Læsetid: 8 min.

Døgnets nyheder

24. oktober 1997

De forargelige navne
*Det er så godt som kriminelt at have et udenlandsk navn. I hvert fald hvis man netop har fået tilkendt dansk statsborgerskab. I hvert fald hvis man skal tro pressechef Søren Espersen, Dansk Folkeparti. Partiorganet Dansk Folkeblad bringer i sit seneste nummer 1.200 navne på de mennesker, der i november får dansk indfødsret. Mange af navnene klinger u-dansk, og ifølge Espersens udtalelser, kan befolkningen så sige sig selv, hvad det betyder i forhold til sprogfærdigheder og smudset generalieblad.
En anden forbrugeroplysning fra SF gør opmærksom på flere andre usandheder i Dansk Folkepartis opfattelse af virkeligheden. Blandt andet får en indfødsretsansøger sin sag udskudt i tre år, hvis vedkommende er indehaver af en bøde-dom på over 2.000 kroner.
Artikel på forsiden og side 4

Systembolaget overlever
*Det er i orden, at Sverige fører sundhedspolitik gennem et statsmonopol på salg af vin, spiritus og stærkt øl. Det har EF-Domstolen afgjort ved en sag, hvor en skånsk købmand krævede at få ret til at sælge vin i sin butik. Domstolen pålægger dog Sverige at sørge for, at der hersker lige vilkår for egne og udenlandske producenter.
Systembolagets overlevelse vækker glæde i Frederikshavn og Helsingør, der tjener godt på grænsehandelen.
Leder på bagsiden
Artikel side 5

Ublodige lokalvalg i Algeriet
*Der var ikke umiddelbart rapporter om blodsudgydelser under det første lokalvalg i det borgerkrigshærgede Algeriet i går, men trods massivt militær opbud fik den seneste tids massakrer mange af de næste 16 millioner vælgere til at holde sig hjemme af frygt. I 11 af landets 48 provinser, herunder hovedstaden Algier lod indenrigsminsiteren valgstederne være åbne en time ekstra.
Regeringen ser valgene som det endelige skridt i etablering af et demokratisk system i Algeriet, men ikke mange indbyggere tror, at valget kan afslutte seks års borgerkrig.
Fra sine baser i udlandet har den forbudte Islamiske Frelserfront (FIS), der stod til at vinde parlamentsvalget i Algeriet i 1992, opfordret befolkningen til at boykotte torsdagens valg. Valgresultatet ventes tidligst i dag.
Artikel side 5

Amnesty ønsker Algeriet undersøgt
*Den danske afdeling af Amnesty International vil have FN's Menneskerettighedskommission til at undersøge forholdene i Algeriet, som organisationens danske afdeling kalder en katastrofal voldssituation.
Afdelingen har henvendt sig til udenrigsminister Niels Helveg Petersen for at få regeringen til at tage initiativ til den pågældende undersøgelse. Opfordringen bakkes op af International Federation of Human Rights, Human Rights Watch og Reporters sans Frontiers.

Sikrede institutioner sikrer ikke de unge
*Kriminelle unge har ingen gavn af at blive anbragt på en særlig, sikret institution. Det er konklusionen på en svensk undersøgelse, den hidtil største i Skandinavien, af 90 unge, der i perioden '82-'92 var anbragt på en lukket institition. Af de 61 der kunne findes, var 80 procent kriminelle, skriver Politiken.
Forskeren og psykologen Cleas Levin advarer på den baggrund mod at tro, at socialminister Karen Jespersens forslag om, at oprette flere sikrede institutionspladser til uregerlige unge og holde dem der - uden dom - i op til et år, kan løse problemer på længere sigt.
Flere danske socialarbejdere har også taget afstand fra ministerens ide.

Auken truer PVC-branchen
*Der vanker indgreb fra miljøminister Svend Auken og muligvis en decideret afgift på PVC-affald, hvis plastindustrien ikke i løbet af en måned præsenterer en plan for, hvordan branchen vil leve op til en seks år gammel aftale om genbrug af byggematerialer, der indeholder PVC, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
Ifølge aftalen skal mindst 77 procent genanvendes i år 2000. I år bliver kun 10-15 procent genbrugt og det er langt mindre end de 40 procent, der er planens mål.
Plastindustriens direktør, Jette Rasmussen, indrømmer at have glemt at regne med, hvor meget PVC, der dukker op i nedrivningsmaterialer, men hun tror alligevel på, at branchen kan leve op til både ministerens krav og PVC-aftalen.

Aung San Suu Kyi på politisk rejse
*Det er for første gang i otte år lykkedes for Burmas oppositionsleder og Nobelprisvinder, Aung San Suu Kyi, at forlade sit hjem i hovedstaden Rangoon for at deltage i et politisk møde i forstaden Thakata. Suu Kyi blev for to år siden løsladt efter seks års husarrest, men hendes bevægelsesfrihed har været stærkt begrænset.
Politiske iagttagere mener, at der kan være tale om en åbning fra militærstyret i forhold til Aung San Suu Kyi og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD). Partiet vandt for syv år siden et demokratisk valg, som regimet aldrig har anerkendt.
Filippinernes udenrigsminister hævder at have have spist frokost hos Suu Kyi i sidste uge. Frokostgæsten er interessant al den stund, at Filippinerne for tiden er formand for den østasisatiske sammenslutning ASEAN, der tidligere på sommeren optog Burma.
Et andet medlem af NLD, Kyaw Din, er netop død i fængsel, hvor han afsonede en dom på to års fængsel.

Rusland skyld i SNG-krise
*SNG, Sammenslutningen af Uafhængige Stater, ligger endnu ikke på dødslejet, men den russiske præsident Boris Jeltsin indrømmede dog, at SNG er i krise, og at det er den russiske regerings skyld, at organisationen ikke fungerer. Indrømmelsen kom ved åbningen af SNG-topmødet i Moldovas hovedstad Chisinau, hvor alle 12 SNG-præsidenter var til stede på nær Turkmenistans Saparmurat Nijasov, der er syg.
Jeltsin sagde, at SNG-lederne under mødet bør diskutere en frihandelsordning og en toldunion mellem landene, da disse aftaler ikke fungere og ikke har fungeret.
Øverst på topmødes dagsorden står økonomiske reformer, planer for øget samarbejde, og planer for et fælles landbrugsmarked. På sidste møde i marts opgav lederne at blive enige om, hvordan de skal udbygge og effektivisere deres samarbejde.

Afvikling af svensk atomkraft er lovlig
*Det lovforslag om afvikling af atomkraften i Sverige, som et flertal i den svenske Riksdag ventes at vedtage, strider ikke mod den svenske grundlov. Forfatningsudvalgets tre jura-eksperter mener ikke, at ejere af for eksempel Barsebäck atomkraftværket vil få noget ud af at klage over lukningen til Europadomstolen, da den nye lov opfylder grundlovens krav om "almen interesse" for, at staten kan indskrænke den private ejendomsret. Professorerne mener dog, at ejerne af a-kraftværkerne er berettigede til fuld erstatning.

Nedkølingsindgreb vedtaget
*Regeringen fik torsdag vedtaget broderparten af sit økonomiske indgreb, der skal bremse væksten i forbruget, så Danmark kan bevare sit overskud på betalingsbalancen. Det skete med skiftende flertal ved en hastebehandling med 2. og 3. behandling samme dag i Folketinget.
Regeringen, Venstre, Konservative og CD stemte for indgrebets hovedelement - en tvangsopsparing i ATP på én pct. af indkomsten næste år. SF og Enhedslisten hjalp så regeringen og CD vedtage en forhøjelse af stempelafgiften til fem procent på tillægslån i ejerboliger.

Hong Kongs børs tabte pusten
*Den økonomiske krise i Sydøstasien bredte sig i går til Hong Kong, hvor børsen tog et dramatisk dyk på 10 pct. Hong Kongs børs har længe været yderst stabil og er hidtil gået fri af aktie-panikken, men torsdag gik luften så ud af markedet, som til dels har været pustet kunstigt op af kinesiske opkøb, der skulle skabe generel tillid til op til deres overtagelse af Hong Kong.
Dønningerne fra Hong Kong bredte sig til aktiemarkeder verden over.
Artikel side 5

Indirekte dansk støtte til kamp mod gen-majs
*Danmark vil ikke stemme sammen med EU-kommissionen, når en EU-komité i næste måned skal behandle Østrigs forbud mod en gensplejset majstype fra koncernen Novartis.
Et forbud Kommissionen vil have væk.
"Vi mener ikke, at kommissionen skal rejse sag mod Østrig. Men problemet er, at vores forskere ikke er enige med Østrigs i vurderingen af majsens farlighed. Det kan godt være, at kompromiset bliver, at Danmark undlader at stemme," sagde Auken på et temamøde i Folketingets miljøudvalg.
En blank dansk stemme har i praksis samme virkning som et nej fra Danmark, da der kræves to tredjedeles flertal i komitéen, hvis Østrig skal tvinges til at godkende majsen.

USA på vej mod ny rekord i dødsstraf
*USA er på vej til at slå den hidtidige rekord på 65 henrettelser i 1957. Med henrettelsen af Alan Bannister onsdag nåede de forenede stater op på 60 henrettelser i år. Der er planlagt yderligere 10 henrettelser inden nytår.
Bannister blev i 1983 dødsdømt for mordet på en narkohandler i 1983, selv om han hævdede, at hans pistol gik af ved et uheld under nærkamp med den afdøde. Hans sag har vakt international opmærksomhed, men appeller til Missouris guvernør viste sig nyttesløse.

Nyt system til politi-klager virker ikke
*Det nye system til at tage sig af klager over politifolk er ikke den forbedring, som offentligheden er blevet stillet i udsigt. Det siger advokat Thorkild Høyer, efter at statsadvokaten for København har afvist at påtale to politifolks opførsel i forbindelse med, at en kvinde fik et kompliceret benbrud under en anholdelse i juli 1996.
Det vurderede det særlige kontrolorgan, Politiklagenævnet, ellers, ville være på sin plads. Nævnet fandt, at en politimand burde anklages for uagtsom legemsbeskadigelse, og at en vagthavende politimand skulle kritiseres for ikke at have sørget for lægehjælp til kvinden.

Sikkerheden kræver en tunnel til
*DSB har så travlt med at sende passagerer gennem den nye Storebæltstunnel, at der dårligt er tid til at redningsmandskab kan komme til. Det betyder, at katastrofeberedskabet lider. Siden juni er der ikke gennemført en eneste øvelse under Storebælt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Beredskabscheferne i Nyborg og Korsør fik i maj trafikminister Bjørn Wesths accept af en fælles handlingsplan, der blandt andet indeholder 60 øvelser årligt i tunnelen. Siden er intet sket.
Ministeren har nu tabt tålmodigheden og kræver, at Banestyrelsen og beredskabet i Korsør hurtigst muligt får bygget en øvelsestunnel.

Vigtig indisk delstat beholder selvstyre
*Den indiske premierminister Kumar Gujrals regering har omgjort sin beslutning om at afsætte en hindu-nationalistisk delstatsregering, efter at præsident K.R. Narayanan uventet havde bedt den om at genoverveje sagen. Meddelelsen fik ledende medlemmer af oppositionspartiet Bharatiya Janata Party (BJP) til at afslutte en protestdemonstration og bryde ud i glædesråb.
Regeringsindgrebet kom efter tumulter i delstatsparlamentet tirsdag, da førsteminister Kalyan Singh fra BJP havde vundet en tillidsafstemning ved hjælp af afhoppere fra oppositionen.
Uttar Pradesh er Indiens mest folkerige og politisk vigtigste delstat. Politiske iagttagere siger, at udviklingen i delstaten, som har 85 af de 545 pladser i parlamentet, kan få afgørende indflydelse på Gujrals centrum-venstre koalitionsregering.
Det er især Kongrespartiet, hvis stemmer Gujrals koalition, Den Forenede Front, er afhængig af, der har presset på for at få BJP-regeringen i Uttar Pradesh afsat.
"De interne splittelser i Den Forenede Front er blevet blotlagt - på den ene side snakker de om føderalisme, og på den anden side har de anbefalet at afsætte en regering, som netop havde vundet en tillidsafstemning," siger Mahesh Rangarajan fra Centret for Samtidsstudier i New Delhi.
Den Forenede Front blev dannet efter valget sidste år med det formål at holde BJP - som fik det største antal mandater - uden for indflydelse på grund af partiets fjendtlige holdning over for Indiens muslimske mindretal.

Redigeret af Helle Ringgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu