
*Regeringen har ingen planer om et indgreb mod bolig-ejerne, fastslår finansminister Mogens Lykketoft i et interview, som boligavisen "homeNyt" bringer.
"Jeg vil godt garantere, at denne regering ikke har planer om en negativ særbehandling af boligejerne," sagde finansministeren til avisen, inden de seneste tal for stigningen i forbruget blev kendt.
"Men jeg vil godt tilføje, at diskussionen om udhulingen af rentefradraget er en lidt mærkelig situation. Det, der kan være tale om, er at få indkomstskatten endnu længere ned. At det har som konsekvens, at rentefradraget bliver mindre værd, det er da klart. For hvis man slet ikke betaler skat, så har man jo heller ikke noget at trække fra i," understregede Mogens Lykketoft.

Dansk diskrimination skal for FN-komite
*En halv snes klagesager om diskrimination i Danmark er på vej til FN's særlige komite til behandling af racediskrimination, skriver Berlingske Tidende. Sagerne bliver rejst af det danske "Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination", som i stigende omfang opsøges af indvandrere og udlændinge. Ifølge centrets jurist, Niels Erik Hansen, er sagerne fordelt på hovedområder som lånemarked, bolig, undervisning og racistiske udtalelser. Fælles for dem er, at politianmeldelser ikke har ført til noget, eller at dansk praksis og lov er i modstrid med internationale konventioner.

Fortsat fransk forsigtighed i Algeriet
*Fransk indenrigssikkerhed går fortsat forud for et indgreb i borgerkrigen i Algeriet.
"Vi er tvunget til fortsat at være påpasselige, fordi vi må tænke på den franske offentlighed, som allerede har været ramt," sagde ministerpræsident Lionel Jospin til den franske tv-station TF1, som reaktion på, at den socialistiske partiformand har ønsket en mere aktiv fransk rolle i det algeriske blodbad, som på fem år menes at have kostet 60.000 mennesker livet. Siden denne weekend er tallet vokset med 97.
I 1995 og 1996 blev mindst 12 personer dræbt og omkring 200 såret ved en serie bombeattentater mod franske tog og undergrundsbaner. Algeriets Væbnede Islamiske Gruppe (GIA) tog ansvaret for de fleste af attentaterne med henvisning til Paris' støtte til militærregeringen i Algier.

Finansstramning er skjult valgoplæg
*Regeringen går med aktuelle valgplaner. Sådan fortolker flere oppositionspolitikere, regeringens bebudede finans-politiske indgreb, der skal tøjle økonomien.
Det første konkrete bud på en valgdato er også kommet. Valgforskeren Ole Tonsgaard spår i Børsen, at statsministeren vil udskrive valg til afholdelse 4. november. Den spådom møder dog hovedrysten på Christiansborg.
"I mit næste liv vil jeg være valgforsker. De har det alt for let," siger SF's formand, Holger K. Nielsen.
"Men jeg synes, at bebudelsen af et indgreb lugter af et valgoplæg. Det tyder på, at regeringen er ved at lede efter et halmstrå, når den lige pludselig finder ud af, at der er behov for et indgreb, efter at den i månedsvis har sagt det modsatte," siger Holger K. Nielsen.

Landbruget ønsker lettere administration
*Landbruget opfordrer erhvervsminister Jan Trøjborg til at lette de administrative byrder på erhvervslivet. I en kommentar til Erhvervsredegørelsen 1997 siger Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, at ministeren på dette område kan gøre især de mindre virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende en enorm tjeneste.
Gæmelke savner desuden en målrettet indsats for mere udbredt anvendelse af egenkontrol i virksomhederne. Det kan spare virksomhederne for gebyrer og de offentlige myndigheder vil også blive lettet for en del administration.
Dagbladet Børsen skrev tirsdag, at et oplæg til en gødningsafgift vil indgå i statsministerens åbningstale i Folketinget, og at landbruget er rasende over "politikernes panikreaktion" på sommerens fjorddød ved Mariager. De danske Landboforeninger er sikre på, at en afgift på overforbrug af gødning enten vil blive utrolig bureaukratisk eller "i bund og grund uretfærdig".
Leder på bagsiden

Fransk kirke beder jøder om tilgivelse
*Frankrigs katolske kirke har erkendt, at dens tavshed under Den Anden Verdenskrig, da Vichy-regimet deporterede jøder til de nazistiske dødslejre var "en fejl".
"Vi beder Gud om tilgivelse og beder det jødiske folk om at lytte til disse angrende ord," hed det i en erklæring ved en ceremoni på 57-årsdagen for den første anti-jødiske lov, udformet af Frankrigs Vichy-regime under ledelse af marskal Philippe Petain.
Frankrig forsøger i stigende grad at forsone sig med sin rolle under krigen, og kirkens erklæring kommer, få dage før en krigsforbryderretssag mod en af Vichy-regeringens højst placerede embedsmænd - Maurice Papon - indledes.

Israel holder fast ved bosættelesr
*Der er lagt en dæmper på forventningerne til de israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger, der skal genoptages på søndag efter at have ligge stille siden marts. Israelserne vil nemlig fortsætte med at bygge huse til jødiske bosættere i de palæstinensiske områder, slog ministerpræsident Benjamin Netan-yahu tirsdag fast. Det har vakt palæstinensisk vrede, for det var netop udviddelsen af jødiske bosættelser, som i første omgang fik palæstinenserne til at afbryde arbejdet med fredsprocessen.
Israels udenrigsminister, David Levy, og den palæstinensiske chefforhandler, Mahmud Abbas, er ellers blevet enige om at genoptage forhandlinger om bl.a. bygning af en palæstinensisk lufthavn og fri passage mellem selvstyreområderne på Vestbredden og Gaza-striben. Den 13. oktober skal de overordnede forhandlinger om sikkerhed, tilbagetrækning - og bosættelser så indledes i USA.

Jelved: ØMU'en er en afstemning værd
*Danskerne må på et eller andet tidspunkt tage stilling til, om vi skal forblive udenfor den økonomiske og monetære union, ØMU'en, og den fælles valuta, euroen. Det fastslår økonomiminister Marianne Jelved, der vil anbefale en ny folkeafstemning i det øjeblik, at hun kan fornemme, at den vil resultere i et ja.
"Hvornår det skal være, er ikke til at sige. Men det kan ikke afvises, at vi har haft en folkeafstemning inden 2002, så vi kan nå at være med," siger hun.
Året 2002 er skelsættende, da euro-sedler og mønter senest på da skal sættes i omløb blandt borgerne i de lande, som er med i ØMU'en. Danmark har sammen med Storbritannien valgt ikke at deltage, men sandsynligheden for at Storbritannien alligevel går med er vokset på det seneste.

Tysk støtte til tyrkisk medlemsskab af EU
*Den tyske forbundskansler, Helmut Kohl, støtter Tyrkiets medlemsskab af EU. Helmut Kohls talsmand, Peter Hausmann, sagde, at den tyske kansler på et møde med den tyrkiske ministerpræsident, Mesut Yilmaz, støttede, at Tyrkiet opnår EU-medlemskab "på et senere tidspunkt".
Mesut Yilmaz, der har ledet en konservativ-socialdemokratisk mindretalsregering siden juni, sagde, at hans møde med Helmut Kohl var "et omslag" i Tyrkiets forhold til EU, og at han nu var overbevist om, at EU-topmødet i Luxembourg i midten af december ikke vil holde Tyrkiet ude.
I modsætning til den fortolkning var den tyske udenrigsminister Kalus Kinkel meget tilbageholdende i sine udtalelser om Tyrkiet i forbindelse med, at den tyske regering i går tiltrådte Amsterdam-traktaten.

Måske en trejde retssag om Palme-mord
*Anklagemyndigheden i Sverige planlægger at stille Christer Pettersson for retten for tredje gang for mordet på den tidligere svenske statsminister Olof Palme i 1986, skriver formiddagsbladet Expressen.
Anklagerne i sagen afviser blankt rygtet men erkender dog, at der er fundet nye beviser mod Pettersson.
Pettersson blev i 1989 dømt til fængsel på livstid af byretten i Stockholm, og senere samme år sat på fri fod igen af en enstemmig landsret, som ikke fandt anklagemyndighedens beviser tilstrækkelige.
Politiets efterforskere gør ingen hemmelighed ud af, at de fortsat mener, at det var Pettersson, som dræbte Olof Palme. Problemet har bare været, at man kun byggede på indicier.

Alkoholforbud vinder ikke tilslutning
*Et forslag om at forbyde salg af alkohol til unge under 18 år møder forståelse, men ikke støtte hos formandskabet i Folketingets sundhedsudvalg. Formand Ester Larsen (V) mener, at et forbud vil være umuligt at håndhæve. Landets førende alkoholeksperter, overlæge Finn Hardt, opfordrede i Morgenavisen Jyllands-Posten politikerne til at vedtage en lov, der forbyder alle under 18 år at købe alkohol i det hele taget.
Den socialdemokratiske næstformand i sundhedsudvalget, Tove Lindbo Larsen, frygter, at sådan et forbud bare vil give lommerlærkerne en renæssance.

Videbæk afskaffer valgplakater
*De er fantasiforladte, forudsigelige og forfærdelige at se på efter et par dage i regn og rusk. Desuden menes de kommunale valgplakater ikke at flytte stemmer i lokalområder, hvor folk kender deres kandidater. Så i Videbæk Kommune i Vestjylland har politikerne ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten bestemt at holde kommunalvalg uden valgplaktater. Også af hensyn til Videbæks image som miljøby.

Australien siger farvel til våbnene
*Australske våbenejere havde i går travlt med at indlevere deres nu ulovlige våben. 1. oktober udløb en national "frit lejde" og tilbagekøbsaktion. Den direkte årsag til de australske reformer af våbenlovgivningen var en massakre i byen Port Arthur på Tasmanien, hvor en enkelt mand gik amok og skød og dræbte 35 mennesker i april 1996.
Myndighederne kalder indsatsen mod de mange våben blandt civile en succes, selv om det skønnes, at der stadig er omkring en millionhalvautomatiske våben tilbage på private hænder.
Regeringen siger, at den har brugt 300 millioner australske dollars (knap 1,5 mia. kroner) på at købe mere end 600.000 våben tilbage fra farmere, jægere og andre. Lokket af det fri lejde og de store kontante beløb afleverede folk også militære våben som moterer, kanoner og maskingeværer. En enkelt anti-luftværns raket dukkede også op.
Mens myndighederne er tilfredse med resultatet, hvæder kritikere, at livet på de ensomt beliggende farme nu er blevet farligere end før våben-reformen: "Hvert eneste hjem er nu ubeskyttet - det er den største invitation til en stigning i kriminaliteten," sagde parlamentsmedlemmet Bob Katter.
Premierminister John Howard trak store veksler på sin autoritet, da han tvang landets seks stater og to territorier til at forbyde næsten alle typer halvautomatiske våben.

Redigeret af Helle Ringgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu